På sporet af ålen

Et gæsteindlæg af Jona G.

Da jeg var på vandretur i bjergene for et par dage siden, blev jeg mindet om en bog, som jeg havde læst i sommer. Jeg gik langs små søer og en bæk med glasklart vand og måtte igen tænke på romanens hovedkarakter – ålen, verdens mest gådefulde fisk.

Åleevangeliet. Historien om verdens mest gådefulde fisk er den svenske forfatter Patrik Svenssons debutroman og udkom 2019. Men da en af mine venner sagde til mig, at det faktisk skulle være spændende at læse om en mærkelig fisk, ville jeg gerne vide mere. Jeg var lidt usikker på det biologiske og filosofiske indhold, men da jeg var i boghandlen og så det fine bogomslag, blev jeg så alligevel nysgerrig efter at få afsløret ålens såkaldte hemmeligheder.

De fleste kender nok kun ålen, fordi de en gang har spist den. Ålen er dog ikke som andre fisk, på samme måde som Åleevangeliet heller ikke synes at være som andre romaner. Den er opdelt i to fortællinger, der afløser hinanden efter hvert kapitel, hvilket skaber en interessant blanding. Den ene del handler om ålens biologi og dens kulturelle og videnskabelige historie sammen med mennesket. Dette er dog ikke skrevet som en kedelig fagbog, men der er fascinerende bemærkninger og anekdoter om et dyr, som jeg sjældent havde tænkt over før.

Patrik Svensson skriver om ålens underlige rejse fra Atlanterhavet til Europas floder og søer. Han præsenterer små fragmenter eller store dele af meget forskellige personers liv – fælles for dem er, at de alle har forsøgt at komme tættere på ålens mysteriøse liv og død: Sigmund Freud som student i Trieste, den danske forsker Johannes Schmidts ekspedition til Sargassohavet og marinebiolog Rachel Carsons vej til at blive forfatter for at nævne et par stykker. Ved hjælp af sin karakteristiske stil lykkes Svensson med at gøre alle mulige temaer så spændende, at man ikke kan lægge bogen fra sig.
Åleevangeliets anden del handler derimod om forfatteren selv og hans barndomsminder, dvs. hans oplevelser, når han fiskede ål med sin far i Skåne. Læseren får gradvist indblik i, hvordan den verden ser ud, som forfatteren voksede op i, og lærer forholdene i hans familie at kende. Da jeg læste det, måtte jeg tænke over min egen opvækst og forholdet til mine forældre. Og så spørger man sig måske endda, hvilke barndomsminder man selv ville skrive om. Man må også reflektere over mennesket og vores forhold til dyrene og naturen i alle aspekter. Og det kan ikke undgås, at man også kommer til at tænke over livet og døden.

Det er overraskende, hvor inspirerende ålens liv på en eller anden måde synes at være: Den forlader sit fødested på grund af en naturlig længsel, rejser over enorme strækninger til et fremmed sted, hvor den udvikler sig videre og slår sig ned. Den forbliver der en uvis tid, til den vender tilbage til sit fødested, inden dens tid er kommet. Hvis man ikke er begyndt at gruble og filosofere, efter man har læst et kapitel, så har man i det mindste lært nogle nye ting – om ikke andet har man lært, at der er uendelig mange ting, som mennesket ikke ved. Åleevangeliet er en fascinerende og alsidig bog, der handler om et dyr, som selv er fascinerende og alsidigt.

Er der også en bog, som I mod forventning blev positivt overraskede over, og som gav stof til eftertanke?