Jette Kaarsbøls debutroman Den lukkede bog (2003) blev en stor succes i Danmark. Romanen er en af de mest succesrige bøger på det danske bogmarked i de sidste årtier og blev belønnet med boghandlernes pris De Gyldne Laurbær. I 2006 blev den oversat til tysk af Christel Hildebrandt. Imidlertid var romanen ikke rigtig succesrig i Tyskland, så det blev kun til en enkelt udgave af den.
Jeg fandt bogen helt tilfældigt i en offentlig bogreol. Først ville jeg ikke tage den med, for titlen Das Versprechen der Ehe (Ægteskabsløftet), og coveret og teksten på smudsomslaget gav mig indtryk af, at det var en tarvelig kærlighedsroman. Men fordi det var en bog af en dansk forfatter, ændrede jeg mening. Og hvad skal jeg sige? Den betog mig straks. Det bliver klart fra begyndelsen af bogen, at dette er meget mere end en simpel kærlighedshistorie.
Det meste af handlingen foregår i København i 1870’erne og 1880’erne. Den unge Frederikke er forlovet med den teologistuderende Christian og kan se frem til at blive præstekone i den danske provins. Men så møder hun den charmerende og liberale læge Frederik og bryder sin forlovelse. Indtil nu lyder det hele som en run-of-the-mill-Rosamunde-Pilcher-roman. Men Den lukkede bog går meget dybere ved at fange tidens sociale omvæltninger og væve handlingen ind i dem. Kvinders rettigheder og seksualitet bliver debatteret i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet. En af de ledende skikkelser i diskussionen er Georg Brandes – i Danmark behøver man ikke sige meget mere om det, i Tyskland ved de fleste dog ikke meget om hans person og tid.
Frederikke introduceres gennem Frederik for en gruppe unge mennesker, der er engagerede i kvinders selvbestemmelse. Frederik erklærer, at han ikke vil giftes, men i sidste ende bliver han tvunget til det, fordi han som ugift mand ikke har nogen chance for at få et professorat på universitetet. Han foreslår en aftale til Frederikke: Han gifter sig med hende og giver hende al den frihed, hun har brug for. Hun kan disponere over penge, indrette lejligheden, som hun vil, og bestemme over personalet. Han lover at behandle hende som en ligeværdig og ansvarlig person – i modsætning til datidens standarder. Brylluppet gør ham i stand til at få stillingen som professor. Men hvad Frederikke savner efter sit bryllup, er først og fremmest sin mands kærlighed. Frederik har travlt med sin praksis og sine patienter og foretager ulovlige aborter, hvilket Frederikke slet ikke kan lide, fordi hun er præget af traditionelle tankemønstre på grund af sin borgerligt-konservative opvækst. Kort sagt handler romanen om en ung kvinde, der forsøger at få fodfæste i en tid med sociale omvæltninger og finde sig selv. På den ende side bliver hun fremmedgjort fra sin familie og sin baggrund, på den anden side finder hun ikke plads i den liberale kreds omkring sin mand.
Hvis man spurgte folk ”Kender I Frederikke Faber?”, så ville de, efter al sandsynlighed at dømme, svare: ”Ja, hende kender vi godt!” (moderen, Helena, Oline kokkepige, Salomons, svigerforældrene, Amalie, tante Severine, kusine Sigrid, apotekeren, Tilde trappetøs, Frederik, Ørholt (åh ja, Ørholt!)…). Men hvis man i stedet spurgte: ”Hvem er Frederikke?” ville man så ikke få lige så mange forskellige svar, som der var adspurgte personer? Og er det ikke forskellen på godt at kende nogen og at kende nogen godt?
Og ville de ikke, alle disse svar, være lige præcise og lige misvisende, lige rigtige og lige forkerte? Og hvem skulle afgøre, hvilket der var det sande?
Ikke hun! Hun ville blot kunne bidrage med endnu en version, der så atter ville adskille sig fra alle de andre.
Du skal have lov til at være dig selv, siger Frederik og ser for sig en Frederikke, skabt af hans egne forestillinger. Og hvem er han, han, som har skabt dette billede af hende – som så igen skabt et billede af ham.
På den ene side bliver en ejendommelighed ved romanen fortællestil tydelig her. Historien kommenteres og evalueres gentagne gange af fortælleren. På den anden side afsløres Frederikkes indre identitetskonflikt her.
Af og til optræder Georg Brandes i romanen, men Frederikke er ikke begejstret for ham. Fra deres første møde synes hun, at han er mærkelig, og til sidst beskylder hun ham for faktisk ikke at have en idé om livets virkelighed for kvinder. Der nævnes også andre historiske personer ved navn eller de optræder endda selv – for eksempel forfatteren Herman Bang, hvis debutroman Haabløse Slægter diskuteres af Frederik og Frederikke. I denne samtale om romanen og dens forfatter bliver forskellene mellem de to meget klare.
”Jeg forstår det slet ikke.” Så retter hun sig pludselig op. ”Hvilken frækhed, egentlig – at komme her! Jeg håber sandelig ikke, at han har til hensigt at komme her oftere. Du gjorde ham vel begribeligt, at vi på ingen måde …”
”Han er ensom, Frederikke.” Frederik sukker tungt. ”Han er ikke andet end et ensomt menneske, der angler efter accept og anerkendelse.”
”Anerkendelse! Hvordan kan han dog tro, at ordentlige mennesker vil have noget med ham at gøre, sådan som han fører sig frem. Det er da ved Gud intet under, at han er ensom.”
”Han er … anderledes.”
”Anderledes!” Hun fnyser. ”Ja, det ved Gud!”
Den lukkede bog er blandt andet blevet oversat til engelsk, spansk og hollandsk. Især førstnævnte er et tydeligt tegn, da der sjældent er plads til oversatte værker på det engelsksprogede bogmarked. Så hvorfor er romanen så ukendt og uden succes i tysktalende lande?
Det kan der være mange grunde til, men hovedårsagen er sandsynligvis forkert marketing. Mit første indtryk af bogen var forkert. Og det skete nok for mange, der ledte efter en historisk roman og forståeligt nok stemplede Den lukkede bog som en overfladisk kærlighedsroman (husk den tyske titel!). På den anden side var dem, der ønskede at læse netop sådan en historie, bestemt skuffede, da Frederik ikke er Frederikkes ”Prince Charming”. Bogen må have været markedsført helt bevidst på denne måde, for titlen blev jo ændret til Ægteskabsløftet. Den originale danske titel lyder jo ikke som en kærlighedshistorie.
Du behøver ikke at være fortrolig med den historiske baggrund for at forstå handlingen. Vi har jo alle en grov ide om slutningen af 1800-tallet. Derfor er det fuldstændig uforståeligt, hvorfor titlen og coveret ikke bare blev overtaget, og bogen blev markedsført for hvad det er: en historisk roman, der beviser forfatterens fortælletalent og hendes fintfølende sans for at skildre den tidsperiode.
Den lukkede bog vil blive stående i min reol. I et skab fuld af bøger, der ikke kunne være mere forskelige, fandt jeg en lille skat, som jeg varmt kan anbefale jer.
Kilder: