I den anden del af vores samtale snakker vi bl.a. om, hvilken form for støtte til det digitale studium vi ønsker os fra universitetets side, og hvad vi håber er kommet for at blive.
Gjorde du noget under corona-krisen, som du aldrig har gjort før?
Sandra J.: Jeg bestilte tøj online for første gang. Normalt køber jeg ikke på nettet, og jeg hader at købe tøj. Men jeg havde bare brug for ting, og alle butikkerne var lukkede. Og så var det klart for mig: Du er nødt til at overvinde dig selv og bestille tøj online. Det fungerede, og det passer. Jeg er meget glad.
Niklas: Der er også et par ting, som jeg aldrig havde gjort før. Jeg var netop vendt tilbage fra mit semester i Danmark kort før pandemien, og så flyttede jeg alene ind i en lejlighed i Frankfurt. I slutningen af sidste år, mødte jeg nogen, som jeg nu bor sammen med. Jeg har bestemt ikke gjort ting som yoga eller meditation i dette omfang før, og jeg er begyndt at være politisk aktiv. Desuden er jeg mere optaget af planter og havearbejde end før corona.
Hanna: På grund af den aktuelle situation har jeg besluttet, at jeg gerne vil holde pause med mine studier for at tage et år som volontør. Og jeg tror, at jeg virkelig kan få meget ud af det, hvis det lykkes. Dybest set har jeg et meget negativt syn på den aktuelle studiesituation, men det faktum, at jeg turde tage dette skridt, er bestemt noget, jeg faktisk skylder denne situation.
Sandra L.: Jeg underviste for første gang. I starten var jeg virkelig nervøs, fordi alt foregik online, og jeg havde det ikke så godt med Zoom-møderne. Og så skulle jeg selv undervise! Det var naturligvis vanskeligt i starten, men det kom til at fungere godt. Jeg er også begyndt at studere et nyt bifag; det er endnu en udfordring. Vi har allerede snakket om, at alt er lidt sværere, hvis du er helt ny på et fag. Men det fungerer stadig utroligt godt for mig.
Niklas: Jeg genovervejede min plan om at blive bachelor, kandidat og derefter (forhåbentlig) få et job på universitetet – og kiggede også igen i andre retninger, om jeg måske ville studere noget andet eller lave noget andet indimellem de forskellige stationer, fordi der er så mange interessante ting at lave.
Hvad kunne universitetet give dig for at kompensere for eller fjerne disse vanskeligheder?
Hanna: Jeg vil faktisk gerne have et sted at læse på universitetet. Ikke på biblioteket, men et sted med en stabil internetforbindelse, hvor jeg kan holde mine Zoom-møder, fordi min forbindelse derhjemme ofte er for dårlig. Jeg synes, at der skal ske noget, så du kan booke arbejdsområder. Jeg mener, alle lokalerne står tomme, og hvis du gør det på deltid, som det er i bibliotekerne…
Niklas: Jeg brugte ikke denne mulighed for at have et kontor så ofte. Først troede jeg, at det ville give mig meget, man så er det alligevel en overvindelse at gå på universitetet, hvor man derefter sidder alene i et rum igen. Selv om det helt sikkert ville være en god ting at have denne adskillelse af arbejds- og opholdsområder. Hvad der dog var godt, var generelt bare at komme tilbage til universitetet og arbejde i samlingen, fordi jeg ikke længere havde nogen relation til mit hovedfag arkæologi. Så var det i orden igen: Ah, det her er de sten, jeg plejer at arbejde med. Så havde jeg mere motivation til at fortsætte med at studere. At have adgang til campus er, tror jeg, meget vigtigt.
Sandra L.: Det er ikke nødvendigvis et problem på Skandinavistik-instituttet, men da jeg skulle skifte bifag i vintersemestret, ville jeg have ønsket mere tilgængelighed og mere kapacitet til at hjælpe med spørgsmål og problemer. Måske kan man oprette fast ”kontortid”, også via Zoom eller over telefonen, så man kan tale med hinanden i stedet for bare at skrive e-mails. Generelt synes jeg, at det er vigtigt at sørge for økonomisk eller materiel støtte, dvs. teknisk udstyr til online-undervisningen. Fordi nogle studerede er til Zoom-møder med deres mobiltelefoner, og de bruger også dem til at læse tekster og redigere og indsende opgaver. Det er totalt besværligt, og jeg tror, det er ekstremt stressende, og det fører til, at man lærer alting mindre effektivt. Universitetet bliver nødt til at skaffe de samme betingelser for alle. Og coronastøtten til studerende, den var bare utilstrækkelig.
Anny: Ja, den var latterlig. De fleste studerende fik den jo alligevel ikke, og studerende har simpelthen brug for bedre måder at få økonomisk støtte på.
Niklas: Jeg tror, det ville være supervigtigt at give studerende plads til samtale og erfaringsudveksling. Ikke kun hvad det sociale angår, men også for at styrke den faglige diskussion. Faktisk bør studiet ikke kun dreje sig om at huske ting, men også om samtalerne efter undervisningen, hvor man snakker med medstuderende og udveksler idéer om, hvad man lige har lært. Jeg tror, det er det vigtigste ved universitetet som et sted: at viden ikke kun absorberes, men også udveksles yderligere. Jeg har aldrig set, at nogen bliver siddende til Zoom-mødet efter seminaret for at udveksle idéer. Det er også sådan, at man altid taler til alle på Zoom. Men når man er fysisk til stede, har man mulighed for at tale med to eller tre personer. Man behøver ikke altid stå alene foran hele gruppen.
Sandra J.: Jeg vil gerne have et ensartet universitetsdækkende system, som alle undervisere kan bruge til at minde studerende om en deadline to dage i forvejen. Jeg farer nemlig vild i deadlines. Derudover anvendes der så mange forskellige platforme i de forskellige kurser. Dvs. at jeg skal bruge både Zoom, Moodle, OLAT, iversity, Rocket Chat, Online-Foren, Etherpad, Google Docs, QIS/LSF og BSCW inden for én uge. Vi har brug for et ensartet system, som alle undervisere bruger, og som er mere brugervenligt end de nuværende systemer.
Hvis du havde valget, ville du så vælge digital undervisning eller undervisning med tilstedeværelse?
Hanna: Helt klart: tilstedeværelsesundervisning.
Sandra L.: Digital.
Niklas: Jeg vil også vælge tilstedeværelsesundervisning.
Sandra J.: Jeg er faktisk også på Sandras hold. Jeg ville også vælge det digitale universitet på grund af min angstlidelse. Det er lettere for mig at sidde foran pc’en end i toget. Digitale kurser passer mig ofte godt.
Niklas: Vi har brug for en „hybrid“-form.
Anny: Jeg er også tilhænger af hybrid. Vi har brug for en form, der gør det muligt for studerende at deltage i seminarer og forlæsninger, også når de ikke kan være fysisk til stede. Det kunne være en stor hjælp for studerende, der har børn, eller som har for lang vej til universitetet eller har problemer med deres mentale sundhed.
En positiv ting og en negativ ting, som du har taget med dig fra online-semestrene?
Hanna: Positiv: Jeg synes, det er godt, at jeg kan organisere min dag lidt mere frit. Jeg har også en fornemmelse af, at jeg laver mere mad hjemme i stedet for at købe noget i cafeteriet i pauserne. Jeg tror, jeg sparer lidt penge på den måde. Det negative: manglende motivation.
Sandra L.: Det negative: Min opmærksomhed i online-undervisningen er ikke så god, men det positive er, at jeg har opdaget, at jeg kan arbejde meget godt alene derhjemme, hvilket er vigtigt at vide i forhold til min arbejdsmæssige fremtid.
Anny: Den positive ting er, at jeg, som stueplante nu er blevet meget taknemmelig for at gå udenfor. I min fritid spiller jeg pc-spil eller sidder og læser, men nu må jeg jo sidde foran pc‘en i stedet for at være på universitetet, så nu er jeg meget glad for hvert åndedrag og hvert skridt, jeg tager. Den negative ting er Zoom-sessions. Når jeg hører ordet ”breakout room”, bliver jeg perpleks. Det er en helt anden følelse at skulle genemgå alt virtuelt end at være på stedet. Jeg kan let blive distraheret, når der ikke er nogen direkte udveksling, men snarere „frontal undervisning“. I modsætning til andre synes jeg desværre ikke, at „breakout rooms“, der bruges i mange kurser, er så berigende, som nogle forelæsere ønsker, at de skal være.
Niklas: Jeg har store problemer med opmærksomheden og motivationen. Det positive er, at jeg kan organisere min dag meget frit, så jeg kan begynde at lave nye ting.
Sandra J.: For mig personligt er det en meget stor fordel, at underviserne er mere åbne over for, at du kan deltage i to kurser på samme tid, hvilket ikke er muligt med tilstedeværelsesundervisningen. En ulempe er, at der ikke er nogen midsommerfest eller julefest – det savner jeg faktisk lidt. Jeg håber, vi snart kan holde sådanne fester igen.
