Et gæsteindlæg af Katharina Zech, oversat af Pascal Schmidt og Sandra Jahn
Adda Ravnkildes roman Judith Fürste hører til det moderne gennembruds litteratur fra slutningen af det 19. århundrede i Danmark. Forfatterens liv endte tragisk. Hun begik selvmord i en alder af 21 år og nåede ikke at få sine værker udgivet. I stedet blev de redigeret posthumt og, i Judith Fürstes tilfælde, forsynet med et forord, redigeret og udgivet af Georg Brandes. Adda Ravnkilde beundrede Georg Brandes, og han fungerede som en mentor for hende. Brandes, der var litteraturforsker og -kritiker og underviste på Københavns Universitet, lagde med sit værk Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) grundstenen til den litterære opvågnen, der udviklede sig til modernismen i Danmark.
Judith Fürste udkom første gang i 1884 og er Adda Ravnkildes eneste roman. En tysk oversættelse af Mathilde Mann blev udgivet i 1888. Ravnkilde skrev også to fortællinger, En Pyrrhussejr og Tantaluskvaler, som blev samlet og udgivet under titlen To Fortællinger (1884).
Judith Fürste handler om hovedpersonen af samme navn og hendes liv. Romanen begynder med en betydningsfuld scene mellem Judith og hendes stedfar, hvor han profeterer, at hendes stædige opførsel kun vil bringe hendes medmennesker og hende selv ulykke. Herefter følger et indblik i Judiths barndom og hendes mors teenageår. Hun var kendt som ballets dronning og blev senere gift med en løjtnant, som snart derefter faldt i den dansk-preussiske krig. Judiths mor forgudede sin mand gennem hele hans liv og selv efter hans død. Judith bliver derfor endnu mere chokeret, da hendes mor en dag stiller hende over for en fuldbyrdetkendsgerning: Hun vil giftes igen. For hendes mor er kærlighed en nødvendighed, hvilket stadig er helt uforståeligt for Judith på dette tidspunkt. Denne begivenhed viser sig at få en afgørende indflydelse på Judiths liv, især på hendes eget senere ægteskab. Judith vil bruge den arv, hun har fået af sin afdøde far, til at opbygge et selvstændigt liv og arbejde. Men hendes stedfar vil ikke give hende penge, før hun bliver myndig.
Under et ophold på landet møder hun godsejeren Johan Banner. De to mødes igen til et bal, og selv om Judith egentlig har andre planer for sit liv, accepterer hun hans frieri, fordi hun indser, at hun som enlig kvinde aldrig vil kunne tjene penge nok til at blive en del af det fine selskab. Judith længes også i al hemmelighed efter kærlighed.
Takket være den flydende stil er teksten let at læse. Ofte antydes følelser snarere, end at de udtrykkes direkte , men de kan anes mellemlinjerne. Ravnkildes billedsprog og Judiths selvrådige karakter, hvis udvikling man nyder at følge videre, gør, at man bevarer læseglæden, selv når historien skrider langsomt frem. Det gør den i begyndelsen af romanen, hvor det handler om stridigheder, og hvor den gentagne diskussion om arven, Judiths utilfredshed og kedsomhed fylder meget. Gennem disse handlingsmæssige gentagelser bringes følelsen af kedsomhed tættere på læseren. Da der er gået nogle år, og Judith føder sit første barn, sætter plottet farten op.. Derfra bliver historien meget mere begivenhedsrig og tragisk . Der optræder nye karakterer, som forandrer karakterdynamikken, lader spænding opstå og afslører ukendte træk hos hovedpersonerne. Judith og hendes mand gennemgår en forandring, man som læser godt kan forstå, og det gør dem mere interessante som karakterer. Judiths handlinger og tanker sætter første del af romanen i et andet lys, hvilket gør anden del og slutningen desto mere gribende. Fx ser hun et billede af Banner, der viser ham som ung mand, og det er med til at ændre hendes holdning til ham.
Psykologisk er karaktererne meget interessante og godt portrætterede, hvilket gør det nemt for læseren at føle empati med dem. Især Judith, som romanens heltinde, begår også fejl og er ikke altid den mest sympatiske karakter i kraft af sine handlinger, men det får hende til at fremstå som realistisk. Romanen fremhæver også emner, som stadig er relevante for os i dag. Herunder kvindernes rolle i samfundet, magtbalancen mellem kønnene, sorg over dødsfald, depression og selvmord. Derudover er det meget spændende at læse, hvordan livet i Danmark i slutningen af 1800-tallet beskrives, og at få indblik i, hvilke begrænsninger og muligheder kvinder blev konfronteret med.
Judith Fürste er en klassiker, der bestemt er værd at genopdage og læse. Især anbefales romanen til alle, der interesserer sig for litteratur fra slutningen af 1800-tallet eller er interesserede i at læse om en kvindesliv. Kun 21 år gammel giver forfatteren et imponerende overblik over kvindens rolle i det danske samfund i sin tid og skildrer dygtigt sine karakterers livsfaser og relationer i romanen.
Infobox:
Romanen er frit tilgængelig som digital kopi i dansk og tysk version på Det Kgl. Bibliotek hjemmeside.
Link til den danske original:
https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/143rgf3/alm a99122024248405763
Link til den tyske oversættelse:
https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/143rgf3/alm a99122282381205763
Denne anmeldelse er også publiceret i institutsbladet Von A bis Å, nr.8, i sommersemesteret 2024.
Link til institutsbladet: https://www.uni-frankfurt.de/152614422.pdf
Om forfatteren til dette blogindlæg: Katharina Zech afsluttede sin Bachelor i skandinavistik som hovedfag med japansk som bifag i sommersemesteret 2023 ved Goethe-Universität Frankfurt, hvor hun nu er i gang med sit masterstudium i skandinavistik . Hun er en del af institutsgruppen og medlem af redaktionen for institutmagasinet. Katharina er særligt interesseret i middelalderlitteratur og litteratur fra det 19. og tidlige 20. århundrede. Hun kan godt lide at bruge sin fritid med en god bog og en kop kaffe eller te.