Et gæstindlæg af Alexander Witzko
Når man lærer et nyt sprog, åbner der sig en ny verden. Det er en kendt sag at man må vælge ét af tre mulige skandinaviske sprog, når man begynder sine studier i Skandinavistik på Goethe-universitetet. Man bliver konfronteret med et svært vælg – de er jo alle sammen så yndige og hver for sig så smukke. Når man er begyndt med at læse enten dansk, svensk eller norsk, lægger man snart mærke til, at sprogene ligner på mange punkter tysk, og at man snart og hurtigt kan opleve de første succeser med læringen. Imidlertid er der dog også nogle svære regler, man må lære, og én af dem vil jeg snakke lidt mere om i dag. Det drejer sig om ledsætningens syntaks. Der er en regel, som ved første blik virker nem, men som lørnere har vanskeligheder ved længe.
En ledsætning er en sætning, som ikke må/kan stå alene. Den har de samme krav til sætningsled som en hovedsætning, dvs. den skal have et subjekt, et verbum og har en gang imellem også et objekt. Ledsætninger med disse led bliver formet på samme måde som hovedsætninger. Det er først, når man tilføjer et sætningsadverbial (ord som ikke, aldrig, gerne) at den kendte rækkefølge ændrer sig! Hvordan? I stedet for at stille sætningsadverbialet efter verbet, stilles det før verbet. Sådan adskiller hovedsætninger og ledsætninger sig fra hinanden i de skandinaviske sprog. Egentlig skulle man tro, at denne regel er nem at lære. Det er meget nemmere at forklare og forstå end den tyske ledsætningsordstilling som bytter meget mere rundt på sætningsleddene. Men alligevel er denne regel meget svær at lære. Hvis man kigger på studier, så kan man tydeligt se det.
Der er for eksempel en undersøgelse af indlæringen af ledsætningsordstillingen hos studerende med tysk som første sprog, der lærer svensk. I begyndelsen stiller lørnerne kun i 29%sætningsadverbialet i ledsætninger foran verbet. De fleste studerende bruger ikke reglen i alle ledsætninger!
Efter fire semestre øgedes antallet af rigtige ledsætninger med sætningsadverbial til 53%. Det er ikke ret mange, men udviklingen kan forventes at fortsætte, jo længere man lærer sproget. Lørnerne tilpasser langsomt deres sprog til målsprogets grammatik. Ved nogle regler går det hurtigere, ved andre langsommere.
Men hvorfor er placeringen af det korte adverbial i ledsætninger så svær at lære? Der er mange muligheder for at forklare det. Nogle forskere siger, at det beror på et universelt indlæringshierarki. Efter dette hierarki lærer mennesket som det sidste at adskille ledsætninger fra hovedsætninger. En anden mulighed er, at tidligere lærte fremmedsprog påvirker indlæringen. Fx hos studerende, der havde lært engelsk eller et romansk sprog i skolen, inden de kom på universitetet. I disse sprog placeres sætningsadverbialer (delvist) foran verberne.
Eksempler, sætningsadverbialerne er fede:
- Er kocht Tee, weil seine Freundin normalerweise keinen Kaffee trinkt.
- He makes tea because his friend does not usually drink coffee.
- Han kokar te eftersom hans väninna vanligtvis inte dricker kaffe.
En tredje mulighed er, at studerende bliver påvirket fra ledsætningens indhold. Hvis indholdet er mere irrealt, har studerende nemmere ved at bruge reglen, fordi man kan knytte ordstillingen sammen med en sætnings modalitet, dvs. forenklet sandhed. Der er nogle beviser for, at den sidste mulighed stemmer, om end den lyder lidt mærkeligt. På svensk for eksempel bliver det mere og mere accepteret at bruge hovedsætningsordstillingen i ledsætninger efter visse subjunktioner, for det meste efter ledsætninger, som begynder med at, men kun hvis i hovedsætningen står et verbum som uttrycker tvivel.
Eksempler, sætningsadverbialerne er fede:
- *Jag betvivlar att hon har alltid varit intresserad av djur. (Ich bezweifle, dass sie sich schon immer für Tiere interessiert hat.)
- De andra tyckte att den gamla styrelsen hade ofta varit för passiv. (Die anderen dachten, dass der alte Vorstand zu passiv gewesen war.)
Men hvordan kan man blive bedre til at huske ledsætningsordstillingen? Mit tip: Tag det stille og roligt! Man kan ikke lære et sprog perfekt på fire semestre, selv om sproget virker nemt. Og som statistikken og studierne viser: Det kommer.
Hvad er det du har de fleste vanskeligheder med når du lær et fremmet sprog? Og har du nogle tips for at lær regler som er sårlig svære?