Grå, kold, våd – på denne årstid er der ikke meget, der motiverer én til at gå udenfor. Slet ikke efter solnedgang, når temperaturerne fortsætter med at synke, og det allerede svage dagslys forsvinder helt. Tage på wildcamping nu? Om vinteren er tanken om at sidde med en kop varm te og et tykt tæppe foran den knitrende pejs – eller i det mindste foran radiatoren – mere tillokkende; det vigtigste er, at der er en tyk mur mellem én selv og kulden, og et tag, der holder regnen ude. Og hvis der skal afveksling til i hverdagen, så tager man så langt væk som muligt og ned i varmen, på et hotel med solskin og strand. Gør man ikke?
Men man kan også gøre noget andet. Noget helt andet. Og hvis man leder efter forandring i hverdagen, så kan det være præcis det, der skal til. Gå udenfor, ud i det ubehagelige vejr. Pak din rygsæk, gå ud i kulden og fugten, væk fra de kendte fire vægge, ud i skoven. Kom ud af komfortzonen, bogstaveligt talt. Pakket godt ind, hætten trukket ned om ansigtet og tørklædet snoet rundt om halsen, sådan kender mange sandsynligvis efterårs- eller endda vintervandreture. Hurtigt ud i dagslyset for at nyde naturen, som viser sig så ugæstfri i disse måneder, og så ind i varmen igen om aftenen. Nej, vi vil ikke gøre det så nemt i dag. For virkelig at forlade vores komfortzone skal vi blive længere udenfor. Hele natten.
Indrømmet, lige nu, når det er virkeligt koldt og regnfuldt, vil jeg ikke så gerne overnatte udenfor i naturen, og jeg heller ikke anbefale dig at gøre det – medmindre du virkelig føler dig klar til et lille overlevelseseventyr, er lidt masochistisk og har erfaringer på området. For kulden er livsfarlig. Hvis du går gennem byen på denne årstid og ser hjemløse, der er nødt til forsvarsløst at sove udenfor, er det en god ide at have et lokalt nødstelefonnummer parat. Hvis du har nogle liggeunderlag eller soveposer til overs, kan du ofte donere disse.
Det er også et vigtigt punkt ved Wildcamping: udstyret. Selvom du vil sove i naturen om sommeren eller efteråret, er dit udstyr meget afgørende for, hvor behageligt eller om du overhovedet sover. Ved Wildcamping tænker mange sandsynligvis først på et telt: Det er en luksusmulighed, men er ikke tilladt overalt. Især i de nordiske lande er der en traditionel ret til at bruge naturen, den såkaldte Allemansretten. I Sverige, Norge, Finland og også i Skotland får alle lov til at bevæge sig udendørs, til at overnatte, bruge planter til deres egne behov, og endda til at lave bål. De enkelte retningslinjer kan være forskellige, hvad detaljerne angår. Med Allemansretten kommer også pligten til en ansvarlig og respektfuld omgang med naturen og med hinanden, såvel som pligten til at efterlade et sted, sådan som det blev fundet.
I Danmark og Tyskland findes der ikke sådan en ret (i Danmark er der dog mange skove, hvor Wildcamping er tilladt én nat, og mange steder er der sheltere – dvs. trækonstruktioner, der beskytter mod vind og vejr). I skovene kan der gælde forskellige regler og den juridiske situation er tit kompliceret og unøjagtig. Imidlertid er der en aktivitet, som ikke er forbudt nogen steder, nemlig at bivuakere. I modsætning til Wildcamping er det overnatning i fri luft uden telt. Selvfølgeligt kommer dermed igen en respektfuld og ansvarlig omgang med naturen. Men nogle gange er naturen ikke så hensynsfuld mod én, og uden telt er man meget mere udsat for vejr, vind og anden modgang. Og uden at måtte lave et bål – hvilket er forbudt på grund af brandfare og jo også ofte er vanskeligt nok – bliver tingene, når de én gang er blevet våde, ikke så hurtigt tørre og varme igen.
Jeg har tit sovet udenfor i telt. Med mine forældre var jeg altid på sommerferie på campingpladser, og senere tog jeg på mine første flerdages vandreture i Norge og Sverige. Alt, hvad jeg havde brug for, var i min rygsæk. Også telt, liggeunderlag og sovepose, så sidst på dagen ledte jeg efter et passende sted lidt væk fra vejen og indrettede min soveplads. Selvfølgelig er det ikke en luksusferie. Jeg har allerede gjort mange erfaringer med natlig kulde og klamme ting på disse ture – men mest på grund af manglende erfaring og dårligt udstyr. På den anden side har sådan et lille eventyr i vildnisset også sine fordele: Uden Wildcamping ville det ikke være muligt at vandre på de fjerntliggende trekkingruter og opdage naturen langt væk fra civilisationen. Og at ligge midt i skoven om natten og høre lyden af bladene i vinden, at blive vækket om morgenen af de første solstråler og fuglesang og nyde udsigten ud over den rolige sø i al ensomhed, er noget helt særligt.
Uden telt er det anderledes. Ideen om at ligge direkte under den åbne himmel og se de lysende stjerner lyder fristende. Desuden sparer man en masse plads i rygsækken og har mindre at bære på i løbet af dagen. Afhængig af årstiden og vejret er det relativt uproblematisk. I juli tilbragte jeg natten før min fødselsdag ved en søbred. Vi hængte et myggenet op i et træ (især i nærheden af vand må man ikke glemme myggene) og sov i en tynd sovepose på et liggeunderlag og en utæt luftmadras. Natlig fuglekalden og grene, der knækker, kan være skræmmende i begyndelsen, men man vænner sig hurtigt til det. Om morgenen bliver man belønnet med at kunne hoppe i vandet og nyde udsigten over den uberørte natur som dagens første person.
En mulighed for ikke at ligge direkte på jorden og at undgå at få besøg af kravlende dyr om natten, er at sove i en hængekøje. Der findes særlige bivuak-hængekøjer, som vejer og fylder meget lidt, og som også inkluderer et myggenet til hovedet. Det er noget særligt at sove i en hængekøje i det fri – man skal bare vænne sig til en let skrånende placering, så man ikke hænger for meget ned i midten, så man virkeligt kan falde i søvn. Og jeg var nødt til at lære en ting: fordi der stiger kold luft op fra jorden om natten, kommer man hurtigt til at fryse. Bivuak-hængekæjer har en slags pose på undersiden, hvor et liggeunderlag kan skubbes ind, som giver et isolerende lag mellem ryggen og kulden.
I Århus tog jeg engang spontant ud i skoven og hængte min hængekøje op ved siden af skrænten ned til Kattegat. Det var sent på sommeren, og jeg havde hverken liggeunderlag eller sovepose med mig. Jeg ville prøve, om jeg kunne bruge min kilt som sovepose: kilten, som jeg foldede og knyttede med bælter til min krop, er et fem meter langt, stramt vævet stykke uld. Faktisk kunne jeg rulle mig helt ind i det, og under andre omstændigheder ville det sandsynligvis være forblevet lige så varmt og behageligt, som det føltes i begyndelsen af natten. Men jeg fik næsten ikke sovet. Igen og igen vågnede jeg op, helt forfrossen på grund af den kolde luft, som kom op fra jorden, og forsøgte at falde i søvn igen i en anden position. På et tidspunkt lå jeg bare og ventede på solopgangen.
Den kulde, som kommer om natten, skal man virkelig ikke undervurdere. Mens en hængekøje i det varme Sydeuropa om sommeren kan give én en dejlig nat under stjernehimlen, er man nødt til at forberede det bedre for at kunne holde på varmen i Nordeuropa. Vind kan også køle én ned, og man vil også undgå at blive våd. Til at beskytte sig mod sådanne påvirkninger uden telt, findes der tarps. En tarp er en slags presenning, der kan fastgøres mellem træer eller på jorden som et trekantet tag, der holder regnen ude.
I maj var jeg på vandretur med en ven i Taunus (da indkvartering i Tyskland ikke var mulig pga. Covid, var Wildcamping også den eneste mulighed for at sove et andet sted end i sit eget hjem). Efter en lang tur fandt vi et godt sted på et bjerg og slog lejr mellem knudrede træer. Det var ikke varmt og havde regnet hele dagen, men vi fik en tarp spændt op sådan, at vi begge kunne hænge vores hængekøjer op under den. Vi holdt os tørre, og selvom udsigten til himlen var skjult har man stadig følelsen af at sove midt i skoven, fordi siderne stadig er åbne. På trods af liggeunderlag, sovepose og kilt blev det meget koldt senere på natten. Det er normalt, at man vågner tit og sover let, også på grund af ukendt støj. Sådan en søvnrytme er måske en tilnærmelse til menneskets naturlige søvnrytme, fra dengang man stadig sov udendørs uden et tag over hovedet og det var meget vigtigt, at man holdt sig varm og var opmærksom.
Opmærksomhed er faktisk et godt stikord – når man er tvunget til at tilpasse sig rytmen af dag og nat og at være alene i mange timer, kun omgivet af træer og stilhed, får man tid til at tænke sig om og reflektere. Væk fra al den daglige stress. Det giver mulighed for at indlade sig på mange andre ting og fornemmelser end normalt. Varme og sikkerhed, der ellers er en selvfølge, trænger sig mere i forgrunden, og andre ting bliver ubetydelige; konstant tilgængelighed og hurtige, forskellige indtryk på sociale medier falder væk. Selvfølgelig kan man også tage en smartphone med i skoven, men jeg vil anbefale kun at bruge mobiltelefonen til orientering, nødopkald eller til at tage billeder med.
Faktisk kan det være svært pludselig at være alene med sig selv og sine tanker. Derfor vil jeg anbefale at tage på flerdages ture sammen med venner. På YouTube er en serie om en tysk bushcrafter meget populær lige nu, hvor syv deltagere forsøger at komme igennem syv dage i en svensk skove med kun syv ting. I “7 vs. Wild” på Fritz Meineckes kanal prøver mændene, der befinder sig forskellige steder i skoven, at sørge for ly, ild, varme og mad og at mestre de daglige udfordringer. Men det er også spændende, at det især er ensomheden, som fylder mere for hver dag, og som de har deres hyr med. Jeg kan anbefale alle, der er interesserede i emnet, at se videoerne og få indsigt i de udfordringer, der er forbundet med at bivuakere. Det bliver også klart, hvad der er vigtigt på sådanne ture: det rigtige tøj, mad og vand, som skal koges eller gøres drikkeligt med et vandfilter.
Jeg kan næsten ikke vente på og glæder mig til, at vejret snart igen gør det muligt at flygte ud i naturen. At ligge under stjernerne, kun omgivet af skov, i tankerne undervejs til mig selv og alt andet. Har du erfaringer med at sove i telt i naturen? Kan du forestille dig at sove udenfor mellem træerne uden et telt?