Det er ikke en ny erkendelse, at vi arbejder mere produktivt, når vi sidder i et rum, hvor der er andre, der også arbejder koncentreret; et rum, hvor atmosfæren er fokuseret. Det er derfor, mange godt kan lide at skrive hjemmeopgaverne på biblioteket: Der er stille, der er ikke så meget, der distraherer, og fristelsen til at åbne YouTube eller scrolle på Instagram er mindre end den er hjemme ved ens eget skrivebord.
Det er en stor udfordring i løbet af studiet, at koordinere forskellige fag og kurser selvstændigt. Det kan godt ske, at hjemmeopgaven udskydes – for det første fordi fristen stadig er langt væk, for det andet fordi en hjemmeopgave er et stort projekt, der stiller en store krav til mange.
Ideen til Long Night against Procrastination kommer oprindelig fra USA. Bibliotekerne på universiteterne holder åbent en nat om året, hvor de studerendekan sidde sammen og få skrevet deres hjemmeopgaver. For nogle år siden blev den Lange Nat også etableret på tyske universiteter. Den finder sted den første torsdag i marts; på Goethe-universitetet i Frankfurt har den Lange Nat eksisteret siden 2011. Den bliver arrangeret af universitetets Writing Center. Ud over et pauserum med snacks og kaffe er der også mulighed for at få skrive- og metodekonsultation, korte workshops og yogakurser. Radiokanalen Deutschlandfunk lavede et indslag om den Lange Nat 2023 på Goethe-universitetet.
Den Lange Nat er så populær blandt studerende på Goethe-universitetet, at efterspørgslen efter en Skrivenat nummer to hvert år er blevet større og større. Men Writing Center bruger meget tid på at arrangere det: Eksterne serviceudbydere skal hyres til workshops, biblioteksteamet skal være med, og studentermedhjælperne skal bruge mange af deres månedlige timer på at arrangere og gennemføre den Lange Nat.
Og alligevel findes der nu en til Lang Nat, selv om nummer to kun er i lille skala. Siden 2022 har Goethe-Universitetets Skrivecentret arrangeret den Lang Skrivenat i september. Den er – i modsætning til sin storesøster i marts – udelukkende digital. Fra kl. 18 til midnat logger de studerende sig ind i et Zoom-rum. Alle mikrofoner er deaktiverede, kameraerne er tændt efter ønske. Der er mulighed for udveksling i chat- og breakout-rooms. På anmodning tilbydes skrivekonsultationer ved de tilstedeværende peer-tutorer fra Skrivecentret. I år deltog omkring 50 studerende.
Natten er struktureret efter Pomodoro-teknikken. Først længere enheder på 50 minutter, senere kortere på 25 minutter. Om du holder dig til denne opdeling, er op til dig. Hvis du vil vide mere om Pomodoro-teknikken, kan du læse denne artikel.
Jeg deltog faktisk kun i den Lange Nat, fordi jeg er peer tutor på Skrivecentret. Så jeg var der kun for at rådgive andre studerende. For efter kl. 18 kan jeg ikke koncentrere mig og arbejde effektivt på et så komplekst projekt som en hjemmeopgave – eller det troede jeg i hvert fald, for jeg er A-menneske. Min mest produktive tid på dagen er mellem kl. 8 og 12 om morgenen. Men selvfølgelig havde jeg ikke lyst til bare at sidde der. At vente i seks timer på, at nogen muligvis har brug for skriveråd, er ikke en særlig rar måde at bruge tiden på. Så jeg besluttede mig for i det mindste at prøve at arbejde på min egen hjemmeopgave.
Den generelle atmosfære var helt sikkert meget hjælpsom. At se andre sidde koncentreret foran deres computere, støtte og opmuntre hinanden i chatten, giver en helt anden motivation. Omkring kl. 23 begyndte jeg selvfølgelig at mærke, at jeg ikke længere kunne koncentrere mig ordentligt, at jeg blev træt, og at sengen – kun to meter væk fra mit skrivebord – blev mere og mere fristende. Og alligevel arbejdede jeg effektivt i fire timer.
Efter den lange nat – både den i marts og den i september – arrangerer Goethe-Universitetets Skrivecenter en skriveuge. Så det flow, man har fået i den lange nat, kan fortsættes direkte i ugen derefter. Fra kl. 8 til 20, i bibliotekets åbningstid, kunne alle interesserede samles i gruppestudierummet i biblioteket og arbejde videre der. Skrivecentret sørgede for kaffe, te og småkager. I løbet af skriveugen var det også muligt at få spontane skriveråd fra de tilstedeværende peer tutorer.
For mig har disse tilbud på en måde været en selvfølgelighed. De fleste af dem eksisterede allerede, da jeg begyndte at studere for seks år siden, så derfor virkede det som en normal del af universitetslivet for mig. Men det er ikke alle universiteter i Tyskland, der tilbyder kurser i skrivefærdigheder og skrivestøtte. Skrivecentret på Goethe-universitetet er et af de største i Tyskland.
Når jeg har mødt studerende fra andre universiteter, vidste de ofte ikke engang, hvad jeg lavede i mit deltidsjob, og at der faktisk er universiteter, der har ekstracurriculære tilbud til udvikling og fremme af skrivekompetencer. Og det på trods af, at mange uddannelser slet ikke, eller kun i meget begrænset omfang, inkluderer undervisning i skrivefærdigheder i studieordningerne. Derfor synes jeg i bakspejlet, at det er mærkeligt, at jeg i lang tid ikke tog del i skrivecentrets tilbud, selv om jeg blev informeret om dem allerede i mit første semester. For studerende som mig selv på Goethe-Universitetet er disse gratis tilbud nemlig en stor berigelse af vores studier.
© Billede af Nick Morrison på Unsplash