Reportage af Christina Bekker
Det er den 20. april 2023, klokken 19.30. Det mørke lokale er overraskende godt fyldt på en torsdag aften. Et par lamper på de små borde mellem stolene skaber en hyggelig stemning i Hessisches Literaturforum. Alle er her for at få et indblik i kunstnernes verden. Vi taler ikke om malere eller musikere, men om oversættere. André Wilkening og Alexandra Rak skal give deres svar i en diskussion, hvorfor oversættelse af udenlandsk literatur er et kunstværk. Wilkening skal også præsentere Luka Holmegaards bog ”Look”, der undersøger sammenhængen mellem tøj og identitet.
André Wilkenings tyske oversættelse af Luka Holmegaards bog “Look” udkom i oktober 2022. Det er et essay og samtidig en auktofiktiv historie. Wilkening beskriver bogen som let læsestof. Ordet “stof” kan man se metaforisk, fordi emnerne er tøj, men også identitet, kærlighed, æstetik og etik. Wilkening sammenfatter indholdet kort: Hovedpersonen og fortælleren er Ida, som er midt i en identitetskrise. Hun finder sig hverken i den kvindelige eller den mandlige kønsrolle og spørger sig, om det skal altid være den ene eller den anden vej, eller om der er også andre muligheder.
Ida opdager, at tøj er et middel til at udtrykke sig. Hun mindes sine bedsteforældre og hendes mor og indser, at tøj altid har været et stort fokus i hendes familie. Stoffernes farver, sniter og hvordan materialerne er syet sammen, giver et individuelt look og afspejler bærerens karakter. Men hvor skal man købe sit tøj, hvis man ikke finder sin egen identitet i dame- eller herreafdelingen? Læseren tages med på en selvopdagelsesrejse.
Det næste problem, som moderatoren Rak snakker om, er det meget verbale sprog i bogen. Wilking forstår Holmegaards sprog som en fiktiv karakter, der klædes med flere facetter. Forfatteren leger med flertydigheder og metaforer. Karakteren Ida er eftertænksom og lever i sin egen verden og har hoppende og flydende tanker.
Wilkening påpeger, at oversættelsen af denne bog var forbundet med nogle udfordringer. På den ene side indeholder “Look” mange engelske citater, der skulle oversættes for de tyske læsere, da engelsk ikke spiller en så stor rolle i hverdagen i Tyskland, som det gør i Danmark. Nogle citater og anglicismer blev dog efterladt i originalen på forfatterens ønske. På den anden side har Idas historie flere syudtryk, som Wilkening først måtte slå op i et modeleksikon. Den mest tidskrævende del i oversættelser var imidlertid efterforsken, afslører han. Citater, stednavne osv. skal altid efterforskes grundigt for at undgå fejl. Bortset fra det opstår ofte spørgsmålet om, hvad man skal gøre med ord, der ikke kan oversættes, men som er væsentlige for forståelsen af handlingen. Forsøger man at omskrive dem, eller lader man dem være, som de er? Sammenlignet med tysk skriveetikette er danskerne ikke bange for gentagelser, og man ser det ikke som en dårlig skrive stil. Forskellige formuleringer er mere komprimerende på tysk end på dansk. Som følge heraf blev nogle passager i oversættelsen kortere. Normalt er en tysk oversættelse ca. 25% længre end den danske original, men det var ikke tilfaldet her.
Hver oversættelse er et kunstværk. Det er Wilkening og Rak – som begge arbejder som oversættere – enige om. Det er et spil med ord, sætninger og sprog. Når man oversætter, føler man sig ind i karakterernes situation og antage sig til en vis grad deres identitet. Det kræver en stor portion kreativitet og empati. Resultatet er en værk, der fortæller den samme historie som originalen, men på en helt anden måde. Med disse inspirerende og berigende indsigter forlader dagens gæster det varme lokale og går ud i den kølige og regnfulde forårsaften.
