En dansk-tysk ekspedition i det 18. århundrede

Fra at være en nordtysk studerende til at ende som den eneste overlevende på en forskningsrejse i den danske konges navn – mange punkter i Carsten Niebuhrs historie virker helt ufattelige set fra nutidens perspektiv. Den fortæller om en årelang ekspedition, ukendte sygdomme og møder med mennesker, kulturer og kulturelle monumenter. Og da Niebuhrs optegnelser også er relevante for forskningshistorien og fortæller om arkæologiske og historiske steder, kiggede en gruppe arkæologistuderende på Goethe-Universitetet nærmere på rejsens stationer under ledelse af Dr. Stephanie Döpper og Katja Thode. Jeg deltog også i seminaret, hvor en udstilling blev planlagt sammen med Landesmuseum Dithmarschen i byen Meldorf, Niebuhrs sidste bopæl.

Carsten Niebuhr omkring 1770, metalgravering af Carl Christian Glassbach. (Public Domain)

Carsten Niebuhr blev født den 17. marts 1733 i Lüdingworth-Westerende som søn af en bondefamilie. Efter sin fars død flyttede han til Hamborg og tog en uddannelse som landmåler. I løbet af sine efterfølgende matematikstudier i Göttingen deltog han ofte i teologen og orientalisten Johann David Michaelis’ forelæsninger. Michaelis ønskede at udforske stederne i de bibelske historier med en tur til Orienten. Allerede i 1756 modtog han den danske kong Frederik V’s godkendelse og spurgte sin studerende Niebuhr, om han ikke ville rejse med til Arabien. Efter nogle få år tog ekspeditionsdeltagerne fra Tyskland, Danmark og Sverige af sted: med sejlskibet fra København med kurs mod Alexandria.

Ekspeditionens vej 1761-1767. (Kort efter og med venlig tilladelse fra Asger Svane-Knudsen)

På sin rejse gennem Orienten krydsede Carsten Egypten og Yemen og boede endda et år i Indien, nærmere bestemt i det daværende britiske Bombay (nu Mumbai). For 250 år siden var det vanskeligere og mere tidskrævende at rejse, end det er i dag. Først seks år senere, i 1767, skulle Niebuhr vende tilbage til København – med mange optegnelser, men uden sine medrejsende. Rejsens begyndelse var vanskeligere end forventet. Der var ikke kun uenigheder i gruppen om planlægning og pengestyring, men de rejsende led også i stigende grad af sygdom.

I dag kender vi sygdommen malaria, men på det tidspunkt tilskrev mændene deres utilpashed til deres levevilkår og den fremmedartede mad. Senere skrev Carsten Niebuhr, at han troede, at det ville have været bedre at tilpasse sig den lokale livsstil for at komme sig over “forkølelsen”. Men malaria er en meget alvorlig sag. Ekspeditionslederen Friedrich Christian van Haven, teolog og orientalsk filolog, døde i Mocha i begyndelsen af rejsen. Naturforskeren Peter Forsskål, der havde til opgave at dokumentere flora og fauna, bukkede også under for sine lidelser i Yemen. Senere, på rejsen fra Mocha til Bombay, døde den svenske dragon Lars Berggren samt tegneren og maleren Georg Wilhelm Baurenfeind, som kun blev 25 år. Lægen Christian Carl Cramer døde i Indien og efterlod Niebuhr, der skulle deltage i turen som kartograf, som den eneste overlevende.

Men han besluttede alligevel at fortsætte ekspeditionen. Han overtog alle opgaverne selv for at besvare de 349 formulerede spørgsmål om Det Gamle Testamente. Han skrev breve til Michaelis og den danske konge, førte dagbog og dokumenterede alt, hvad han mente var vigtigt. På denne måde lavede han ikke kun kort og vejrfortegnelser, men tegnede og beskrev også de steder, han besøgte, forsøgte at forstå indskrifter og noterede bemærkninger om kulturen og folket og deres vaner. I årene derpå kom han ret succesfuldt gennem det fremmede land, idet han tilpassede sig lokalbefolkningens klædestil og opførsel og holdt sig til lokale guider.

Niebuhr i arabisk dragt. (Public Domain)

Det bemærkelsesværdige er den upartiskhed, hvormed han skrev sine observationer ned. Mellemøsten var temmelig belastet med fordomme og blev betragtet med bestemte værdidomme af hans samtidige, men Niebuhr kommenterede kun sine observationer. Hans beskrivelser, som var meget objektive for den tid, overraskede mig, da jeg havde forventet eurocentriske udsagn og tvivlsomme synspunkter. I sin dagbog siges det, at han har skrevet, at “kulturer ikke er gode eller dårlige, de er bare forskellige”. I Indien beundrede han også tolerancen og sameksistensen af de forskellige religioner, hvilket var utænkeligt i Europa.

Niebuhrs kort af øet Bombay. (Public Domain)

Udover sine kommentarer og smukke, undertiden meget præcise tegninger af templer og andre monumenter, beskæftigede Niebuhr sig også med dechifrering af hieroglyffer og kileskrift. Hans kopier spillede en vigtig rolle i den senere dechifrering af antikkens gåder. Selvom disse eventyr til dels ligner scener fra action-adventure videospil som Tomb Raider eller Uncharted, havde de en betydning og er vigtige for forskningen.

Niebuhrs afskrifter af hieroglyffer i Kairo. (Public Domain)

Efter Niebuhr seks år senere vendte tilbage til København som det eneste medlem af ekspeditionen i 1767 begyndte den næste del af det videnskabelige arbejde: skrivefasen og udgivelsen. I 1772 offentliggjorde han først introduktionsværket “Beskrivelser af Arabien”, derefter udkom “Rejsebeskrivelser til Arabien og andre omkringliggende lande” i tre bind i årene 1774, 1778 og endelig 1815. Niebuhrs værk fik imidlertid ikke offentlig anerkendelse, og fra 1778 boede han som embedsmand i Meldorf, hvor han døde næsten blind den 26. april 1815.

Enhver, der gerne vil se nærmere på Carsten Niebuhrs eventyr og de forskellige steder på hans rejse, kan tage en tur til Dithmarschen til efteråret. Domkirken i Meldorf åbner dørene for udstillingen sidste weekend i oktober. De studerende fra Frankfurt har i to semestre undersøgt materialet, designet plakater og planlagt udstillingen. Målet var at se på Niebuhrs noter ud fra et moderne videnskabeligt perspektiv og organisere plakatudstillingen sådan, at den appellerer til både interesserede i arkæologi og andre eventyrlystne mennesker. Ud over stationerne og plakaterne med tekst og billeder har museet også et hjørne dedikeret til Niebuhr med udstillingsstykker. I Meldorf kan du opleve hans fortid: Niebuhrs hus ligger lige overfor domkirken, hans gravplade kan ses inde i kirken.

Yderligere litteratur og kilder:

Niebuhr, C. (1774), Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern. Band 1.

Niebuhr, C. (1778), Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern. Band 2.

Baack, Lawrence J.: Undying Curiosity. Carsten Niebuhr and The Royal Danish Expedition to Arabia (1761-1767), Vol. I, Bd. 22, Stuttgart 2014, S.204-209.

Karnofsky, E.: Carsten Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern. SWR2 Buch der Woche vom 17.02.2019 https://www.swr.de/swr2/literatur/bookreview-swr-2906.html

Huvenes F.: Carsten Niebuhr. Det Store Leksikon. https://snl.no/Carsten_Niebuhr

Mikkelsen, J./Svane-Knudsen, A./Kjellberg, J.: Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse (1761-1767). https://www.sa.dk/da/moed-danmarks-historie/historier-fra-arkivet/carsten-niebuhr-og-den-arabiske-rejse-1761-1767/

Leave a Reply