Foto: Stand af Jungeuropa Verlag i hallen 3.1. © Sebastian Gollnow/dpa
Det er nu fire uger siden, at bogmessen i Frankfurt slog dørene op. Fra den 20. oktober til den 24. oktober 2021 besøgte omkring 37.500 læsere og 36.000 branchefolk fra over 100 nationer standene og arrangementerne på messeområdet. Bøger har tit været et tema på vores blog, men selvom messen tyder på det, så handler det i dag ikke direkte om litteratur. Det handler om den debat, der blussede op i begyndelsen af bogmessen og endda overskyggede æresgæsten Canadas multimediepræsentation – og hvis virkninger stadig diskuteres.
Debatten skyldes, at visse højreradikale forlag havde stande på den 73. bogmesse i Frankfurt. Det er ikke første gang, det er sket. I 2017 var der stridigheder ved forlaget Antaios’ stand, et forlag, som nu bliver observeret af politiets efterretningstjeneste på grund af højreekstremisme. I 2018 var nyhøjre-forlæggeren Kubitschek gæst på bogmessen med fake-forlaget Loci. I år var det Jungeuropa Verlag, der var til stede og desuden var placeret et særlig fremtrædende sted, hvilket gav grund til diskussion. Efter at de højreradikale forlag var placeret i dårligt besøgte blindgyder i 2019, havde standen nu sin plads lige ved siden af den store ZDF-scene “Blaues Sofa”. Når man var der, kunne man næsten ikke undgå at gå forbi standen og se de udstillede bøger. Disse omfattede hovedsageligt nyhøjre, højreekstremistiske og fascistiske forfattere, og indholdet er ofte forfatningsfjendligt. Der blev med andre ord fremlagt udgivelser, der udbreder racistiske og antisemitiske ideologier. Jungeuropa Verlag var ikke alene om dette. Oikos Verlag, en udløber af Antaios Verlag, forlaget Buchhaus Edition Loschwitz, Karolinger Verlag og Ahriman Verlag er en del af det højreekstremistiske netværk og var også repræsenteret på messen. Publikationerne betjener sig af antiliberalt indhold, sexistiske og racistiske stereotyper og antisemitiske konspirationsteorier.
Bogmessen forsvarede disse forlags tilstedeværelse med henvisning til ytringsfriheden. Alle forlag bør kunne præsentere sig selv for at muliggøre en fri dialog. Men i sidste ende var ikke alle repræsenteret for at kunne føre denne dialog: Flere forfattere, begyndende med forfatteren Jasmina Kuhnke, der skulle præsentere bøger, aflyste deres optræden og deltagelse i bogmessen. Som marginaliserede personer, der er ramt af hverdagsracisme på grund af deres ydre, opfattede de bogmessen som utrygt rum. Der kan nu argumenteres for, at de ikke blev aktivt udelukket fra messen, men frivilligt havde besluttet at blive væk – og dermed ikke muliggøre den “frie dialog”. Men ikke desto mindre accepterede messen udelukkelsen af marginaliserede personer (BIPoC, jøder, mennesker med handicap og andre ofre for højreorienteret vold), da den besluttede at præsentere indhold, der nægter disse mennesker deres ret til at eksistere. Derudover er de mennesker, der er til stede på de yderligtgående højreorienterede stande, ofte tæt på Det Nye Højre eller ligefrem på grupperinger inden for den Identitære Bevægelse, som åbenlyst er højreekstremistisk og udtrykker racistiske fantasier om vold. Udgiveren af Jungeuropa Verlag, Philip Stein, er selv aktiv i det højreekstremistiske miljø og talte med de andre udgivere i podcasten “Von rechts gelesen” om, hvordan de vil gennemføre overgreb på journalister.
At sådanne voldelige konflikter faktisk kan opstå, viste sig i 2017, hvor AFD-medlemmet Björn Höckes optræden førte til verbale og fysiske stridigheder mellem højreekstremistiske organisatorer og anti-højre-demonstranter. Så det var ikke kun ordets magt, men også en klart forståelig frygt for at blive udsat for fysiske angreb, der afholdt visse forfattere fra at deltage i bogmessen. Ydermere lagde denne udelukkelse pres på andre forfattere, som blev konfronteret med beslutningen om at boykotte messen af solidaritet med de berørte eller at være til stede og vise vigtig nærværelse. Ansatte hos venstreorienterede forlag følte sig chikaneret af repræsentanter for højreorienterede forlag, som hilste ondskabsfuldt på dem og forsøgte at tage billeder. Der blev taget forholdsregler i forhold til sikkerheden, sandsynligvis også fordi diskursen om tilstedeværelsen af Jungeuropa Verlag blussede op i begyndelsen af bogmessen, og den var også genstand for store tyske nyhedsudsendelser som Tagesschau på ARD. Tilstedeværelsen af politistyrker i salen var tydelig og også i år var der nogle besøgende, som udtrykte deres mismod over for omgangen med højreorienterede forlag med plakater og lignende. Men heldigvis var der ingen tumult eller opgør.
Søndag den 24. oktober, hvor bogmessen sluttede, fik den zimbabwiske forfatter og filmskaber Tsitsi Dangarembga tildelt fredsprisen for den tyske boghandel 2021 ved en ceremoni i Paulskirche i Frankfurt. I forbindelse med prisoverrækelsen kritiserede politikeren Mirrianne Mahn bogmessens omgang med højreradikale forlag, hvilket havde ført til, at sorte kvinder ikke kunne føle sig trygge på bogmessen, samtidig med at en sort kvinde blev tildelt fredsprisen. På grund af denne udtalelse var Mahn offer for fornærmelser og trusler på internettet og i pressen i dagene derefter.
Det er også kritisabelt, at problemet først blev omtalt i medierne, efter at de berørte havde gjort opmærksom på det. Marginaliserede personer, som i forvejen udsættes for racisme dagligt, måtte selv undersøge det racistiske indhold for at påpege det via sociale medier – og dermed advare andre berørte personer imod det, inden de intetanende gik ind i et utrygt rum. Den “frie dialog”, som bogmessen ynder at tale om, er stadig ikke kommet frem til et resultat. En sammenslutning af “Autor:innen gegen Rechts” opfordrer nu til, at bogmessen tager klart stilling til, hvordan der næste år kan skabes et klima, så marginaliserede forfattere kan deltage i messen uden frygt.
Kilder:
https://www.swr.de/swr2/literatur/frankfurter-buchmesse-2021-104.html
https://www.swr.de/swr2/literatur/in-der-arschlochgasse-100.html
Instagram: @hamidala_ @bsannefrank