Med det nye år fulgte der for mange sikkert også nye (og gamle) nytårsforsætter. Måske var forsætterne ikke ment for altid, men kun for en måned, som en slags fastetid. Eksempler på det er den efterhånden ret populære veganuary (Sandra har skrevet om sin vegan januar) eller dry january. Det vil sige, man drikker ikke alkohol i årets første måned. Jeg hørte om dry january første gang i år. Det skete uden, at jeg målrettet spurgte efter det – jeg overhørte bare nogle samtaler, hvor nogen forklarede, hvorfor de ikke drak alkohol lige nu. Det viser allerede, hvor allestedsnærværende alkohol er i vores samfund og, at det at drikke lader til at spille en essentiel rolle i forhold til medmenneskelige interaktioner.
Alkohol synes at være så dybt rodfæstet i vestlige samfund, at den nærmest aldrig mangler ved møder og dem, der ikke vil drikke noget, skal begrunde deres usædvanlige beslutning. Men alkohol er et stof, et neurotoksin. Andre stoffer er forbudt, selvom mange af dem ikke er så skadelige som alkohol eller ikke gør én så afhængig. Derimod kan man se reklamer for alkoholiske drikkevarer overalt – store plakater på togperroner eller reklamefilm i fjernsynet. Alkohol er ligeså normal i vores hverdag som aftensmad. Selv om vi for størstedelen ved besked om de mange negative egenskaber, kunne vi ikke forestille os et liv uden alkohol. Man kan jo drikke bevidst og med måde, hedder det ofte. Alligevel, selv om forskelligt berusede tilstande har forskellige virkninger på kroppen, er enhver konsum af neurotoksin skadelig og den regelmæssighed, som folk drikker med, meget farlig. Hvorfra kommer dette usunde forhold til alkohol?
Mennesker kan være begyndt meget tidligt, ligesom andre dyr, at spise overmoden frugt for at opleve en rus fra den alkohol, der produceres ved gæring. I modsætning til den profane brug af naturligt tilgængelige planter fra grupperne opioider og hallucinogener, som mennesker formentlig har kendt i lang tid, krævede produktionen af alkoholiske drikke en vis teknologisk viden og kunnen. Disse forudsætninger blev givet med begyndelsen af den neolitiske levevis i Levanten for omkring 12.000 år siden. Den neolitiske revolution betegner udviklingen efter slutningen af sidste istid, hvor man begyndte at tæmme planter og dyr, dyrke landbrug, bosætte sig i bygder og producere keramik. Det fik talrige konsekvenser og ændrede menneskets levevis drastisk, således at det i sidste ende førte til vores nuværende livssituation. Fermenterede, det vil sige alkoholiske drikkevarer kan have været lavet af vildt korn i keramiske beholdere.
Der er endda teorier om, at folk begyndte med domesticering og dyrkning af korn og at slå sig ned ved siden af deres marker netop på grund af dette. Eller at indtagelsen af denne tidlige form for øl som en del af rituelle gilder i hvert fald har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med fremkomsten af deneolitiske kulturer. Førte bagning af brød eller brygning af øl os til den verden, vi kender i dag? Selvom brød har mere næringsværdi, hjælper alkoholiske drikke også mod sult i nødens stund. Rester af fermenterede vilde korn i stenmørtler fra en 13.000 år gammel begravelse i Raqefet-hulen i Israel, tilskynder til, at disse overvejelser føres videre. Men planteresterne kan også gære naturligt over så lang tid og har måske oprindeligt slet ikke været fermenteret. Nye undersøgelser af fund fra Tel Tsaf i Israel, et cirka 7.000 år gammelt bosættelsesfund i Jordandalen, giver yderligere beviser for tidlig ølproduktion og en sammenhæng med rituelt forbrug ved vigtige sociale begivenheder. Der findes flere og flere tegn på, at øl spillede en rolle allerede i de første bondesamfund.
Andre gærede drikkevarer baseret på honning eller frugt eksisterede sandsynligvis før den komplekse brygningsproces med malt. Analyser af rester på ca. 9.000 år gamle keramikstykker fra Jiahu i Kina og ca. 7.000 år gamle keramikbeholdere fra Hajji Firuz Tepe i Iran, indikerer, at disse beholdere indeholdt vin. I Armenien viser Areni 1-hulen, at der i det fjerde årtusinde f.Kr. eksisterede store og specialiserede produktionssteder for den fermenterede druesaft. De første verificerbare alkoholholdige drikkevarer i Europa kommer fra den iberiske halvø. I Can Sadurní-hulen nær Barcelona blev der opdaget rester af bygøl og malt, der kan dateres tilbage til det sene femte årtusinde f.Kr., dvs. den tidlige yngre stenalder. Honning og søde frugter blev sikkert også brugt til smag og gæring. Fra da af er der beviser for, at alkoholholdige drikkevarer var en del af rituelle festligheder ved begravelser og dermed forbundet med det sociale, politiske og økonomiske handlingsrum.
En sådan ideologisk betydning af alkohol spiller også en stor rolle i overvejelserne om klokkebæger -fænomenet. Ved overgangen mellem yngre stenalder og bronzealder findes der i store dele af Vest- og Centraleuropa i anden halvdel af det tredje årtusinde f.Kr. de samme materielle inventarer, herunder den eponyme keramikform. Rester af keramik fra Iberia og England understøtter antagelsen om, at den store udbredelse af ideologisk-kulturelle fænomener er relateret til indtagelse af alkoholholdige drikkevarer. Klokkebæger var tilsyneladende drikkekar fyldt med mjød, altså fermenteret honningvin, og de var mindst lige så vigtige som våben og smykker og direkte relateret til begravelser.
Fra jernalderen, altså fra det første årtusinde f.Kr., og indtil nu har alkohol været det mest udbredte stof i historien. Vin fra Middelhavsområdet importeres til Centraleuropa, og drikkekampe som festlige aktiviteter i overklassen er blevet overleveret til os i stort tal fra kelterne, romerne og grækerne. Det resulterer i et billede, hvor alkoholforbruget er socialt reguleret. Der blev drukket rigtig meget, men formentlig kun i særlige situationer, som ved festivaler eller begravelser, og forbruget var nok primært tilgængeligt for den sociale elite. Alkohol blev brugt af overklassen som et middel til identitet og gruppedannelse – og dette formål, uden dog at være forbeholdt overklassen, lyder stadig meget velkendt for os den dag i dag.
I middelalderen ændrede den europæiske befolknings forbrugeradfærd sig betydeligt. Alkohol var en vigtig fødevare og blev hver dag indtaget i litervis af alle, uanset alder. I dag er de mange skadelige virkninger af alkohol, især i en ung alder eller under graviditet, velkendte – hvilket får en til at tænke over de langsigtede konsekvenser af forbruget i middelalderen, og hvordan dette kan være afspejlet i vores gener i dag. Først med den transatlantiske slavehandel og produktionen af ”nye” stimulanser som kaffe og sukkerrør i Amerika faldt alkoholforbruget i Europa i det 17. århundrede lidt igen, og bourgeoisiet stræbte efter mere ædruelighed i løbet af oplysningstiden. De skadelige og vanedannende virkninger af alkoholforbrug blev først beskrevet i løbet af det 18. og 19. århundrede, hvor der udvikledes en forståelse for fysiske og psykiske sygdomme og afhængighed.
I dag er narkotika sanktioneret. Denne meget nylige udvikling, at man til dels pålægges strenge straffe for at være i besiddelse af visse stoffer, står i kontrast til den dybe kulturelle forankring af stoffer som alkohol. Mens nogle stoffer er strengt forbudte, er alkohol ofte ikke engang mærket som et stof og opfattes som et gruppeopbygningsværktøj, der sælges kommercielt. Derudover har mange mennesker i Europa en delvis genetisk tolerance over for de akutte konsekvenser af alkoholforbrug. Samtidig er druk udbredt i vores samfund, og det at kunne drikke meget ses ofte som en positiv kvalitet, især når man fester. Det kan føre til, at der på længere sigt indtages mere alkohol, at sygdomstegnene forbliver usynlige i længere tid, og at risikoen for afhængighed stiger. I et samfund, der normaliserer alkoholforbruget, er individuelle alkoholproblemer ikke så tydelige. Men mens de, der forbliver produktive på trods af deres afhængighed, ikke påkalder sig opmærksomhed, stigmatiseres alvorligt afhængige mennesker.
Især i Tyskland og Danmark drikkes der ofte alkohol ved sociale sammenkomster (Tyskland har et markant højere forbrug pr. indbygger, mens unge i Danmark drikker mest alkohol i forhold til unge i andre europæiske lande). Folkefester, festligheder … som studerende har jeg oplevet meget af det i begge lande. Og det at lære nye mennesker at kende er som regel forbundet med et for stort alkoholforbrug. Fester med druklege er jo også et af de billeder, man tænker på, når man forestiller sig studielivet. Det er bare en fase af livet, og du har alt under kontrol, tænker du måske. Men laver du en selvtest på en opklærings-webside, opdager du hurtigt, at dit eget alkoholforbrug er skadeligt. Huller i hukommelsen, drikke flere gange om ugen, flere drinks end én øl på en aften … alt dette er situationer med alkoholmisbrug og virkninger af nervegiften. Og konsekvenserne er skader på forskellige dele af kroppen.
Heldigvis kan vores krop også regenerere sig selv. Til dette har den dog brug for tid uden alkohol, alt efter hvor meget og hvor regelmæssigt indtaget har været før. Og så kan uger eller måneder uden alkohol, som en dry january, have meget positive effekter, selvom det starter efter en alkoholtung aften som nytårsaften. Vores lever skal nedbryde alkohol, for at vi kan blive ædru igen; dette tager kun et par timer. Først derefter normaliseres søvnmønsteret (vi kan sove bedre om natten igen) og testosterondannelsen hos mænd. Det tager et par dage for blodtrykket at normalisere sig, og det tager endnu mere tid for organerne at komme sig. Leveren er først affedtet igen efter tre til seks uger, hvilket muliggør et normalt fedtstofskifte. Efter cirka en måned regenererer mave og tarme, og efter et par uger bliver hudens teint, som har lidt af dehydrering forårsaget af alkohol, bedre. Længere perioder med abstinenser normaliserer også hormonniveauet og får dig til at føle dig mere energisk, hvis du tidligere som følge af regelmæssig druk var deprimeret i ædru tilstand. For at opnå alle disse positive effekter skal man dog holde sig fra alkohol i mindst en måned, og det skal man gøre, før der opstår uoprettelig skade på leveren eller andre dele af kroppen. Derudover skal du, efter at have holdt pause fra alkohol, ikke bare begynde at drikke igen ligesom før.
Alkohol er et stof med en lang historie og en lige så lang liste af skadelige bivirkninger. Stoffet ser ud til at have spillet en stor rolle i lang tid, indtil det fik den plads, det har i dag. Det er svært at forestille sig sociale sammenkomster uden alkohol, forbruget er næsten underlagt social tvang. Og alligevel kender vi i dag til den skade, vi gør på os selv med rusmidlet, og som ikke kun påvirker vores krop, men som også kan have betydning for vores sociale sameksistens og fremtidige generationer. Retfærdiggør den lange kulturhistorie alkoholens særlige position i narkotikapolitikken og dens allestedsnærværende, ubestridte tilstedeværelse, især i vestlige samfund? Eller bør vi også begynde at sætte spørgsmålstegn ved vores brug af alkohol uden for en dry january?
Kilder:
D. Rosenberg et al., From Hangovers to Hierarchies: Beer production and use during the Chalcolithic period of the southern Levant–New evidence from Tel Tsaf and Peqi ‘in Cave. Journal of Anthropological Archaeology 64 (2021).
L. Liu et al., Response to comments on archaeological reconstruction of 13,000-y old Natufian beer making at Raqefet Cave, Israel. Journal of Archaeological Science: Reports 28 (2019).
E. Guerra-Doce, The Origins of Inebriation: Archaeological Evidence of the Consumption of Fermented Beverages and Drugs in Prehistoric Eurasia. J Archaeol Method Theory (2015) 22, 2014, 751–782.
A. Reymann, Drogen in vormodernen Gesellschaften. In: R. Feustel/H. Schmidt-Semisch/U. Bröckling (Hrsg.): Handbuch Drogen in sozial- und kulturwissenschaftlicher Perspektive (Wiesbaden 2019) 15-25.
A. Heinz/L. S. Daedelow, Alkohol als Kulturgut – eine historisch-anthropologische und therapeutische Perspektive auf Alkoholkonsum und seine soziale Rolle in westlichen Gesellschaften. Bundesgesundheitsblatt-Gesundheitsforschung-Gesundheitsschutz, 2021, 1-6.
https://www.dhs.de/suechte/alkohol/zahlen-daten-fakten
https://www.wmn.de/lifestyle/travel/daenemarks-versteckter-alkoholismus-id32260
https://www.quarks.de/gesundheit/drogen/alkohol-das-macht-er-in-deinem-koerper/