Passende til årstiden har kulturkiosk-teamet tænkt på julen og vil gerne dele det med dig. Nyd vores interview!
Hvilke traditioner hører med til julen for dig?
Marlene: Jeg kan godt lide tyske julemarkeder, fx det i Mainz. Det er så skønt, når byen er fuld af lys og glade mennesker samt duften af Glühwein og brændte mandler midt i den allermørkeste tid. At spise æbleskiver hører også med til mit faste juleprogram.
Anny: Vi ser “Nøddeknækkeren” som balletforestilling hvert år. Ud over den obligatoriske julemusik hører det bare med! Vi deltager også altid i julegudstjenesten, da den er magisk på en helt anden måde.
Niklas: Hos min familie er det en del af juleaften at gå til kristmetten i kirken, selv om vi ikke er særlig religiøse alle sammen. Og før der er mad og gaveuddeling, læser vi juleevangeliet og andre tekster og synger meget. t Når vi er færdige med det, er vi blevet så sultne, at vi begynder med at spise lige efter det og imens rafler om, hvem der må åbne en gave.
Sandra: For mig er det at bage småkager helt klart en fast del af adventstiden, som så også spises til jul med en god kop te eller kaffe. Min familie har aldrig bagt mindre end ti forskellige slags. Jeg kan altid godt lide at have lidt pynt, især de mange lys, der lyser den grå og mørke vintertid lidt op.
Hvad betyder julen for dig?
Marlene: Jeg begynder først virkelig at komme i julestemning, når jeg får juleferie, og da er det jo næsten allerede forbi og i hvert fald for sent at gøre ret meget. Før da oplever jeg det mest som en ekstra stressfaktor, at jeg skal købe julegaver, bage småkager og lave andre ting, som jeg kan forære væk, samt skrive julehilsner og få dem sendt i tide, når der samtidig også er ekstra julearrangementer, der tager min tid.
Anny: For mig betyder julen at gøre en ekstra indsats. At have lidt mere kærlighed og tålmodighed over for andre og at genoplive håbet.
Niklas: Jul betyder for mig på den ene side tid (og meget mad) med familien. På den anden side betyder det også bare vintertid, hvor kulden bringer ro og behagelighed (og måske endgogså sne).
Sandra: Sidde hyggeligt sammen med god mad, fortælle historier, lade året passere revue, julemusik, småkager, ignorere kalorier helt og holdent, gå en tur efter for meget mad og prøve gaverne med det samme, især bræt- eller konsolspil.
Hvad kan du ikke undvære i julen?
Marlene: At gå i kirke og synge de danske julesalmer, fx ”Julen har bragt velsignet bud” og ”Dejlig er jorden”.
Anny: Lebkuchen ! Og faktisk også sne…
Niklas: Selv om jeg fortalte om ro og behagelighed i mit sidste svar , er dagene før og i julen dog tit forbundet med stress og komplikationer. Det skyldes også, at jeg først tager over til min mor, derefter til min far og hans forældre første juledag og tilbage til min mor igen anden juledag.
Sandra: For mig er det lidt det samme som det foregående spørgsmål, men hvad der kommer oveni: at klæde sig pænt på juleaften og 1. juledag. Og på den anden ferie, hvor der bliver spillet/leget en masse og ødelagt rester af god mad, er der kun joggingbukser og hyggelige trøjer på!
Hvad for noget mad hører med til julen for dig?
Marlene: Vi spiser altid det samme juleaften: Kalkun eller and med hvide og brunede kartofler, rødkål og brun sovs og til dessert risalamande med varm kirsebærsovs og en hel mandel i. Den, der finder mandlen, får en mandelgave.
Niklas: Tidligere spiste vi altid fondue juleaften. Nu spiser vi kødløst hos min mor. Vi skiftede til raclette, og i år vil vi lave en vegan menu. Første juledag får vi ret klassisk julemad med kastanjer, rosenkål, stegte æbler og gås (henholdsvis vegane alternativer til os frafaldne kødspisere). Derefter tager vi hen til min farmor og farfar, hvor vi spiser fisk(-esalat), brød, kager og en creme lavet af grapefrugt. Anden juledag har vi etableret et julbord efter svensk forbillede med min mors familie. Nu også med vegan laks, som vi laver af gulerødder.
Sandra: Jeg elsker “Klöße” med sauce og hjemmelavet rødkål. Måske en frisk hjertesalat til den. Jeg elsker den mad. Jeg har ikke brug for kød. I år skal vi have ostefondue for første gang, og det glæder jeg mig virkelig til! På den anden helligdag holder vi faktisk altid en “restebrunch”, og hvis der er noget tilbage efter det, bliver det frosset ned.
Hvordan ser det ud med gaver?
Marlene: Vi giver kun gaver til den nærmeste familie og har sat det i system for at minimere besværet: For ja, jeg synes, det er besværligt og egentlig unødvendigt med gaver, medmindre man virkelig har brug for noget. Men det er virkelig dejligt at se nogen pakke noget op og blive glad for det.
Anny: At give gaver er en stor del af mit kærlighedssprog. Jeg elsker at lave gaver og især at pakke dem meget smukt og detaljeret ind!
Niklas: Hos min familie gives der gerne gaver. Selv om julegaverne mest er personlige, er det fra til år blevet sværere for mig at finde mig til rette i det. For det meste kan jeg ikke sige, om jeg har ønsker – tværtimod, egentligt har jeg alt, jeg har brug for, og vil ikke opdynge nye materielle goder. Siden der er kommet mange kusiner til i min mors familie, har vi nu den ordning der, at kun gudmor og gudfar giver julegaver til de tilsvarende børn. Det har reduceret den almindelige mængde af julegaver betydeligt. Min søster og jeg giver traditionelt vores forældre, bedsteforældre, onkler og tanter en kalender, som vi laver selv, og klippet og klistret julepynt eller hjemmelavede delikatesser glas.
Sandra: Materielle ting er ikke så vigtige for mig. Men jeg er utrolig glad for at vælge gaver til andre. Og jeg kan også godt lide at give gaver, men jeg kan mærkeligt nok ikke lide det øjeblik, hvor gaverne skal gives. Jeg kan godt lide at give det videre til andre eller bruge gaveborde(?), hvor du blot kan lægge din gave anonymt. Jeg kan især godt lide at give ting, som andre kan bruge til noget, eller som er nyttige, men som ikke er så forfærdelige som et strygejern (medmindre det er ønsket!). Jeg forsøger at undgå ting, der bare står i et hjørne og skal støves af hver uge.
Tænker du over bæredygtighed i forhold til julen?
Marlene: Ja, men der er stadig meget, jeg bør ændre. Fx har jeg brugt gavepapir i år.
Anny: Det burde jeg. Men især når det kommer til emballageaffald, er jeg desværre ikke så god til det endnu. Jeg kan godt lide at købe smukke papirer og dekorationer, men jeg prøver at bruge dekorationerne igen og igen og ikke bare købe nye.
Niklas: Bæredygtighed kommer mere og mere i fokus for hvert år, ikke kun for mig, men også for andre i min familie. Håndværk og gaver, der består af fælles tid, kan delvis afløse konsum-overdrivelserne, vegan mad reducerer frådseriets økologiske fodaftryk. Til at pakke gaverne ind bruger jeg kun gammelt avispapir, og selv det årlige juletræ er blevet afløst hos min mor – af et, der er lavet af stokke, og det er virkelig flot.
Sandra: Absolut. Vi holdt op med at købe et “rigtigt” træ for mange år siden, selv om duften selvfølgelig er fantastisk. På den ene side blev træet altid spist af kaninerne, og kattene hang jævnligt i det, på den anden side fik jeg altid ondt i maven over, at et træ skal dø for så få dage. Jeg tog beslutningen, da vi kørte forbi et juletræssalg juleaften, hvor mange træer, der ikke blev købt, bare blev smidt oven på hinanden uden omtanke. Det knuste næsten mit hjerte. Jeg kan også godt lide at finde på alternativer til gavepapiret, som altid giver en masse affald.
Hvordan ser julen ud hos dig? Hvilke emner er vigtige for dig? Du er velkommen til at fortælle os om det!
Vi ønsker dig en vidunderlig jul fuld af hygge og harmoni. Pas på dig selv og vi ses næste gang på kulturkiosk! 🎄