Jeg har altid elsket at læse og har lært mange bøger at kende gennem årene. Selvom jeg kan lide næsten dem alle sammen, er der nogle få, der skiller sig ud. Frem for alt er det romaner, der rørte mig på grund af deres følelsesmæssige emne og deres poetiske sprog. Jeg har lavet en liste med mine syv absolutte yndlingsbøger og vil gerne give jer nogle læseanbefalinger.
Blækhjerte (orig. Tintenherz) af Cornelia Funke
Jeg har allerede skrevet en anmeldelse om Blækhjerte på bloggen. Det er en meget speciel bog for mig, og den har i høj grad påvirket min forståelse af litteratur samt mit ønske om at blive forfatter.
Cornelia Funke: Blækhjerte. Carlsen 2009, 530 sider.
Hvad man kan se herfra (orig. Was man von hier aus sehen kann) af Mariana Leky
Der ligger også en detaljeret anmeldelse af denne roman på bloggen. Jeg var især fascineret af den lethed, hvormed det temmelig vanskelige emne om at komme overens med døden, formidles, hvilket faktisk gør romanen til en slags feel-good-litteratur.
Mariana Leky: Hvad man kan se herfra. Oversat af Maj Westerfeld. Olga 2019, 311 sider. 299,95 DKK.
Verdens navle (orig. Die Mitte der Welt) af Andreas Steinhöfel
Andreas Steinhöfel er kendt for sine børnebøger, men Verdens navle, gjorde ham også kendt blandt et lidt ældre publikum. 17 år gamle Phil er homoseksuel og forsøger at få fodfæste i verden. Dette vanskeliggøres for ham blandt andet af konflikten mellem hans tvillingsøster Dianne og hans mor Glass, – en konflikt, som han ikke kender grunden til. Familien bor uden for en lille tysk by, hvis indbyggere de beskriver som mærkelige. Glas går under navnet ”slut” på grund af sine mange kortvarige forhold, mens hun selv beskriver landsbyboerne som “små mennesker”.
Efter sommerferien møder Phil Nicholas, der er ny i skolen, og forelsker sig i ham. Dette fører også til spændinger med Phils bedste veninde Kat, som også udvikler en interesse for Nicholas. Verdens navle er en coming-of-age roman om pubertet, venskab, misundelse, jalousi og kærlighed, som frem for alt imponerer med sin sommerlige lethed.
Andreas Steinhöfel: Verdens navle. Høst & Søn 1999, 384 sider.
Blutorangen af Verena Boos
Jeg har en svaghed for historiske romaner og Verena Boos’ Debut Blutorangen (dansk: Blodappelsiner) kan jeg især godt lide. Den fortæller historien om to familier over tre generationer, og til sidst i den tredje generation føres de sammen. Maites far oplevede borgerkrigen i Spanien og blev sendt til Rusland af den sejrrige diktator Franco som en del af den blå hær, som skulle støtte tyskerne i Anden Verdenskrig.
Maite selv bliver først født mange år senere og beslutter i begyndelsen af 1990’erne, hvor Spanien igen er et demokratisk land, at tilbringe et semester i München. Der møder hun Carlos, hvis bedstefar Antonio kæmpede for republikanerne i borgerkrigen, flygtede fra Spanien via Frankrig og endelig kom til Tyskland, hvor han og hans familie måtte skjule sig for nazisterne. Mødet med Antonio får Maite til at dykke ned i sin fars fortid. Verena Boos lykkes med at kulegrave den tysk-spanske historie i det 20. århundrede og præsentere den i et poetisk sprog.
Verena Boos: Blutorangen. Aufbau Taschenbuch Verlag 2015, 413 sider. 153,33 DKK.
Han er tilbage (orig. Er ist wieder da) af Timur Vermes
Må man grine over Hitler? Det er uden tvivl det første spørgsmål, man stiller sig selv, mens man læser denne satiriske roman. For værket imponerer frem for alt med sin komik: Adolf Hitler vågner midt i Berlin i 2011 og er i første omgang desorienteret og hjælpeløs i en teknologiseret og globaliseret verden. Utroligt sjove scenarier opstår, når han forsøger at bruge en mobiltelefon. Men hvad romanen først og fremmest viser, er den truende fare, der optår, når populister udnytter de moderne medier.
Timur Vermes: Han er tilbage. Tiderne Skifter 2013, 369 sider.
Bogtyven (orig. The Book Thief) af Markus Zusak
Markus Zusaks Bogtyven var en verdensomspændende succes og landede på utallige bestsellerlister. Men det er ikke nødvendigvis et kvalitetstegn. Jeg er ofte blevet skuffet over såkaldte bestsellere. Men jeg havde faktisk kun hørt gode ting om denne roman. Markus Zusak fortæller historien om bogtyven på en rørende måde: Under Anden Verdenskrig voksede Liesel op hos plejeforældre i en forstad til München.
Hendes biologiske forældre er kommunister, og hendes bror dør på togturen til plejefamilien. Døden, som er fortælleren i denne historie, beskriver krigens grusomheder og det nazistiske styre roligt og nøgternt. Roman rørte mig til tider til tårer, men beskrivelserne bliver aldrig for ekstreme.
Markus Zusak: Bogtyven. Lindhardt og Ringhof 2008, 568 sider. 199,95 DKK.
Alt det lys vi ikke ser (orig. All the Light We Cannot See) af Anthony Doerr
Alt det lys vi ikke ser handler om to unge mennesker, der mødes i et skæbnesvangert øjeblik i deres liv. Den blinde Marie-Laure flygter med sin far fra det nazistisk besatte Paris til Saint-Malo, en lille kystby i Bretagne. Hendes far havde bygget en model til hende af det Paris-kvarter, hvor de havde boet, så hun kunne finde rundt i gaderne på egen hånd, og efter deres flugt, lavede han en af Saint-Malo til hende. Han arbejder for Muséum National d’Histoire Naturelle og tager museets største skat med fra Paris for at redde den fra nazisterne.
Werner Hausner er en forældreløs dreng fra Ruhrområdet. Han forfremmes af den tyske hær på grund af sit tekniske talent og bliver senere del af en specialenhed. Ved hjælp af retningsfindere skal de lokalisere fjendtlige radiosendere, der bruges til at organisere modstanden mod nazisterne. Hans enhed kommer til Saint-Malo, og Marie-Laures far bliver bortført af nazisterne. Hendes onkel Etienne, som hun og hendes far bor hos, giver modstandsfolkene data via sin sender, og Werner sporer ham.
Smukt og poetisk fortalt overbeviser romanen også med sin detaljerede viden om begivenhederne under Anden Verdenskrig og radiosendernes rolle i modstandsarbejdet.
Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser. Politiken 2016, 557 sider. 114,95 DKK.
Hvad er jeres yndlingsbøger? Skriv det i kommentarfeltet!