Cornelia Funke er måske den mest kendte og succesrige tyske forfatter af børne- og ungdomslitteratur. Hendes bøger, som for størstedelen tilhører fantasy-genren, er blevet oversat til 37 sprog. Hun begyndte at skrive gennem sit arbejde som illustrator. Med sin roman Tyvenes herre (2000 på tysk, 2004 på dansk), som blev udgivet i Storbritannien og USA kun to år efter udgivelsen i Tyskland, opnåede hun et internationalt gennembrud. Hidtil har hun illustreret alle sine bøger selv.
2021 udkommer der fortsættelser af to af Funkes bogserier: For kort tid siden udkom det tredje bind af Dragerytteren-trilogien, Der Fluch der Aurelia (Aureliaens forbandelse) og i slutningen af året udkommer Die Farbe der Rache(Hævnens farve), som gør Blækverden-trilogien, Funkes mest succesrige og berømte bogserie, til en tetralogi.
Det første bind Blækhjerte (Tintenherz) udkom samtidigt på tysk og engelsk i 2003. Kun et år senere solgte Funke filmrettighederne til New Line. Det andet bind Tintenblut (Blækblod) fulgte 2005, det tredje bind Tintentod (Blækdød) 2007. Men hvad handler denne succesrige bogserie om?
Den tolvårige Meggie bor sammen med sin far Mortimer Folchert, som kaldes for Mo, i et hus fuld af bøger. Mo arbejder som bogbinder og han har givet kærligheden til bøger videre til sin datter. Overalt i huset er bøgerne stablet op, i hjørner, under borde og på stole. Mo kan fortælle vidunderlige historier og Meggie elsker at lytte til dem. Men han læser aldrig op for hende. Da en fremmed står ved døren en aften og advarer Mo om en såkaldt Capricorn, har Meggie ingen idé om, at hendes fars fortid er ved at indhente dem. Men hvad har det at gøre med Mos særlige talent for oplæsning, som han altid har holdt hemmeligt fra Meggie? Og hvad med den mysteriøse bog Blækhjerte, som Mo er villig til at forsvare med livet som indsats?
Især er det Funkes billedlige brug af sproget, som gør Blækhjerte til en fængslende og spændende læserfaring.
En anelse sneg sig ind i [Meggies] hjerte med frygten som følgesvend: at der med denne fremmede, hvis navn lød så underligt og alligevel kendt, var kommet noget truende ind i hendes liv. Og hun ønskede – med en sådan heftighed, at hun selv blev forskrækket over det – at hun ikke havde hentet Mo, og at Støvfinger var blevet udenfor, indtil regnen havde skyllet ham væk.”
Egen oversættelse
Blækhjerte og de to følgende bind handler også om kærligheden til bøger. Tre af hovedfigurerne – Mo, Meggie og Elinor – er ligefrem forelskede i bøger, og flere gange taler de med hinanden om litteraturens betydning.
Hvis du tager en bog med på en rejse”, havde Mo sagt, da han satte den første [bog] i [Meggies] kasse, ”så sker der noget underligt: Bogen begynder at samle dine erindringer. Du behøver kun at åbne den senere, så er du tilbage, hvor du først læste den. Alt kommer tilbage med de første par ord: billederne, lugtene, isen, du spiste, mens du læste … Tro mig, bøger er som fluepapir. Erindringer klæber allerbedst til trykte sider.”
Egen oversættelse
Det er sandsynligvis en af grundene til, at Blækhjerte har haft en fast plads i min reol, siden jeg læste den første gang i en alder af ni. Og selvom jeg gentagne gange har sorteret bøger ud i de seneste år på grund af flere flytninger, er Blækhjerteblevet. Sidste sommer måtte jeg læse den igen til en hjemmeopgave og jeg har hørt lydbogen utallige gange i de sidste par år.
Cornelia Funke er kendt for sine stærke kvindelige karakterer. Unanset om det er hoved- eller bipersoner, findes der stærke og uafhængige piger og kvinder i alle Funkes værker. Blækverden-serien er ingen undtagelse: I modsætning til mange andre fantasy-serier, såsom Harry Potter, Eragon eller Percy Jackson, er handlingen koncentreret omkring en kvindelig protagonist. Elinor og Resa er foruden Meggie også eksempler på stærke og uafhængige kvindelige karakterer.
Blækverden-serien er en af de mest succesrige tyske bogserier og er solgt i over fire millioner eksemplarer alene i de tysktalende lande. Det første bind Blækhjerte blev filmatiseret i 2008. Brendan Fraser, som var forbillede for karakteren Mo, spiller denne rolle i filmen. Derudover er Andy Serkis (bl. a. kendt i rollen som Gollum i Ringenes Herre-filmene), Helen Mirren, Jim Broadbent og Paul Bettany andre kendte skuespillere på rollelisten. Funke selv fungerede som co-producer af filmen.
Min udgave af Blækhjerte er allerede meget slidt og medtaget, og den vil sandsynligvis aldrig flytte ud af min bogreol. Jeg er nysgerrig: Hvilke bøger vil du aldrig skille dig afmed? Fortæl os det i kommentarfeltet!
Tak for dit interessante bidrag! Jeg elsker også Cornelia Funke, jeg har læst mange bøger af hende, da jeg var yngre. Jeg læste ”Igraine Ohnefurcht”, ”Lilli und Flosse”, ”Potilla”, alle binde af ”Die wilden Hühner”, ”Drachenreiter” og den ”Tinten- trilogi”. De sidste tre har jeg læst mange gange. Jeg ville gerne deltage i et kursus i mit hovedfag Germanistik, som handlede om Cornelia Funke, det var en Modul fra ”barn og ungdomslitteratur”. Men desværre blev jeg afvist, maske var der for meget studenterne, der ville være med. Måske har du også set den kursus i Vorlesungsverzeichnis eller deltog du?
I fjerde klasse holt jeg en bogpræsentation til ”Drachenreiter”, den var en af mine yndlingsbøger. ”Die wilden Hühner” har jeg først læst da jeg var i folkeskolen og jeg formede en bande med mine veninder, ligesom pigerne i bogen. Jeg har også set alle filme, jeg synes den film ”Tintenherz” er meget god, men jeg synes at det er en skam, at man ikke se den mystiske verden af ”Tintenherz”. Jeg vil gerne have en anden film, hvor man ser mere af den, fordi det er det bedste af de bøger. For nylig hørte jeg fra filmen ”Drachenreiter” og jeg er lidt skuffet, at det er en animationsfilm, fordi det vil være bedre og mere udtryksfuld med reale mennesker og special-effects. Men måske vil jeg se filmen alligevel.
Jeg vidste ikke, at der eksisterer et andet og tredje bind af ”Drachenreiter” og også var det ny for mig, at der kommer et fjerde bind af den ”Tintentrilogie”. Det lyder meget interessant, jeg vil rigtig gerne læse dem alle! Jeg ved nu, hvad jeg ønsker mig til fødselsdag..
Nu, selvom jeg er allerede 22 ar gammel, elsker jeg stadig ”Tintenherz”. Da jeg flyttede til Frankfurt, var det klart for mig, at de bøger skal flytte med. Der er selvføgelig andre bøger som jeg vil aldrig skille mig afmed: Harry Potter, Ringenes Herre (Herr der Ringe), Chroniken der Unterwelt og den ”Edelstein”-trilogi.
Hej Rebecca,
tak for dit kommentar!
Jeg kan godt huske, at jeg også formede en bande med mine veninder, efter vi havde læst “Die wilden Hühner”. “Potilla” kunne jeg også godt lide. Lige nu læser jeg Spejlverden-serien af Cornelia Funke, den er meget dejligt!