En nyhedshistorie i den tyske tv-avis tagesthemen, som blev sendt den 5.11.2020, beskriver situationen for studerende i et digitalt semester på universitetet i Landau. ”Online-forelæsninger, ingen fester, ingen læsegrupper” hedder det allerede i første afsnit af nyhedshistoriens skriftlige sammenfatning. Der nævnes nogle (få af de) problemer, som studerende konfronteres med, men nyhedshistorien giver kun et kort overblik over situationen og går ikke nærmere ind på selve grundproblemet.
Manglende kontakt med studerende og undervisere
For mange studerende er det en udfordring at begynde på et universitetsstudium i et normalt semester. I første semester er der så mange nye betegnelser og ting, at det tager nogle uger, før man har et overblik over dem. Det kan være overvældende at høre om de mange forskellige institutioner og internet-platforme. Men i et ”normalt” semester er der orienteringsmøder, som ikke kunne finde sted i år på grund af Corona. Først og fremmest giver disse møder et overblik over faget, instituttet og underviserne, men hvad der er endnu vigtigere, er, at de giver de studerende mulighed for at lære deres studiekammerater at kende. Så hvad sker der, når den del af studiet går tabt?
Vi spurgte tre studerende i første semester på Goethe-Universität om deres aktuelle situation. De studerer forskellige fag, men for dem alle tre var det svært at orientere sig i starten. ”Jeg syntes, det var svært at få fat i alle de vigtige informationer uden hjælp. Jeg var meget nervøs, og jeg havde svært ved at koordinere online-undervisningen hjemmefra”, skriver Linda. Birdal, der begyndte på sit pædagogik-studium i oktober, siger: ”Fremfor alt var det tilmeldingen til kurserne og den generelle koordination af studiet, der var usædvanlig uoverskuelig.” Det bliver ikke nemmere, når hver studerende siger noget andet, og ingen er rigtig sikker på, hvad de gør. Miriam tilføjer, at man bare ikke ved, hvordan de forskellige internet-platforme fungerer og hvilken der bruges til hvad. Afhængig af fakultetet og seminarerne bliver der brugt forskellige platforme: synkrone timer bliver ofte holdt via Zoom, asynkron undervisning organiseres via den universitetsinterne server OLAT, og så er der også bibliotekssystemet, studium-self-service QIS/LSF, mailserveren Horde, og flere andre, hvor der stilles undervisningsmateriale til rådighed for de studerende eller afholdes videokonferencer.
Online-Undervisning
Selvom mange fakulteter tilbyder hjælp og også organiserede online-orienteringsmøder i begyndelsen af dette digitale semester, forbliver grundproblemet – den manglede kontakt med andre studerende eller den personlige, direkte udveksling med underviserne – uløst. Online-undervisningen gør det besværligt/vanskeligt for de studerende at tale med hinanden før eller efter timen. I undervisningslokalet kan man sidde ved siden af hinanden og snakke om faget, men det er ikke muligt i det digitale lokale: Der sidder ingen ved siden af dig i online-undervisningen, og når timen er slut, logger du dig af og er for dig selv igen. Nogle studerende danner Whatsapp-grupper for at kommunikere med hinanden. Men for andre er det ikke en løsning på problemet: Fremfor alt er det svært for introverte mennesker at tage kontakt til nogle, de ikke kender. Det er ikke nemt at ’tale’ med andre via sociale medier, hvis man endnu ikke kender hinanden godt. Det er endnu sværere at lære andre at kende uden det nonverbale kommunikationsniveau. Desuden kræver det ofte mere selvovervindelse at henvende sig skriftligt til en fremmed person i stedet for personligt i undervisningslokalet.
Fordele ved online-undervisning
Det må indrømmes, at online-undervisningen også har visse fordele. På grund af den manglende transport til og fra universitetet er man mere fleksibel, når det handler om at strukturere sin dag, siger Miriam.
Det er lettere at arrangere gæsteforedrag, for foredragsholderen kan blive hjemme. Universiteterne kan bedre samarbejde og og tilbyde fælles kurser. Den digitale undervisning giver mulighed for at netværke bedre. Desuden kan man deltage i undervisningen uden at smitte andre, når man er lidt forkølet. Gruppearbejde kan også organiseres bedre, for man behøver ikke at finde et mødested.
Især forelæsninger profiterer af digitaliseringen: Man kan følge forelæsningen i ro og fred hjemmefra i stedet for at sidde i et overfyldt auditorium med andre studerende, hvoraf halvdelen ser serier på computeren eller kigger på mobilen, og hvor det er svært at fokusere/koncentrere sig i over 90 minutter på grund af det generelle støjniveau. Hvis man får forelæsningen som video, kan man se den i højere tempo eller gentagne gange, om man vil. Forelæsningen, en form for undervisning, der for længst er forældet, kunne blive digitaliseret i Podcast-Form.
Den digitale undervisning er endnu ikke optimal og kan – indtil videre – ikke erstatte campus-livet. Kommunikationen med de andre studerende og underviserne er en vigtig del af studiet, som ikke bør undervurderes, om det så drejer sig om længere samtaler i cafeteriaet eller en kort snak i pauserne.
Tilstedværelsesundervisning i Corona-tider
Nu og da er der tilstedværelsesundervisning, f. eks. tilbyder filosofi-fakultetet tutor-timer på campus. Ganske vist giver det mulighed for at lære studiekammerater og undervisere at kende, men det er ikke så nemt i Corona-tider. De nye hygiejneregler kan virke skræmmende: Hvor tæt må jeg komme på andre inde i et lukket rum, når vi har mundbind på? Er det i orden for dem, at jeg taler til dem? Eller føles det, som om jeg trænger ind i deres (psykiske eller fysiske) sikkerhedsområde? Nogle føler sig ikke trygge ved at sidde inde i undervisningslokaler på grund af de stigende smittetal. De synes også, at vejen til universitetet i nærtrafikken er en større smitterisiko. Fremfor alt er det et problem for studerende, der ikke bor i Frankfurt.
Motivationsproblemer
Et andet problem, som alle tre studerende fortalte om, er den manglende motivation, der er forbundet med at studere hjemmefra. Linda kritiserer den ensidige måde at læse på i dette semester. Studerende er henvist til sig selv, når det handler om at læse og tilegne sig kundskab navnlig i de såkaldte asynkrone seminarer. Der mangler muligheder for at tale direkte med underviseren og stille faglige spørgsmål. ”Den største del af dagen sidder jeg foran computeren”, skriver Linda: ”Hovedsagelig lytter jeg til forelæsninger og forsøger at tilegne mig indholdet. Nogle gange skal jeg læse slides helt for mig selv. Jeg bruger meget tid på at læse dem igen og igen, til jeg forstår dem. Jeg læser teoretiske tekster og laver øvelser. Det er anstrengende og for det meste umuligt at opretholde koncentrationen. Navnlig på grund af arbejdspladsens monotoni og den manglende bevægelse.” Afveksling finder man i bedste fald udenfor universitetshverdagen, men Birdal siger, at der er så meget at lave, at der ikke rigtig er tid til fritidsaktiviteter. Konsekvensen er overbelastning.
Manglede støtte
De studerende, som vi snakkede med, savner også kontaktpersoner. Ikke alle fakulteter kommunikerer tydeligt, hvem de studerende kan henvende sig til, når de har spørgsmål eller problemer. På instituttet for pædagogik er der MoPS, en slags servicecenter, der svarer på studierelevante spørgsmål, siger Birdal. Miriam synes, at hun får god støtte på instituttet for Nordisk Sprog og Litteratur, men det er anderledes på hendes hovedfag filosofi, måske fordi faget er større.
Studium som nødløsning
Et andet corona-betinget problem er, at studiet ikke var første valg for alle. Miriam ville egentlig studere Medier og Kommunikation i Augsburg. ”På grund af Corona havde jeg ikke længere mulighed for at spare penge op og derfor havde jeg ikke råd til at flytte til en anden by.” Linda siger, at hun oprindelig ville læse til skuespiller, men ansøgningen til teaterskoler sker under særligt vanskelige forhold på grund af hygiejnereglerne. At studere ved Goethe-Universität har været en slags nødløsning. Derfor er Linda ikke tilfreds med situationen i sit studium.
Facit
Et studium i Corona-tider er en stor udfordring, fremfor alt for nye studerende: desorientering, motivationsproblemer, manglende afveksling fra studie-hverdagen og overbelastning. ”Med hensyn til fremtiden synes jeg at det vil være bedst, hvis undervisningen kan foregå ved tilstedeværelse, men at der stadigvæk også er mulighed for at studere hjemmefra”, siger Miriam. Det synes ikke så forkert at tilbyde digital undervisning også efter at pandemien er slut. Mens mange taler om at vende tilbage til status quo før Corona, virker det som en bedre mulighed at etablere digital undervisning som en varig del af universitetets hverdag. Der bør tænkes over en kombination af et digitalt og analogt studium. Corona har vist, hvad der allerede fungerer godt på digital vis. Det er her, vi skal sætte ind og tænke videre: Hvordan kan vi gøre et hybrid-studium muligt?