Hvorfor romaner har brug for aldersmærkning

Alle, der har købt en tysk manga for nylig, kender den sikkert allerede: aldersmærkningen på bøger. Ikke uden grund anbefales nogle mangaer kun fra 16 eller 18 år på grund af deres voldelige, blodtørstige eller erotiske tegninger.

Men hvad med romaner?

En genre, der købes meget og med glæde, hedder “New Adult”. I denne kategori er de unge voksne målgruppen. Romanerne, der ofte foregår i USA eller England, handler tit om kærlighed. Hovedpersonerne er i starten af 20’erne og er lige begyndt at gå på college. Ud over kærlighed handler disse romaner ofte om mental sundhed, personlighedsudvikling og familieproblemer.

Denne genre blev især kendt i Tyskland gennem E. L. James’ Fifty Shades Of Grey, en bogserie, der oprindeligt var en Twilight-fanfiction. Et andet velkendt eksempel, der også er baseret på fanfiction, er Anna Todds After-serie. Det første udkast handlede om Harry Styles (tidligere One Direction) og ikke om Hardin Scott. Desuden har disse bøger en tendens til at være fyldt med sexscener eller udelukkende dreje sig om sex. Colleen Hoovers Ugly Love er et eksempel på det.
Romanen handler om en ung kvinde, der flytter ind hos sin bror og bliver involveret med den mystiske nabo. En bog, der handler om kærlighed, traumer og sex – i dag stadig til dels at finde i ungdomsbogsafdelingen.
Audrey Carlans romaner (Lotus– og Calender Girl-serien) lægger også mere vægt på den fysiske side af romantikken. Mona Kastens Save Me-serie falder mere ind under kategorien “skildring af et giftigt forhold”, selv om hovedaspektet af historien mere drejer sig om hovedpersonernes personlige drama.
Det burde være klart for enhver, at sådanne scener ikke er lette at skrive, men læseoplevelsen kan også være meget ubehagelig, ja ligefrem foruroligende, hvis forfatterne ikke er forsigtige med at skildre dem. Men selv om de er dårligt skrevet i læserens øjne, har de stadig deres eksistensberettigelse. Emnet er trods alt en del af livet. Laura Kneidel, der er kendt for sine fantasyromaner, skriver også New Adult, men her står hovedpersonernes fysiske forhold ikke i forgrunden, men fortælles som et naturligt aspekt af livet. Hendes romaner handler ofte om romantik og en masse dramatik.

Mit personlige problem med disse romaner er ikke, at det altid er det samme, men at disse bøger også er tilgængelige for 13-årige, og at de unge forbrugere udsættes for disse temaer uden advarsel, og at ingen kan fraråde dem at købe dem. Forbrugerne bør være opmærksomme på det indhold, der formidles, for ud over de eksplicitte scener formidles der ofte urealistiske og frem for alt skadelige former for forhold.

Da aldersmærkningen for mangaer blev indført, jublede jeg, og jeg glæder mig stadig den dag i dag, når en 12-årig vil købe en manga, der er mærket fra 18 år, og jeg kan sige nej. Ikke fordi jeg er for stiv eller ikke ønsker, at teenagere skal introduceres til sex eller have med vold og psykologisk indhold at gøre, men fordi sådanne romaner formidler og normaliserer usunde idéer om romantik og forhold.
Jeg vil gerne have det samme for New Adult-romaner. Der fx handler om den rige fyr med et faderkompleks, der lader alle sine frustrationer gå ud over hovedpersonen i form af vold (både psykisk og fysisk), mens hun stadig vil “redde” den fattige rige fyr og ser, at han bare er et knust barn. Hun udholder den dårlige behandling, fordi det jo må være den store kærlighed. Dette er ikke et billede på et sundt forhold.
Man bør have et kritisk blik på skildringen af disse temaer i denne genre.
Det siges ofte, at læsere gerne vil flygte ind i andre verdener, når de læser, for at slippe lidt væk fra virkeligheden – men man bør være forsigtig med, i hvilken alder og med hvilken holdning man indtager sådanne bøger.

At beskæftige sig med kategorien New Adult giver anledning til mange spørgsmål. Hvordan definerer man et “sundt forhold”? Hvordan definerer man vold, og er det overhovedet muligt for et menneske at ændre et andet menneske, eller kan mennesket, trods hjælp, i sidste ende kun redde sig selv?
Vil boghandlere overhovedet være opmærksomme på aldersmærkninger, og hvordan vil onlineforhandlere håndtere dette?
Hvad synes du om aldersmærkning på bøger?

Du er velkommen til at dele dine tanker med mig, og hvis du tilfældigvis har læst en god New Adult-roman, der ikke følger den klassiske succesopskrift, er du velkommen til at anbefale den til mig!

2 Replies to “Hvorfor romaner har brug for aldersmærkning”

  1. Hej Anny!
    Jeg synes, det er en spændende diskussion, og jeg har aldrig tænkt over dette tema. Jeg er enig med dig i, at man på en eller anden måde burde markere indhold, som kan opfattes som forstyrrende. På den anden side synes jeg dog, at sådan en mærkning ikke burde være forpligtende (altså at det ligefrem er forbudt at købe bøger, som man er ”for ung” for eller ”uegnet” til). Litteratur bør være tilgængelig til alle, selvom den kan være tung at beskæftige sig med.

  2. […] spørgsmålstegn ved og frem for alt problematisere denne type forhold (se også vores indlæg „Hvorfor romaner har brug for aldersmærkning“). I et samfund, hvor der i forvejen tales alt for lidt om kvindedrab og vold mod kvinder, hvor […]

Leave a Reply