Nordisk litteratur har været meget efterspurgt i Tyskland i årtier. Det er litteraturagenter og oversættere, der arbejder for, at en bog bliver oversat fra sit oprindelige sprog til tysk og kommer ud i den tyske boghandel. I det næste trin synliggør de nordiske ambassaders kulturattachéer de oversætte værker ved at organisere oplæsninger eller interviews. Vi havde mulighed for at tale med den danske og den svenske ambassade om nordisk litteratur på det tyske bogmarked, og det vil vi gerne dele det med jer. 

Hvilke bøger sælger godt på det tyske bogmarked?

Den danske ambassade: Prisvindende forfattere har gode chancer i Tyskland. Det gælder for vinderne af De gyldne Laurbær (boghandlernes pris), DR-romanprisen eller Nordisk Råds Litteraturpris. Det er altid sikre kandidater.

Den svenske ambassade: Det er omkring 200 bøger, der bliver oversat fra svensk til tysk hvert år (fiktion, faglitteratur, børne- og ungdomslitteratur. Det er meget for et relativt ”lille” sprog. Men næsten alle bøger, der tildeles den mest prestigefyldte svenske litterære pris, Augustprisen, som de bedste romaner, er normalt hurtigt tilgængelige i tysk oversættelse. Og mange flere derudover. Efter at internationalt kendte forfattere som Lars Gustafsson, Kerstin Ekman, Per Olof Enquist og Henning Mankell er gået på pension eller døde, er det nu tid for en ny generation af forfattere at udvikle et internationalt ry. Flere navne får allerede folk til at skærpe opmærksomheden, men uden at disse forfattere har fået det store internationale gennembrud endnu.

Hvordan bliver det besluttet, om en bog skal oversættes?

Den danske ambassade: Bogmarkedet er stærkt afhængigt af tendenser og årstider. På grund af dette lider nogle bøger, som måske ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed eller ikke er blevet oversat, fordi emnet tilsyneladende ikke trækker i øjeblikket. Et udvalg af bøger, der burde oversættes (ifølge Statens Kunstfond) findes her: Books from Denmark.

Er der stadig så stor efterspørgsel på den nordiske krimi?

Den danske ambassade: De nye udgivelser fra Danmark er præget af den populære krimigenre. Man støder tit på navne som Jussi Adler-Olsen eller Jens Henrik Jensen i boghandelen, og det er blevet forstærket af bølgen af film og tv-serier inden for denne genre. En hel del danske krimiforfattere (Grue, Blædel, Engberg) har i mellemtiden etableret sig godt. Tilsyneladende en sikker indtægtskilde for forlag.

Den svenske ambassade: Svenske krimier er fortsat meget populære blandt tysktalende læsere og er således stærkt repræsenteret i boghandelen.

Hvad er status for danske/svenske børnebøger på det tyske bogmarked?

Den danske ambassade: Man kunne ønske sig flere børnebøger fra Danmark på det tyske marked – måske er de for eksperimenterende?

Den svenske ambassade: I børnebogssektoren overtager forfattere og illustratorer som Frida Nilsson, Pija Lindenbaum og Emma Adbåge gradvist stafetten fra store navne som Sven Nordqvist, Rose Lagercrantz og Ulf Nilsson. Svenske bøger for unge og svenske tegneserier er mindre synlige i tysktalende lande, selvom der også findes mange gode titler på tysk, og især tegneserien har vundet popularitet takket være Liv Stömquist.

Hvilke tips har I til tyske læsere?

Den danske ambassade: Heldigvis er der et mangfoldigt udvalg af udgivere i Tyskland, der forelsker sig i en klassiker, der endnu ikke er oversat, eller opdager en særlig bog, som tyske læsere ikke bør gå glip af. For eksempel kan man se frem til ”Hærværk” af Tom Kristensen og ”Hummerens skjold” af Caroline Albertine Minor.

Den svenske ambassade: Den svenske poesi fortjener mere opmærksomhed. Hvis man ikke vil vente på nye digtsamlinger i tysk oversættelse, kan man lytte til digte af talrige nutidige svenske digtere i originalen og på tysk på Lyrikline.

Har I i øjeblikket planlagt nogen begivenheder, hvor man kan komme i kontakt med jer?

Den danske ambassade: Sammen er vi ofte mere synlige – for eksempel på bogmessen i Leipzig (hvis man ikke kender os endnu: sørg for at besøge ”Nordisches Forum” og ”Nordische Literaturnacht” næste forår) og på ”Nordische Literaturtage” i Hamborg (igen med et stort program i efteråret).

Hvordan støtter I litteratur i Tyskland?

Den svenske ambassade: Swedish Literature Exchange ved Statens kulturråd støtter svensk litteratur over hele verden med blandt andet tilskud til oversættelser, reklamer, oplæsningsturnéer og litterære projekter. Men selvfølgelig har agenturer og forlag størst betydning, fordi de i sidste ende bestemmer, hvad der sælges, købes, oversættes og udgives.

Den danske ambassade: Hvad vi alle helt sikkert er enige om, er at oversætterne fra de nordiske ”små” sprog er uundværlige – også fordi de kommer med værdifulde boganbefalinger.