2019 og 2020 var ikke gode læseår for mig. Hvor jeg tidligere normalt læste 40 eller flere bøger om året, blev det kun til tre bøger i 2019, og i 2020 slet ikke til nogen.
Men årene var også meget blandede; jeg flyttede tre gange, min far døde efter lang tids sygdom, og min længe ventede ferie, som jeg havde haft så hårdt brug for, blev aflyst en dag før afrejsen på grund af Thomas Cook-konkursen.
DayZeroProject (jeg har allerede fortalt om det her) har bragt læsning tilbage i mit fokus. Selv om jeg endnu ikke aktivt har taget fat på de 52 bøger i år, vil jeg gerne nå det næste år. Men jeg er i hvert fald allerede nået op på 22 bøger. Jeg vil gerne nå 25 bøger i år, og jeg er ret sikker på, at det lykkes.
Jeg er en af dem, der kan læse flere bøger på én gang. Derhjemme kan jeg godt lide at have en “rigtig” bog i trykt form, som jeg foretrækker at sidde og læse i min læsestol med en kop te i skyggen af min plante “Mr. Fern”.
Jeg er meget varsom med mine bøger, jeg sørger altid for, at de ikke får nogen æselsører, og med paperbacks sørger jeg endda for, at de ikke bliver bøjet i ryggen, mens jeg læser. Derfor er jeg meget tilbageholdende med at låne bøger ud eller gør det kun, hvis jeg kan være sikker på, at låneren har det ligesom mig.
Så for mig har det altid været forbundet med lidt stress og indre uro at tage mine bøger med i rygsækken til skolen eller senere til universitetet. På et tidspunkt begyndte jeg at transportere mine bøger i en ekstra taske, men det blev hurtigt besværligt.
Så i år tilføjede jeg en e-bogslæser til mine trykte udgaver.
Jeg har i årevis modstået det, men nu er jeg meget glad for det, og vi er blevet gode venner.
For det første sparer det papir, selv om jeg tidligere ofte købte brugte bøger eller lånte bøger på biblioteket. Jeg synes også, at det er spændende, at mange værker, især faglitteratur og bøger på fremmedsprog, er langt billigere end i den trykte udgave. Så købet af e-bogslæseren har allerede betalt sig – i hvert fald økonomisk set.
Det bedste ved den er naturligvis den nemme og enkle transport. Da det tager mig over en time at komme til campus, og jeg skal skifte tog to gange, kan jeg udnytte tiden i toget perfekt. Hvis der er stille nok (jeg venter stadig på, at der bliver indført stillezone i togene i Tyskland), kan jeg nemt læse litteratur eller tekniske tekster til universitetet eller mit arbejde. Hvis nogle mennesker snakker højt, eller hvis nogen taler i telefon, kan man skifte til en anden bog på få sekunder, som kræver mindre koncentration. Jeg bliver også mindre irriteret over mine omgivelser og kan slappe lidt af på vej hjem, hvilket tidligere var anderledes.
Ud over overfladisk morskabslæsning var der også et par rigtig gode bøger imellem dem, jeg har læst. Jeg sætter pris på variation på alle områder, så min bogsmag er meget bred.
Sidst læste jeg We were liars af E. Lockhart, en bog om en velhavende familie, der tilbringer sommermånederne på deres egen ø med forskellige ejendomme og huse, der alle ejes af bedsteforældrene Sinclair og deles mellem børnene og børnebørnene. Alt, hvad der sker på øen, bliver på øen. I en flydende, men alligevel meget unik skrivestil fortælles her en fængslende, sommerlig og samtidig tragisk historie. Da jeg ikke er fan af spoilers, synes jeg, du skal læse den selv og danne dig din egen mening. Mellem alle de sprog, jeg lærer og skriver og læser en masse på, nyder jeg også altid at læse bøger på engelsk ind imellem, så mine færdigheder ikke forsvinder.
Desuden læste jeg min første krimi af Andreas Franz i år, som er meget kendt og populær i Tyskland, især i Frankfurt-området. På en eller anden måde har jeg haft lyst til det i et stykke tid, fordi bøgerne er blevet rost i min omgangskreds, og fordi jeg selvfølgelig er meget interesseret i Frankfurt som ramme. I Jung, blond, tot (Ung, blond, død – desværre endnu ikke udgivet på dansk) fandt jeg plottet interessant, men ikke overdrevent overraskende, men mod slutningen ville jeg naturligvis vide, om jeg havde ret i mine antagelser. Efterforskningsholdet er stadig relativt simpelt for mig, i hvert fald hvad angår dybde og baggrundsviden om personerne. Jeg kan dog godt forestille mig, at der i de kommende dele af serien vil ske en god udvikling, og man vil få mere og mere at vide om baggrunden. Jeg har allerede lånt andet bind på biblioteket i min hjemby, og det skal jeg i gang med lige efter min nuværende “rigtige” bog (Elena Ferrante – Min geniale veninde).
En bog, der virkelig har ramt mig personligt, og som jeg faktisk kun skulle læse i uddrag til mit danske litteraturseminar, men som jeg så ikke kunne lægge fra mig, var Gennem natten og vinden af Maja Lucas.
Det, der især rørte mig, var, at det ofte så romantisk skildrede tema om moderskabet ses fra en anden vinkel, og at man ser på historien med et langt mere kritisk øje. På den anden side kom det også frem på seminaret under debriefingen/diskussionen af bogen, at vi havde mange forskellige holdninger til hovedpersonernes handlinger, hvilket var utroligt spændende. Et vidunderligt eksempel på, hvordan ens egne baggrundserfaringer og oplevelser kan påvirke modtagelsen af en læst bog. Den er også meget hurtig at læse, så man bagefter stadig har tid nok til at tænke over det, man har læst, og danne sig sin egen mening.
Desværre er denne bog endnu ikke udkommet på tysk, men måske sker det i fremtiden.
Du kunne sikkert allerede i løbet af artiklen se, at min lyst til at læse er vendt tilbage. Efter hver bog glæder jeg mig til at krydse den af på min liste. Min SuB, som man siger på tysk (Stapel ungelesener Bücher – bunke af ulæste bøger) er stadig høj nok, og det store udvalg af forskellige biblioteker gør det ikke nemmere. Jeg er superspændt på at se, om jeg er heldig næste år og har nok motivation og tid til mine 52 bøger – jeg holder jer gerne opdateret!
Har du læst meget i år? Havde du en favorit? Vi glæder os til, at du deler det med os! 🙂