Forelæsningen begynder. Mindst 80 % af deltagerne pakker deres bærbare computere ud, men skriver dog ofte bare på deres mobiltelefoner bag dem. Foran mig ligger pen og papir, mit penalhus fra skoletiden med min fyldepen, en kuglepen, et par farverige fineliners, en blyant, en blyantspidser, en lineal og som regel mindst to forskellige farvede highlightere.
Jeg kan godt lide at skrive i hånden, selv på universitetet. Faktisk overalt, hvor situationen opstår.
Jeg har endda samlet notaterne til dette blogindlæg på et stykke papir. Jeg bor i en lille jungle af noter, hvor det nok kun er mig selv, der kan finde rundt, men det generer mig ikke, det er helt i orden. For mig har det altid virket temmelig uattraktivt at bære rundt på en bærbar computer eller netbook, selvom jeg har prøvet begge dele for at forstå hypen. Og nogle gange skal man naturligvis medbringe et teknisk apparat, fnår der er noget, der skal udarbejdes i undervisningen. Min konklusion var ret nøgtern: Jeg fik skrevet mere, men det, jeg havde skrevet ned, var mindre til stede i min hjerne. En tilfældighed eller bare ikke min indlæringsmetode? Jeg har undersøgt emnet en smule:
Mange får deres første erfaringer med at skrive i skolen. 85 % af lærerne i grundskolen har længe givet udtryk for, at de oplever, at børnenes finmotorik er blevet dårligere i de seneste år. De er utroligt hurtige til at lære på elektroniske enheder, men for nogle kan det næsten være en udfordring at holde på en kuglepen. Dette skyldes på den ene side mindre bevægelse generelt, på den anden side tidlig adgang til elektroniske apparater og en forenklende optimering af dagligdags procedurer som fx velcrolukninger på sko i stedet for snørebånd eller enkle foldelukninger på madkasser.
Generelt har håndskriften mistet sin betydning i dag. Der kræves næsten ingen håndskrevne dokumenter længere, hverken i skolen, på universitetet eller i arbejdslivet. Ensartet formatering på computeren, passende linjeafstand, læsbar skriftstørrelse for at gøre arbejdet lettere for dem, der skal læse hele dokumenter eller tekster.
Så det er næsten ikke længere almindeligt at skrive i hånden – hvilket gør det mere vanskeligt, når man skal læse eller rette noget, der er skrevet i hånden. Lærerne klager tit over, at håndskriften har en tendens til at blive mere ulæselig fra fra de mellemste klasser og opefter, og at de somme tider har måttet bedømme eksamener som utilfredsstillende, fordi de simpelthen var ulæselige.
Neurovidenskaben har også beskæftiget sig indgående med håndskrift: Pam Müller og Daniel Oppenheimer har bl. a. undersøgt de hukommelsesspor, der efterlades ved at tage noter til undervisningsstof på universitetet, i en undersøgelse, der blev offentliggjort i 2014. Undersøgelsen omfattede to grupper af studerende, hvoraf halvdelen tog noter i hånden under forelæsninger, mens den anden halvdel brugte en bærbar computer. Undersøgelsen viste, at selv om årstal eller navne blev noteret lige godt, huskede de, der brugte deres håndskrift, komplekst indhold bedre. Desuden blev det konstateret, at de håndskrevne noter var mere strukturerede og kortere. De håndskrevne noter bliver skrevet med de studerendes egne ord, mens der på tastaturet snarere skrives direkte ned, hvad der bliver sagt, ord for ord.
Analogt notatarbejde kræver mere tid, så du styrer automatisk dine ord bedre og vælger ord og indhold mere målrettet for at få de oplysninger, du har opfattet, ned på papiret på den bedst mulige måde.
Psykologerne Prof. Sophia Vinci-Booher og Prof. Karin James har også beskæftiget sig indgående med emnet i en undersøgelse og fokuserede især på dannelsen af det motoriske system hos små børn. Her blev det klart, at børn lærer haptisk.
I deres test blev småbørn delt op i tre grupper: Den første gruppe skrev på tastatur, den anden gruppe lærte at skrive ved at følge prikkede linjer/trække linjer mellem prikker, og den tredje gruppe lærte at skrive bogstaver ved at kigge på et forlæg og skrive dem i hånden. Det var interessant, at det ikke gav nogen hjerneaktivitet at skrive på tastatur og heller ikke at trække de stiplede linjer op. Hjerneaktivitet kunne kun påvises, når bogstaverne blev skrevet selv uafhængigt af hinanden, og børnene havde lettere ved at genkende bogstaver, der var skrevet med andre skrifttyper eller i hånden.
Mens ren afskrivning og skrivning på tastatur ikke udløser impulser i hjernen til at genkende forskelle mellem bogstaver, skabte skrivning af bogstaverne selv direkte større genkendelse af andre bogstavbilleder, da de små børn endnu ikke var i stand til at skrive identisk udseende bogstaver. Det har vist sig, at selvstændig fremstilling af bogstaver helt klart fremmer den motoriske udvikling og dermed aktiverer et område af hjernen, som ikke tages i betragtning i de andre discipliner.
Det er altså stadig værd at tage en kuglepen i hånden. Også selvom vores skriveadfærd konstant ændrer sig på grund af de alsidige kommunikationsmuligheder, følelser udtrykkes gennem emojis, og inden for forskningen arbejder mange sprogvidenskabelige og (sprog)psykologiske forskergrupper med spørgsmålet om, hvorvidt vores skrivekompetence forringes på grund af den meget korterevarende og mindre detaljerede skrivning. Så lad os ikke kun arbejde på vores kompetencer, men også på vores finmotorik – det er nok, at læger allerede har ry for at have en ulæselig håndskrift. Hvis vores håndskrift på et tidspunkt slet ikke længere kan læses, vil vittigheder af denne art helt forsvinde, hvilket jeg personligt ville synes er meget ærgerligt. Du behøver ikke at få pennevenner eller deltage i en lettering-workshop (selv om jeg varmt kan anbefale det!), men du kunne omåske begynde at skrive mere igen. Med en kuglepen, på papir.
Hvad var den sidste ting, du skrev i hånden? Eller er du stadig en af de gammeldags typer, der skriver i hånden? Fortæl os om det!
Kilder:
https://www.quarks.de/gesellschaft/bildung/warum-es-sinnvoll-ist-mit-der-hand-zu-schreiben/ (senest besøgt 22.02.2022)
https://www.schreibmotorik-institut.com/index.php/de/fakten-und-tipps/fachwissen/503-kinder-und-lehrer-in-not-probleme-mit-der-schreibmotorik-nehmen-zu (senest besøgt 22.02.2022)
Müller, Pam & Oppenheimer, Daniel (2014): The Pen Is Mightier Than the Keyboard: Advantages of Longhand Over Laptop Note Taking, Psychological Science 25/16, S. 1159 – 1168
Vinci-Booher, Sophia & James, Karin (2021): Protracted Neural Development of Dorsal Motor Systems During Handwriting and the Relation to Early Literacy Skills. Frontiers in Psychology. 12. 10.3389/fpsyg.2021.750559.