Et indlæg om jurastudiet i Tyskland fra en jurastuderende på 4. semester
Det første spørgsmål, man stiller jurastuderende i Tyskland, er som regel:
„Er det ikke totalt kedeligt og kun udenadslære?”
Så svarer de fleste jurastuderende:
„Det kommer an på…”
Det afhænger af, hvilket perspektiv man ser studiet fra, og hvordan det fremstilles udadtil. I dette indlæg vil jeg gerne belyse jurastudiet i Tyskland lidt og dele nogle af mine egne erfaringer. Derudover vil jeg gennemgå nogle af studiets fordele og ulemper. Studiet af jura, medicin, teologi og filosofi har eksisteret siden antikken. Selv i Goethes berømte værk Faust spiller jura en rolle. Den første sætning i Faust I er en monolog af Faust:
Habe nun, ach! Philosophie, / Juristerei und Medizin, / Und leider auch Theologie / Durchaus studiert, mit heißem Bemühn.
BGB (Bürgerliches Gesetzbuch- Borgerlig lovbog) blev skrevet allerede i 1900 og har siden da udviklet sig konstant sammen med vores samfund.
Vejen til at blive fuldt uddannet jurist
Studiet varer cirka fem et halvt år frem til den første statslige eksamen. Det kan inddeles i grundstudium, specialisering og eksamensforberedelse.
- Grundstudiet
Varighed: ca. 3 år
Indhold: Omfattende viden inden for de tre store retsområder:
• Civilret (retlige forhold mellem borgere)
• Offentlig ret (statens handlinger og forholdet til borgerne)
• Strafferet (statens sanktioner mod borgerne)
• Rettens grundlag (rettens historiske eller filosofiske og teoretiske udvikling)
Afsluttende eksamen: Mellemeksamen (Zwischenprüfung) (omfanget af prøver er universitetsspecifikt) + eksamener for avancerede studerende
2. Specialisering
Varighed: ca. 1 til 2 år
Indhold: Forskellige seminarer og kollokvier inden for et selvvalgt retsområde (for eksempel: uddybende seminarer i arbejdsret, familieret og arveret)
Særlige forhold: Tidspunktet for specialiseringen er valgfrit, for eksempel kan det i Hessen være enten før eller efter den første eksamen.
3. Forberedelse til den første statseksamen
Varighed: ca. 1 år
Indhold: Deltagelse i et repetitorium, hvor stoffet fra hele grundstudiet gennemgås igen.
Særlige forhold: Det er frivilligt at deltage i repetitorier. Man kan frit vælge, hvad man vil deltage i. Man kan vælge et kursus mod betaling med et fast månedligt gebyr. Her stilles der også undervisningsmateriale til rådighed.
Man kan ligeledes deltage i universitetets gratis repetitorium.
4. Første statseksamen
Indhold: Seks skriftlige eksamener af fem timers varighed. Når man har bestået disse, følger en mundtlig eksamen, hvor viden inden for de tre store retsområder bliver testet.
Særlige forhold: I princippet har man kun to forsøg. Tilmelder man sig imidlertid den første eksamen inden udgangen af 8. semester, får man et ekstra forsøg.
Består man også denne eksamen, må man kalde sig diplomjurist.
Desværre er det ikke tilladt at repræsentere klienter ved domstolene, hvilket virker meget nedslående på mange.
5. Referendariat og 2. statseksamen
Varighed: 2 år
Indhold: Forskellige praktikophold ved domstole, myndigheder og advokatkontorer
Afsluttende eksamen: 2. statseksamen
Har man gennemført denne uddannelse, får referendaren titel af fuldt uddannet jurist. Hele forløbet varer således cirka otte år.
Anklage
Ud over uddannelsens længde kommer der også nogle hårde fakta og fordomme ind i billedet. Den første eksamen fungerer som billet til juristverdenen og er derfor af stor betydning. Denne betydning viser sig allerede i grundstudiet, hvor man skal gennemføre praktikophold. Især store advokatfirmaer kræver her et godt karaktergennemsnit. Men hvornår er man egentlig god til jura?
Og endnu en gang: Det kommer an på…
Karakterskalaen går fra 0 til 18 point, hvor 18 er den bedste karakter. Med et gennemsnit på 9 point i eksamenerne får man en udmærkelse, som åbner alle døre i juristverdenen. 9 point svarer til den tyske skolekarakter 3, altså tilfredsstillende. Det lyder måske nemt for nogle, men mange ved ikke, hvorfor det er så svært at opnå et godt gennemsnit. Mange ved ikke, at alle mindre eksamensopgaver rettes af studerende, som desværre får meget dårlig betaling for det. Derfor er karaktererne ofte subjektive, og der opstår ofte protester, hvor de studerende anfægter karakteren. Den afsluttende skriftlige eksamen dog udelukkende af professorer eller fuldt uddannede jurister. Den subjektive karaktergivning på studiet og det store pres for at opnå en god karakter fører ofte til konkurrence blandt de studerende. Der er mange historier om dette, for eksempel om biblioteksbøger, der bliver gemt, sider, der rives ud af bøger, eller hjemmeopgaver, der bliver slettet af andre.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at intet af det passer, men meget bliver fremstillet mere overdrevet, end det er i virkeligheden.
Ud over konkurrencekampen er mængden af stof også svær at overskue. For ja, der er en del, der skal læres udenad. Men denne viden skal også anvendes i konkrete cases, og problembevidstheden skal trænes. Presset bliver man især bevidst om, når man læser til eksamener og mentalt holder fast i, at karakteren helt klart har konsekvenser for fremtiden.
Forsvar
De hårde fakta skaber altid en generel tilbageholdenhed, når det gælder studiet. Det samme gælder alle de fordomme, der knytter sig til jura. Her vil jeg gerne henvise til noget, som en af mine professorer sagde i første semester:
»Dette studie er ikke et sprint, men et maraton. Så find jer et godt team,
Det fællesskab, der opstår, når man finder medstuderende, er, ligesom de hårde fakta, en vigtig del af studiet. Dette fællesskab hjælper én gennem mange opgavefaser, eller når man har en nedtur.
Derudover åbner studiet op for en masse jobmuligheder. Ikke alle behøver at stå foran en domstol. Arbejde hos myndigheder, i firmaer, inden for undervisning eller forskning er også en mulighed.
Jura som erhverv er fremtidssikret. Der findes ganske vist allerede kunstig intelligens, der kan belyse og besvare juridiske problemstillinger, men den vil aldrig fuldt ud kunne forstå kunsten bag jura. I løbet af studiet bliver vi ofte konfronteret med almindelige problemer og argumenter. Disse kan fortolkes på forskellige måder, og der findes forskellige løsninger, som alle er korrekte. Der vil trods AI fortsat være mulighed for forskellige fortolkninger og fremlæggelser af argumenterne.
Nogle emneområder kan godt virke kedelige og dæmpe lysten til at læse videre. Men så snart man har fundet sit interesseområde og forstået, at retssystemet er et sammenhængende netværk, og at man sagtens kan få brug for den kedelige del, opstår der hele tiden nye perspektiver.
En anden fordel er, at studiet er velegnet til både rationelle og emotionelle eller kreativt tænkende mennesker. Juridiske udtalelser følger et bestemt skema, der ligner en matematisk formel. Man bør dog ikke glemme retorikkens kunst, som i behandlingen af en sag sagtens kan være afgørende for karakteren på studiet. Der er mange forskellige måder at løse ting på, hvilket kan være utilfredsstillende, men også spændende, når man overfører løsningen til dagligdagen.
Man skal medbringe gode tyskkundskaber i tale og skrift, udholdenhed, tålmodighed og evnen til abstrakt tænkning.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg naturligvis beskriver studiet ud fra et subjektivt perspektiv. Studiet er opbygget forskelligt fra universitet til universitet. Jeg kan sige, at studiet i Frankfurt am Main udmærker sig ved at byde på mange praktikmuligheder, for eksempel en domstolspraktik, og i Frankfurt-området findes der en bred vifte af arbejdspladser. Der er dage, hvor jeg hader studiet, når jeg endnu en gang sidder fanget på biblioteket på en solskinsdag. Men studiet udfordrer mig, både fagligt og menneskeligt. Det lærer mig disciplin, udholdenhed, fællesskab og at håndtere nederlag. Hvis nogen i dag spurgte mig, om jeg fortryder, at jeg har valgt at studere jura, ville jeg ikke svare:
”Det kommer an på…” men sige klart og sikkert:
”Nej.”
Min opfordring til sidst vil jeg holde kort:
Lad jer ikke skræmme af noget, bare fordi der er mange fordomme. I er i stand til at klare alt, hvis I forbliver tro mod jer selv og fortsat er nysgerrige og videnslystne.
Dream big.