“Den lille heks” begejstrer meget!

Der er bøger, der ledsager dig gennem dit hele liv. Otfried Preußlers ”Den lille heks” er sådan en bog for mig. Selv i dag kan jeg godt lide at læse den igen. Og jeg er begejstret hver gang, jeg læser den.

I Tyskland er Otfried Preußler ikke kun kendt for Den lille heks, som blev udgivet i 1957, men også for andre børnebøger som for eksempel Räuber Hotzenplotz, Das kleine Gespenst og Der kleine Wassermann. På det tyske marked findes der også Merchandise for Preußlers bøger, som er med til at holde de gamle historier aktuelle. Hans bøger er allerede solgt i over 50. millioner eksemplarer og er oversat til over 55 sprog.

Jeg har fundet ud af, at Preußlers bøger også er oversat til dansk. Eventyret om den lille søtrold (1958), Den lille Heks (1963) og Røveren Runkeldunk (1964) bare for at nævne nogle få. Men desværre er de ikke længere tilgængelige i den danske boghandel.

Men nu til historien om den lille heks:

Den lille heks er en ung heks. Hun er kun 127 år gammel. Det er alt for ungt til at fejre Valborgnat som en rigtig heks på Bloksbjerg. Sammen med sin talende ravn Abraxas tager hun alligevel derop for at danse med de andre hekse. Imidlertid bliver hun set af sin tante Rumpumpel, der rapporterer til de ældste hekse. De er alt andet end begejstrede og giver den lille heks en straf, som de er sikre på, at hun  aldrig vil være i stand til at klare. Den lille heks skal lære alle trylleformularerne udenad før næste Valborgnat, så hun kan bevise, at hun er en ”god heks”. Hvordan skal hun gøre det?
Vi ledsager den lille heks på denne rejse. Hun lærer flittigt magiske trylleformularer sammen med sin ravn, møder menneskebørn og lærer i dette eventyr, hvad den virkelige betydning af ”god” og ”dårlig” er, og hvad det betyder at være en ”god heks”.

Den lille heks og Abraxas, som er historiens hovedepersoner, har et dybt venskab. Hun er lidt for spontan, sommetider følesesladet og naiv. Abraxas er den fornuftige stemme i hendes liv, selvom han har sine egne problemer at tackle. Denne børnebog er så sjovt og lyrisk smukt skrevet, at den fortryller mig hver gang. En rigtig klassiker! Otfried Preußler inspirerer ikke kun med sin fantasi og sin anskueliggørende skrivemåde, men også med moralen i sin historie.

Historien minder om en klassik dannelsesroman:
Den har en vellykket spændingsbue. Generelt kan man sige, uden at spoile noget, at hovedpersonen gennemgår en udvikling og skal lære at overvinde problemer. Til sidst kommer hun ud af hele situationen med nyvundet styrke og en konsolidering af sin identitet. Selvom historien er over 60 år gammel, vises den lille heks som en uafhængig, men ikke fejlfri kvinde, der skal kæmpe med udfordringer. Billedet af kvinden i børnebogen svarer til det billede af kvinden, vi har i dag, og det begejstrer mig meget!
I modsætning til de andre hekse er hun en relativt ung heks, hvorfor hendes historie er meget håndgribelig især for yngre mennesker. Identitetskrisen, som hun befinder sig i, er en fase, som enhver gennemgår på et eller andet tidspunkt. Hun vil være en del af en gruppe, men hvor langt kan og vil hun gå for at tilpasse sig de andre? Hvor meget kan hun bøje sig? Hun skal finde sin egen stemme midt i denne krise og beslutte, hver der er rigtigt og forkert, hvem hun er, hvem hun vil være, og hvor hun vil høre til. Den tyske udgave af historien er ledsaget af illustrationer af Winnie Gebhardt, der gør det let for læseren at finde rundt i den lille heks’ verden og at lære hovedpersonerne at kende.

I 2019 kunne man se en filmatisering af historien i biografen i Tyskland. I dag kan man finde filmen på diverse streamingsites. På trods af min frygt for, at filmen ikke ville opfylde mine store forventninger, kunne jeg godt lide den. Naturligvis er bogen og lydbogen meget bedre, men filmen holder sig tæt til bogen, og skuespillerne spiller overbevisende og transporterer publikum direkte ind i den lille heks’ verden.

(c) filmstarts.de

Afslutningsvis kan jeg kun sige, at historien om den lille heks er en stor fryd.

Hvis der er en bog, som har fulgt dig hele dit liv, så lad os vide det i kommentarerne!

Leave a Reply