Vi kender dem alle. De animerede film. Nogle er vokset op med Heidi eller Sara den lille prinsesse, andre med Dragonball, InuYasha eller Naruto. Det er svært at forestille sig internationalt tv uden anime. Men hvad er egentlig en anime? Udtrykket anime kommer fra japansk og henviser til enhver form for animationsfilm (tegnefilm). Produktionslandet er irrelevant. Uden for Japan forbindes dette begreb dog kun med animationsfilm og animationsserier, der stammer fra Japan. For nogle fans er anime ikke bare en genre, men en hel livsstil.
Anime nyder stor begejstring på det internationale marked. Streamingudbydere som Crunchyroll, Netflix og Amazon Prime bringer også Japans levende billeder herover til vores skærme. Klassikere fra vores barndom som blandt andet Heidi blev også skabt i Japan og kaldes anime. Det, der i Tyskland længe blot er blevet kaldt animerede serier, er derfor også en del af anime-genren. Anime er alsidig. Ligesom live-action film/serier er de også opdelt i forskellige genrer og tiltrækker således forskellige målgrupper. Størstedelen af anime-fansene findes blandt unge voksne. Men hvis anime er tegnefilm, så burde de faktisk være rettet mod børn, ikke? Det er det spørgsmål, som nogle mennesker stiller, når de ser på statistikker og følger “hypen” omkring forskellige anime-serier. Jeg kan svare på dette spørgsmål med et “det kommer an på”.
Der er anime, der henvender sig til et yngre publikum, men der er også anime, der udelukkende er rettet mod voksne. Udover den voksne variant af 2D porno, også kaldet hentai, er der også mange anime, der omhandler horror eller psykologiske aspekter. Selvfølgelig kan man også finde dybe, tankevækkende og poetiske anime-film, der ikke er beregnet til et ungt publikum, så med hensyn til genre er anime lige så alsidig som live-action film.
Fanbasen omkring anime er meget splittet. Udtrykket fan er en selvfølge: Det er en person, der kan lide at se anime ligesom med andre fandoms, som man kan tilhøre, f.eks. Harry Potter-fans, som kaldes Potterheads. Mens nogle fans ser anime hovedsageligt på det originale japanske sprog, er andre tilfredse med eftersynkroniserede versioner, fordi de ikke ønsker at læse undertekster, så de bedre kan koncentrere sig om handlingen og tegningerne.
Som nævnt ovenfor er anime ikke bare en genre, for nogle er det en fandom, et fællesskab eller endda en hel livsstil. De store fans i Vesten bliver ofte kaldt Weebs. Udtrykket kommer fra fornærmelsen Weebanese og betyder groft sagt “wanna be japanese” eller “white japanese” og sigter mod vesterlændinges besættelse af Japans anime-kultur. Selv i dag har udtrykket weeb stadig en negativ konnotation og bruges oftest kun som en fornærmelse af vestlige anime-fans.
Udover de vestlige weebs er der dog de “originale hardcore fans”, som gør anime-kulturen til deres eget kulturelle aktiv og lever i denne boble: otakus. En otaku er en nørd blandt fans. Udtrykket beskriver en person, der ikke kun er fan, men som også lægger stor lidenskab i denne hobby. Otakus er ikke kun mennesker, der ser anime, men dem, der altid er opdateret på de seneste sæsoner*, følger stemmeskuespillerne på de sociale medier og også samler på merch til deres yndlingsserier og -film. Det siges også ofte, at otakus tager deres lidenskab mere alvorligt end vestlige nørder, hvis besættelse normalt kun ligner en trendfase. Weebs adskiller sig fra otakus ved, at deres besættelse er meget begrænset.
I anime-kulturen udgives der nye anime hvert kvartal. De er inddelt i årstider. For eksempel er der anime, der udkommer om foråret, sommeren, efteråret og vinteren. Der er dog også langtidsklassikere som One Piece, der er blevet sendt ugentligt (med få undtagelser) i over 20 år på simulcast, dvs. japansk tv, og på udbydere som Crunchyroll.
Men hvad er det præcis, der gør anime så attraktivt? Det er ikke kun de tegnede figurer, som virker meget søde takket være store øjne og søde stemmer. Det er figurernes karakterer, plottet og måske også handlingen. For romantiske fans ligner det Disney, og denne slags anime viser ofte urealistiske forestillinger om kærlighed og forhold. Det behøver dog ikke altid at være tilfældet.
Hvis man følger en karakter på dens rejse, indser man hurtigt, at det klassiske skema for personlighedsudvikling findes i mange anime-serier: Den svage helt, der må overvinde udfordringer for at bevise sit værd og derefter bliver den største helt. En klassisk heltehistorie kan fortolkes mange gange. Det, der gør den speciel, er imidlertid de omstændigheder, der gør hver historie unik, selv om man føler, at man har set den mange gange før.
Venskab og sammenhold er fremhævet i mange shounen anime. På trods af humor, action eller gyserelementer giver mange anime film seeren en masse visdom undervejs. De viser, hvor vigtigt venskab og accept er, men frem for alt hvor vigtigt det er at overvinde forhindringer.
Mange fans af anime-kultur forsøger ofte at komme i kontakt med det japanske sprog gennem anime. Her er det dog tilrådeligt at være forsigtig. Høflighed er meget vigtigt i den japanske kultur, og man ønsker ikke at påføre nogen unødig ulejlighed. Sproget i anime er japansk, men der bruges ofte idiomer og ord, som man aldrig ville vælge i en normal kontakt med bekendte eller fremmede. Den personlige henvendelse “du” er et eksempel herpå. I det japanske sprog er der nogle få måder at tiltale en person direkte på. Den mest almindelige er dog at bruge efternavnet med en høflighedsendelse for at undgå den meget direkte henvendelse. I anime kan folk godt lide at bruge udtryk som “お前(omae)” og “手前 (teme)”, som giver karaktererne selvsikkerhed og en smule arrogance, men som har en fornærmende konnotation i realistiske interaktioner. Derfor er det tilrådeligt at være forsigtig, hvis man baserer sine japanske sprogfærdigheder udelukkende på anime.
Shounen refererer til genren, der henvender sig mere til unge mandlige publikummer. Den kvindelige pendant er shoujo.
Situationen er den samme med mange andre anime. Der er naturligvis også dem, der tjener som ren underholdning, men det er stadig muligt at få en merværdi ud af disse tegnefilmsserier. Det bedste eksempel er Hayao Miyazaki, skaberen af alle Ghibli-filmene, hvis værker også appellerer til mange voksne. Med alle sine film forsøger han at sikre et tilflugtssted for seeren, hvor han kan indse, at der altid er noget godt, selv om situationen nogle gange ikke ser sådan ud. Lykken findes i små ting, som volleyball i Mila Superstar, atmosfæren i Heidi, overvindelsen af forhindringer i Dragonball eller betydningen af venskab i Naruto.
Hvad tænker du om anime?