Det er en varm og solrig tirsdag morgen. Den 6. juni 2023 tager de skandinavisterne fra Goethe-Universitetet i Frankfurt en rundgang på Oslos universitetscampus. Det er anden dag på deres studietur til Norge. De vil gerne vide mere om dansk-norske forbindelser i litteraturen. Omkring kl. 10.00 møder de Elisabeth Oxfeldt, professor i nordisk litteratur ved Institutt for lingvistiske og nordiske studier ved Universitetet i Oslo. Hun modtager gruppen på otte studerende og to undervisere med et strålende smil. Hendes foredrag med titeln “H. C. Andersen i Norge” finder sted på norsk. Det er godt, at de fleste studerende lærer norsk på Goethe-Universitetet. Men de to dansk-studerende kan også godt forstå forelæsningen, da dansk og norsk ligner hinanden så meget.
Før fordraget præsenterer Oxfeldt sin bog H. C. Andersen – Eventyr, kunst og modernitet, der udkom i 2006. Den er helt rigtig for Andersenfans, der gerne vil læse mere om den mangefacetterede eventyrdigter. Og på bagsiden af bogen mødes man igen Elisabeth Oxfeldts venlige og glade smil.
Som forberedelse til dagens foredrag har de studerende læst Andersens satiriske kommentar Laserne fra 1868, som handler om den norske kulturelle separatisme efter 1814. Norge var under dansk herredømme i fire århundreder, og i den periode der blev der både talt og skrevet på dansk. Det danske sprog dominerede især i litteraturen og på teaterscenen. H. C. Andersens historier fik en æresplads i norsk teater og i skolebøgerne.
På den stenede vej frem til Norges selvstændighed var meningerne delte. I industrialiseringens tidsalder arbejdede en stor del af befolkningen på at genoprette og forbedre det norske sprogs position. Med den voksende følelse af nationalisme og selvstændighed blev alt, hvad der var dansk, mere og mere fortrængt.
Alligevel var Andersens eventyr en stor inspirationskilde for mange. Han fik flere invitationer fra vigtige norske forfattere, såsom digteren Andreas Munch, men nægtede længe at rejse til Norge. Da han så endelig besøgte landet, blev han hilst varmt velkommen og der blev arrangeret en stor sommerfest til hans ære, afslører Oxfeldt.
Disney er også flere gange blevet inspireret af Andersens eventyr og har filmatiseret Den lille havfrue og Snedronningen. På spørgsmålet, om de studerende har set filmene The little Mermaid (1989) og Frozen (2013), nikker de fleste. Den nyere film Frozen 2 er dog mindre kendt blandt de studerende. De er formentlig ovre den alder, hvor man ser børnefilm. Oxfeldt synes, filmene er meget gode og innovative og anbefaler gæsterne at lukke dette hul i deres filmdannelse.
Efter foredraget takker de studerende og underviserne professor Elisabeth Oxfeldt for det informative og spændende foredrag, og hun ønsker rejsegruppen fortsat god fornøjelse på deres studietur i Norge.
***
Om forfatteren: Christina har altid været fascineret af Skandinavien. Hun er vokset op som flersproget og elsker at lære nye sprog. Som en del af sit bachelorstudium i skandinavistik, som hun startede på i 2021, lærer hun dansk og svensk. For Kulturkiosk skriver hun lejlighedsvis gæsteartikler, der har forbindelse til hendes studieaktiviteteter.