Et indlæg af Marlene
I 2019 skabte instruktøren Frelle Petersen ONKEL som den første film i en trilogi, der følger livet i udkanten af Danmark. Efterfølgeren RESTEN AF LIVET kom i 2022, og vi venter stadig på den tredje og afsluttende film. ONKEL fortæller historien om den unge Kris, der bor sammen med sin onkel på en gård i det sønderjyske marskland tæt på Tønder. Når hun lærer nye mennesker at kende, åbner der sig derigennem nye perspektiver for Kris. Igennem forsigtige kærlighedserfaringer og en genantændt drøm får hun lov til at tage de første skridt ud af sin monotone og kedelige hverdag og mærker, at der kan være mere i livet. Alt går godt, indtil Kris kommer til et vendepunkt i sit dilemma og skal træffe en beslutning: Hun må vælge mellem familien og drømmen.
Kris’ (Jette Søndergaard) forældre døde, da hun var teenager. Hendes mor på grund af sygdom, og faren begik selvmord et par år senere på grund af sorg. Hun flyttede ind hos onklen (Peter H. Thygesen) og siden da har de taget sig af hinanden. Lige før Kris fik sin studentereksamen, blev onklen ramt af en blodprop. Kris måtte takke nej til sit drømmestudie i København og blive på gården. De har skabt en rutine for sig selv, der gentager sig hver dag. Den samme rytme af arbejde, morgen-, middags- og aftensmad, brætspil- og TV-aftener. Deres forhold er tæt og meget specielt. De har tilbragt en stor del af deres liv sammen, har kun hinanden i verden og forstår hinanden uden mange ord. Tingene ændrer sig, da Kris møder Mike (Tue Frisk Petersen) i kirken og den nye dyrlæge Johannes (Ole Caspersen). Mens Johannes tager hende med på sit job og prøver at hjælpe hende til at vende tilbage til uddannelsen til dyrlæge, er Mike interesseret i at lære Kris bedre at kende og at tage hende på en date. De deler skæbne, fordi de begge har mistet deres forældre, og begynder et ømt forhold. Især her åbenbares filmens subtile humor. Situationen hvor Mike, Kris og onklen sidder sammen på daten er præget af akavet stilhed, men det gør historien morsom og endnu mere elskværdig.
Fordi fokus ligger på de mange fine, præcist indstillede billeder af gården og den danske udkant, har filmen ikke brug for meget dialog. I lighed med Kris’ og onkels forhold er ord unødvendige, for tilskuerne kan forstå handlingen igennem blikke, bevægelser, pauser og ansigtsudtryk. Filmen virker derfor meget rolig og langsom, men også betænksom og autentisk. Autenticitet er et vigtigt aspekt i filmen, som også blev rost af mange kritikere. Den kan mærkes i hver scene, hver dialog, hvert billede i filmen. Der er flere grunde til dette: Instruktøren og manuskriptforfatteren Frelle Petersen kommer nemlig selv fra Sønderjylland og kunne derfor inkorporere ægte oplevelser og minder, han forbinder med det sted. Derudover blev alle karakterer i filmen spillet af amatør-skuespillere, som blev castet i en radius af 15 km i Sønderjylland. For mange var det deres første filmrolle, og nogle af dem lever deres rolle i det ægte liv. Således er for eksempel Ole Caspersen, som spiller Johannes, også dyrlæge i virkeligheden. Jette Søndergaard (Kris) og Peter H. Thygesen (Onkel) er også onkel og niece i virkeligheden. Autenticiteten åbner rummet for en imponerede intensitet i filmen, der kryber ind i en, og tilskuerne får derved meget større mulighed for at identificere sig med karaktererne.
ONKEL er et stille og langsomt drama, der formår at fortælle en historie, som virker ægte og autentisk, og som vi kan finde os selv i. Ikke uden grund gælder både ONKEL og dens efterfølger RESTEN AF LIVET som to af de bedste danske film fra de sidste år. Den er imponerende og gribende. Man kan mærke, hvordan den leger kunstnerisk med filmiske og narrative virkemidler for at skabe de mest betydningsfulde og rørende scener. Kris og hendes onkel forbliver i hovedet på én længe efter filmen er slut.
Hvilken film har gjort et stort indtryk på dig?