Et helt år med online-studier

Et helt år med online-studier er allerede gået, og det tredje digitale semester er lige begyndt. Hvordan har det været? Vi taler om vores erfaringer og indtryk og om, hvordan de kan bruges i fremtiden. Her kommer første del af vores samtale.

Der tales så meget om ulemperne ved coronapandemien. Hvad ser du som en fordel?

Sandra L.: For mig er det en fordel, at jeg er blevet meget mere fleksibel, siden Online-Uni begyndte. Men frem for alt, at jeg ikke behøver at pendle, og derved sparer jeg tid og undgår stress. Hvad jeg synes er godt, er at jeg kan komme på universitetet, også når jeg ikke har det så godt. Jeg har ikke det stærke pres med tilstedeværelseskravet i undervisningen, som belaster mig og får mig til at føle mig endnu dårligere tilpas og har til følge, at jeg når endnu mindre. Det er en ond cirkel, som jeg nu er ude af.

Niklas: Jeg er enig med Sandra. Og jeg vil tilføje, at jeg har haft mulighed for at besøge kurser på andre universiteter og har kunnet vælge et bredere udvalg af kurser. En anden fordel er, at vi er tvungne til at finde en kompensation for alt det, vi ikke kan. Fordi vi ikke får så meget input udefra, er vi nødt til at lede efter inputs andre steder. Det giver os muligheder for at få nye ideer og lede efter ny beskæftigelser, også nye muligheder for at kommunikere med andre, og det gør os også lidt mere kreative.

Savner du livet på universitetet?

Hanna: Ja, meget! Normalt mødes jeg ikke så ofte med venner i min fritid, for jeg møder dem jo på universitetet. Det er et fælles punkt i vores liv. At jeg ikke længere kommer ind på universitetet, betyder for mig, at jeg næsten ingen sociale kontakter har mere og at jeg nu selv skal sørge for at holde mig i kontakt med mine venner. Og jeg savner også livet på campussen, at man efter et seminar sætter sig i cafeteriaet og snakker med studiekammeraterne om det.

Sandra J.: Jeg savner livet på universitetet – i hvert fald de kurser, hvor man sidder sammen med en lille gruppe mennesker, og hvor man virkelig diskuterer ting konstruktivt. Der føler jeg mig godt tilpas. Men store kurser med to- eller trehundrede mennesker, som alle er og bliver fremmede for mig, dem savner jeg ikke. Og jeg savner heller ikke at tage toget ind til universitetet. Jeg har nu to timer mere om dagen, hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil, bare fordi jeg ikke skal et andet sted hen

Hvad er de største udfordringer for jer i forhold til at studere digitalt?

Hanna: Timemanagement og motivation. Jeg savner at have faste tider. For eksempel at stå op på et bestemt tidspunkt, fordi jeg skal nå et tog for at være på universitetet til tiden. Jeg kan også mærke, at det i løbet af semestret bliver sværere og sværere for mig at tage mig sammen til noget. Jeg sørger for at lave nok til at kunne bestå seminarerne, men får ikke ellers noget ud af dem. Det synes jeg, er en skam. Et andet problem er, at mit værelse nu både er arbejdsplads og bolig, for her står mit skrivebord og min seng. På den måde ser jeg hele tiden skrivebordet, og så er det svært at koble af.

Sandra L.: For mig er det sådan, at det faktisk går bedre med min timemanagement, og at min motivation ikke har ændret sig. Mit største problem er at høre koncentreret efter på Zoom. Jeg kan ikke koncentrere mig ret længe ad gangen og tager mig tit i at tænke på noget andet eller at sidde og kigge på noget i mit værelse  

Hvad har du opdaget af nye sider ved dig selv, siden Uni lukkede ned?

Sandra L.: Jeg har mærket, at jeg kan få mange ting gjort, hvis betingelserne passer til mit behov. Det er godt at vide, og derfor vil jeg overveje det grundigt for fremtiden, om jeg virkelig vil pendle hver dag eller hellere arrangere det på en anden måde, hvis jeg gerne vil fortsætte med et Masterstudium. Nyt er også, at jeg er blevet virkelig taknemlig for gruppearbejde. Vi har haft online-gruppearbejde og det fungerede rigtig godt. Jeg var meget tilfreds, fordi alle var omhyggelige og kommunikationen var god.

Sandra J.: Mentalt gik det ikke så godt med mig sidste år. Men i det nye år har jeg mærket, at lysten til at gøre ting langsomt kommer tilbage igen. Jeg laver for eksempel tit mad. Jeg begyndte med at tegne og læse bøger og spiller på mit klaver igen. Alt sammen ting, som jeg slet ikke gjorde sidste år.

Anny: Jeg har lært, at det slet ikke er så nemt at læse hjemme. Ved omstillingen til den digitale undervisning fik vi mange flere opgaver. Når jeg tænker på mine germanistik-seminarer, var der kun forberedelsen af teksterne og derefter diskussioner i kurset før. Nu er der kommet flere opgaver til. Og at gøre alt det færdigt hjemme er ret svært for mig. Men jeg er blevet mere disciplineret i de sidste to semestre. Alt i alt gør jeg mange ting mere bevidst. For eksempel laver jeg oftere mad selv og sætter højere pris på kommunikationen med venner og medstuderende nu.


Leave a Reply