“Åh, jeg gør det i morgen!”, „Jeg vil vaske mit tøj, inden jeg vender tilbage til min bacheloropgave” eller “Jeg har stadig tid indtil slutningen af juli til at lave min selvangivelse”. Hvis du ikke kan relatere til den slags følelser – så tillykke med det! Et liv uden overspringshandlinger er helt sikkert et roligere liv.
Hvis du derimod allerede føler dig tiltalt her – velkommen! Du er ikke alene.
Overspringshandlinger har været en del af mit liv i, hvad der føles som en evighed. Især i forbindelse med opgaver, som virker ubehagelige, som jeg er bange for, eller som gør mig usikker. Så jeg ville virkelig gerne vide, hvad mine følelser har at gøre med min overspringshandlinger, og hvilke taktikker der kan anbefales for at håndtere det bedre. Jeg har beskæftiget mig med dette emne i lang tid, så jeg ønskede at udvide min horisont og deltog i en Zoom-workshop, som alle interesserede kunne melde sig til.
Mere end 120 studerende var tilmeldt, men kun 50 deltog rent faktisk. Måske var der en eller anden deltager, der blev forhindret, fordi han eller hun lige skulle ordne noget andet vigtigt først?
I begyndelsen af workshoppen tematiserede vi via mentimeter de ting, der afleder os. Vores smartphone, pc’en, det huslige arbejde, der ikke er blevet gjort. Hvilke følelser udløser udsættelse i os? Frygt var et virkelig stort problem her, men også skam, stress, fortvivlelse og en stærk afvisning af ens egen adfærd.
Der blev vist et citat, som størstedelen af deltagerne kunne identificere sig med:
“Hvis jeg var i stand til at anvende tips til timemanagement, så ville jeg jo ikke udskyde ting.
Det er netop fordi det ikke lykkes mig at anvende dem, at jeg har det så dårligt.
Det er en ond cirkel!”
Vi talte om, at man ved at udskyde en opgave får det bedre i øjeblikket, fordi man udsætter en uinteressant opgave til senere. Konsekvensen af dette var imidlertid også klar: Den korte, gode følelse varer ikke ved, og vi får det dårligt med det senere. Og dette ubehag forstærkes af, at der nu er gået endnu længere tid. Og til det formål gør vi igen rigeligt brug af vores kilder til distraktion: Pludselig er din lejlighed renere i eksamensperioden, end den har været længe, eller du har støt vækst på din Instagram-kanal, besøger dine forældre oftere, og selv din selvangivelse virker lige pludselig attraktiv.
Især ved at udsætte eksamenslæsning øges eksamensangsten hos en stor del af de studerende. På den måde kommer du ind i en ond cirkel: At læse til eksamen får dig til at føle dig utilpas, du bliver bange for at fejle, og det får dig til at blive stresset og udskyde de igen, hvilket gør, at du bliver ved med at træde vande.
Ofte er ens egen perfektionisme en stærk modstander her: Vores krav til os selv er ofte meget højere end dem, vi har til andre. Du tvivler på, om du overhovedet er klar til den kommende eksamen.
Men gennem regelmæssig udsættelse bliver netop dette desværre til en vane. Vi har mere og mere brug for den lille rekreative belønning i form af den korte, gode følelse og kan blive afhængige af at udskyde det hele.
Hvad angår afhængighed, bliver det også et større og større problem med Procrastineating. Du spiser noget i stedet for at gå i gang med den ubehagelige opgave. Så får du straks en dobbelt følelse af belønning: Du spiser noget lækkert, OG du kan stadig udskyde en ubehagelig opgave.
Hvad der blev helt klart i løbet af foredraget: Vi udskyder vores arbejde af helt irrationelle årsager, fordi vores følelser styrer os. Derfor er selvhjælpsbøger tit ikke nogen stor hjælp, fordi de forsøger at løse et irrationelt problem med rationelle metoder.
Det er derimod mere befordrende for din egen selvomsorg at mærke efter i dig selv, hvorfor du udskyder denne opgave. Hvilken følelse udløser overspringshandlinger i mig? Hvilken kompensation kan jeg bruge for at håndtere disse følelser bedre? F. eks. en omgang yoga eller meditation mod opblussen af stress. Eller en snak med en ven eller veninde, når du har det skidt. Du bør tage dine følelser alvorligt og give dem plads, så du kan gå til roden af dine egne problemer uden at blænde dig selv med en vægtatovering af et smart ordsprog à la “Carpe Diem”, for du kan ikke aktivt udleve denne holdning (i hvert fald ikke endnu!).
Man bør dog også overveje, at udsættelse udløser dybere følelser:
Er det mål, jeg udskyder, overhovedet det rigtige for mig? Måske vil jeg slet ikke læse erhvervsøkonomi, selv om uddannelsen har stor prestige i min familie.
Er jeg overbelastet af mine opgaver, og mangler jeg faktisk viden til at løse dem? Måske kan jeg spørge i vennekredsen, om der er nogen, der kan hjælpe mig med Elster-programmet til selvangivelsen.
Er den opgave, jeg udsætter, uklar? Måske skulle jeg lave en aftale med min underviser for at tale om problemstillingen til min opgave igen.
Tal med de mennesker, du har tillid til, eller som du tror kan hjælpe dig med din situation. Tal også med underviserne om dine tanker. Du skulle have set min professors ansigtsudtryk, da jeg for første gang fortalte hende, at jeg havde meget svært ved at aflevere opgaverne – i en sådan grad, at jeg har næsten 20 færdige opgaver på min harddisk, som jeg aldrig har fået afleveret, fordi jeg ikke syntes, at de var gode nok. Måske kan dine omgivelser ikke forstå, hvad du føler – men i det mindste ved de så, at det ikke er den store dovenskab, der har ramt dig, men at du kæmper med noget.
Det, jeg tog med mig fra workshoppen, var tanken om, at jeg måske også kunne gøre brug af de andre tilbud, som det psykosociale rådgivningscenter har, hvis det bliver lidt værre igen. Desuden fik jeg mange nye impulser og idéer mod udsættelse og den beroligende viden om, at der er en hel masse mennesker, der har det på samme måde. Med dem er jeg nu også i kontakt via en fælles WhatsApp/Signal-gruppe, og vi aftaler at mødes til læringssessioner via Zoom eller Skype, så vi ikke bliver så let distraherede. Dette er ikke ment som en opfordring til at dvæle ved overspringshandlinger – men hvad er der galt med at være mere åben om det og gøre noget ved det sammen?
Mange tak til Thomas Abel for denne workshop! Jeg kan varmt anbefale dette tilbud.
Har du også en tendens til at udskyde ting?
https://www. studentenwerkfrankfurt. de/beratung-service/psychosozialberatung
Og et par andre læsetips fra workshoppen (på tysk):
• Höcker et al. (2017). Heute fange ich wirklich an! Prokrastination und Aufschieben überwinden – ein Ratgeber. Hogrefe.
• Pychl, T. (2013). Solving the Procrastination Puzzle: A Concise Guide to Strategies for Change.
• Rückert, H.W. (2011): Schluss mit dem ewigen Aufschieben. Campus Verlag.
• Sen, J. (2016). Um Prokrastination zu überwinden, musst du zuerst die Emotionen verstehen, die involviert sind. http://erfolgsakademie.tv/prokrastination-ueberwinden/