Måske har du ligesom mig tit haft dette nytårsforsæt. Men som med mange andre gode intentioner, kan det være svært at omsætte ord til gerninger.
Jeg begyndte at studere litteraturvidenskab, fordi bøger altid har spillet en vigtig rolle i mit liv. Det begyndte med godnatlæsningen med mine forældre, som var en vigtig del af ritualet omkring at gå i seng. Senere var det bøger, som jeg læste inden for få dage eller endda i løbet af en nat. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra en lejrskole, da jeg var 16, og selvom jeg var meget træt, og det var aften, kunne jeg ikke lægge mig til at sove, fordi bogen, jeg havde bestilt før turen, lige var ankommet. Jeg begyndte at læse klokken halv otte om aftenen og var færdig klokken fire om morgenen. Jeg læste meget – indtil jeg er begyndt at studere litteraturvidenskab.
De første uger på universitetet var ret udmattende. Det tog noget tid at vænne mig til det nye miljø, at få nogenlunde styr på min hverdag og at orientere mig i studiet og på universitetet. Derudover skulle jeg pludselig læse meget til universitetet, hovedsagelig videnskabelige tekster. Når jeg kom hjem efter en lang dag på universitetet inklusive seminarforberedelse, havde jeg bare ikke lyst til at læse. For det blev pludselig en pligt at læse til mine studier, og derfor foretrak jeg at tilbringe min fritid med andre, mindre anstrengende ting og frem for alt med andre medier. Jeg har igen og igen forsøgt bevidst at integrere den ”private” læsning i min hverdag, for eksempel ved at tage bøger med på togturen, men til sidst brugte jeg tiden i toget på at læse litteratur fra pensumslisten til mine studier.
I begyndelsen af 2020 besluttede jeg at arbejde mere aktivt med at læse mere, fordi min bogreol var fortsat med at vokse. Så jeg ledte efter måder at læse mere på. I den forbindelse stødte jeg på den britiske booktuber Jack Edwards, der i en video fortæller, hvordan han nåede at læse 100 bøger inden for et år. I det følgende vil jeg gerne fortælle dig, hvad der i sidste ende hjalp mig.
1. Lydbøger
Efter en lang dag – hvad enten det er på universitetet, i skolen eller på arbejde – er det udmattende at tyde småtrykte bogstaver med trætte øjne. Derfor plejer jeg at tænde for fjernsynet frem for at åbne bogen. Men jeg har nu opdaget fordelene ved lydbogen. Selvfølgelig er det ikke ”rigtig” læsning, men hvis jeg er interesseret i en historie, ville det være synd at lade den samle støv under bogomslaget, bare fordi jeg er for træt til at læse. Hovedsageligt lytter jeg til mine lydbøger undervejs, og højtlæsning gør især litterært udfordrende tekster lettere at forstå.
2. Læs flere bøger samtidig
Overraskende mange mennesker har spurgt mig, hvorfor jeg læser flere bøger på samme tid, og om jeg ikke bliver forvirret af det. Måske er det en finurlighed ved mig, men faktisk har jeg altid mindst to bøger liggende på natbordet, som jeg er i gang med at læse. Så kan jeg altid vælge, hvad jeg i øjeblikket har mest lyst til. Det eneste vigtige for mig er, at bøgerne ikke ligner hinanden for meget. De må ikke handle om den samme tid, fortællestilen skal være forskellig, og hovedpersonernes navne skal let kunne skelnes, ellers kan jeg godt komme til at blande dem sammen.
3. Læse-challenge
Faktisk er jeg ikke fan af at integrere ideen om konkurrence i hobbyer. Men man behøver ikke altid at sammenlige sig med andre. En læse-challenge handler mere om at sætte sig selv læsemål og bruge det som motivation til at læse. Jeg har besluttet mig for at læse 15 bøger i år, uanset om det er e-bøger, lydbøger eller trykte udgaver. Indtil videre har jeg læst 11. For mig betyder denne challenge, at jeg oftere åbner en bog i stedet for at tænde for fjernsynet. Hvor meget man vil læse i hvilken periode, kan selvfølgelig fastsættes individuelt.
4. Gør dig det bekvemt
Det er vigtigt for mig at hygge mig med læsning. Jeg foretrækker at læse i sengen eller i min lænestol og laver en kop te eller kakao, som jeg sætter mig med. Det skal jo være dejligt at læse. Jeg synes, at læsningen er en behagelig oplevelse, især om efteråret og vinteren. Te, småkager, et hyggeligt tæppe og en god bog i min yndlingslænestol!
5. Tag bøger med
Jeg kan ikke læse en bog, som jeg ikke har med. Og hvis jeg har bogen med, åbner jeg den måske hurtigere, hvad enten det er i toget, på ferien eller i de ti minutter jeg venter på en forsinket ven. Det er mere praktisk med en e-bogslæser, men det er selvfølgelig ikke nødvendigt.
6. E-bøger
Med hensyn til punkt 5 skal e-bøger behandles specifikt her. Ikke alene er de mere håndterbare og vejer mindre, men de er også (i nogle tilfælde betydeligt) billigere og hurtigere at købe, for der er ingen leveringstider, og jeg behøver ikke at gå til boghandleren. Især når jeg allerede rejser med meget bagage, er e-bogslæseren (eller alternativt mobiltelefonen eller tabletten) betydeligt lettere end en tyk bog.
7. Offentlige bogreoler og lånebiblioteker
Jeg behøver ikke altid at købe bøgerne. Desuden virker det ofte, som om det altid er de samme bestsellere, der ligger fremme i alle butikker. Især når jeg ikke ved, hvad jeg vil læse, tilbyder biblioteker og offentlige bogreoler mulighed for at opstøve læsestof i fred og måske opdage noget nyt.
8. Behold fokus
Når jeg læser i toget, er det ofte svært for mig at koncentrere mig fuldstændigt om bogen. Men selv hjemme kan jeg nogle gange let blive afledt og kan bare ikke rigtig finde ind i teksten. Resultatet er, at selvom jeg har læst ti sider, ved jeg ikke rigtig, hvad der skete. Jeg har prøvet forskellige metoder til at holde fokus, og jeg vil gerne dele dem med jer. Især når der sker meget omkring mig, hjælper det mig at lytte til musik, mens jeg læser. Det skal være stille musik uden tekst – for eksempel klavermusik – så det ikke afleder mig, men bygger en slags akustisk væg op omkring mig. Det hjælper mig også at holde et bogmærke under den linje, som jeg i øjeblikket læser, og dermed altid kun at afsløre en ny linje ad gangen. Denne bevægelse gør mig automatisk opmærksom på teksten igen og igen. Det virker også ved at køre fingeren hen ad linjerne.
9. Modet til at bryde af
Jeg har ofte været i den situation, at en oprindeligt lovende bog ikke havde grebet mig efter halvtreds sider. Det kan være, fordi historien ser ud til at udvikle sig anderledes, end jeg havde troet, eller fordi jeg ikke kan lide hovedpersonen eller fortællestilen. Men måske bliver det bedre? Ja, måske. Men en bog, der ikke har grebet mig efter 100 sider, gør det heller ikke efter 200. Og selvom den gør– vil jeg så virkelig vente så længe?
”Livet er så kort! Selvom du er bogspiser og det kun tager fem dage at læse en bog to gange, kan du kun læse halvfjerds om året. Og i de 45 år, fra 15 til 60, hvor man er modtagelig for nyt indhold, svarer det til 3150 bind: De skal vælges omhyggeligt.”
Arno Schmidt (citeret efter: Astrid Meyerle, Deutschlandfunk Kultur, 30.12.2016. sidst besøgt: 16.09.2021)
Bogmarkedet bugner af gode bøger, og i min begrænsede tid blandt de levende vil jeg kun kunne læse en brøkdel af dem. Vil jeg virkelig spilde min tid på en roman, som jeg kun halvt kan lide? Det er derfor bedst at bestemme på forhånd, hvor mange sider man giver en bog mulighed for at overbevise én.
Har du nogle tips til, hvordan man kan komme til at læse mere i hverdagen?