Jonny Myre er anderledes. Det ved han ikke kun med sig selv, han får det ofte også at føle. I modsætning til sine søstre er han ikke en god myre. Han kan ikke høre og lugte lige så godt som sine søstre og er også ret klodset.
En ægte outsider, skulle man tro. Da han bliver diagnosticeret med den smitsomme sygdom “Brummps”, beslutter Jonny sig for at forlade myretuen. Men han er ikke alene. Hans eneste ven Butz tager med ham ud på eventyr for at finde et nyt hjem.
“Brummps”, der er skrevet af Dita Zipfel og illustreret af Bea Davis, fortæller ikke kun historien om en noget anderledes myre. Den fortæller historien om mod, om at erkende sin egen styrke og om et vidunderligt venskab. Bearbejdning af følelser og overvindelse af personlige udfordringer står i forgrunden.
I denne fortælling indkorporerer Zipfel på en let og elegant måde også forskellige faktuelle oplysninger om insekter. Illustrationerne er i hvid, blå og orange, hvilket får bogen til at skille sig ud fra andre billedbøger. Samspillet mellem tekst og tegning er ikke kun godt udført i denne historie, men også enormt vigtigt. Illustrationerne ser anderledes ud. De indrammer ikke blot teksten, men overlejrer den også og har ikke blot en støttefunktion, men er afgørende for fortællingen.
Jonny bliver optaget i en myretue. Han er en møgbille.. Som møgbille kan den ikke udføre myrens arbejde særlig godt. Hans ven Butz er derimod en normal myre, der accepterer Jonny, som han er. Men hun er også anderledes, fordi hun ikke har lyst til at arbejde. Hun hjælper ham med at komme igennem den trykkende følelse af ensomhed, anderledeshed og til en vis grad også følelsen af at fejle, og hun støtter ham i at se, at alle de svagheder han har som myre, gør ham stærkere som møgbille.
Den narrative instans i teksten er skoven, som historien foregår i. Med et højt sprogligt niveau, neologismer som “waaf” og poetiske træk har teksten en sofistikeret stil, men sparer ikke på humor og vid.
Bogen anbefales til børn fra seks år og opefter, men er bestemt også en oplevelse for voksne. På grund af den sofistikerede sprogstil vil større børn sandsynligvis have bedre adgang til denne historie. Ikke desto mindre formår Zipfel at fortælle denne historie i øjenhøjde, så alle læsere føler sig tiltalt.
“Brummps. De kaldte ham Ant” er en vidunderlig historie om personlig styrke og om, at ikke alle behøver at have de samme styrker, om mod, venskab og på en måde også om håb. Hvordan Jonny finder sig selv og udvikler sine styrker er smukt skildret og giver vigtige budskaber til læseren. Bogen er indtil videre kun udkommet på tysk.
Dita Zipfel, Bea Davis: Bruumps – Sie nannten ihn Ameise