Jeg har altid kunnet lide at læse. Da jeg gik i skole, var der weekender, hvor jeg ikke lavede andet end at læse, og jeg kunne læse en hele roman på en eller to dage. Der var nætter, hvor jeg læste til morgengry, kun fordi jeg ikke kunne lægge bogen til side. Det var derfor, jeg gerne ville studere litteraturvidenskab – fordi jeg så godt kan lide det at læse.
Selvfølgelig læser man også litteratur på litteraturstudier. Og jeg kunne faktisk godt lide at lære bøger og forfattere at kende, som jeg ellers ikke ville have læst. Men i begyndelsen af mit første semester på universitetet faldt min læsekvote hurtigt. Pludselig var der så mange teoretiske tekster, jeg skulle læse, og når jeg endelig var færdig med dem, havde jeg bare ingen lyst til at åbne en bog.
Selvom jeg ikke havde tid til at læse, blev jeg alligevel ved med at købe bøger. Min bogreol blev mere og mere fyldt, og i mellemtiden har jeg næsten flere ulæste end læste bøger – også fordi jeg af og til sorterer læste bøger ud.
At have en stor og fyldt bogreol er en barndomsdrøm for mig. Men det er en forhindring, når man skal flytte. Efter jeg var flyttet flere gange i de sidste par år, var jeg nødt til at finde et alternativ til trykte bøger, især for de romaner, jeg skulle og skal læse til mine studier. E-bøger er en indlysende løsning: De kan læses på mobil, tablet eller computer, de har ingen egen vægt og er nemme at tage med. Men alligevel skal de læses og dermed bliver tidsproblemet uløst.
For lidt over et år siden besluttede jeg at købe et lydbogabonnement. Der findes flere forskellige tjenester, der tilbyder det, fx Audible eller Bookbeat, som måske er de mest kendte. Begge to har et stor udvalg af lydbøger. Siden har jeg ”læst” så mange bøger som aldrig før. Busture eller togrejser, gåture eller den ugentlige gang til supermarkedet – alle vegne kan jeg nu læse. Bøger, jeg vil læse, og bøger, jeg skal læse. Mens jeg forberedte mig på det næste semester, lagde jeg mærke til, at fem af de ti romaner på kursusplanen findes i min app. Det sparer penge og tid. Desuden er det sjovt. Min vej til arbejde, som normalt er ret kedelig, forsødes for øjeblikket af Wolfgang Herrndorfs Tschick. Marius Clarén, som læser så underholdende, gør oplevelsen endnu bedre!
Forberedelsen af semestret er pludselig sjov, og jeg kan fokusere min arbejdstid helt på min semesteropgave uden at tænke på at læse. Og her gælder det samme, som gælder for e-bogen: Den digitale lydbog vejer ingenting og fylder ikke i reolen.
Nej, lydbøger kan ikke læses, og jeg har altid ønsket at se læsning som en åndelig aktivitet. Jeg kan lide at have især komplicerede romaner stående i reolen som trofæer. Men siden jeg har købt lydbogabonnementet, har jeg lært så mange nye bøger at kende. Mod min forventning var det delvis endda nemmere at lytte koncentreret til end selv at læse den tilsvarende tekst. Især gælder det for ældre tekster: Om det er Kafka, Oscar Wilde eller E. T. A. Hoffmann –tryk, betoning og pauser i oplæsningen gør især sprogligt udfordrende tekster endnu mere forståelige. Jeg kan bedre fokusere på historiens indhold og har derfor også en bedre oplevelse. I den sidste ende handler læsning i fritiden jo om at have det sjovt. Det er hovedsagen for mig. Jeg vil opleve nye verdener, lytte til morsomme historier, glæde mig over poetisk sprog og bare nyde bøger! Alt det kan lydbogen mindst lige så godt som en trykt bog.
Har du lignende erfaringer? Hvad er din yndlingslydbog? Skriv det meget gerne i kommentarfeltet!