Af Christina Bekker
På den første dag på deres studietur til Norge i begyndelsen af juni går de studerende fra Goethe-universitetet i Frankfurt en tur langs havnen i Oslo. Klokken 19.00 skal de mødes med den unge forfatter Kristin Vego i den imponerende biblioteksbygning Bjørvika. Hun er født i Århus og bor nu i Oslo. Se en siste gang på alt vakkert er hendes første bog, og den udkom på norsk i 2021. Den danske variant Se en sidste gang på alt smukt kom på markedet et år senere. I Norge fik hun Tarjei Vesaas Debutantpris for den og i Danmark Bogforums Debutantpris. Vego giver de studerende, der lærer dansk og norsk, sam de to lektorer et indblik i en forfatters arbejde. Hun fortæller også om forskellene mellem den danske og den norske mentalitet.
Kristin Vego er en alsidigt engageret fofatter, der skriver anmeldelser for Dagbladet Information og desuden er redaktør for magasinet Vagant. Hun arbejder også i den lille boghandel Bislet Bok i Oslo, som tilbyder udsøgt litteratur. Hendes succesrige debut er en samling af ni noveller om komplicerede forhold i familien, med venner og ekspartnere. Hovedpersonerne genkender på et vist tidspunkt i deres liv skønheden i deres tidligere forhold. Historierne foregår i forskellige lande og er til dels et nyt og ukendt miljø for hovedpersonerne. Vego beskriver følelserne af ensomhed, begær, tab og tilgivelse og lærer læserne, at tiden læger gamle sår efter brudte forhold.
Da de studerende spørger, hvornår forfatteren begyndte at skrive, siger hun, at hun ikke kan huske et bestemt tidspunkt. Hun trækker på skuldrene og siger, at hun altid har skrevet historier. Hun ville gerne på en dansk forfatterskole, men blev aldrig optaget. Men det afskrækkede hende ikke og afholdt hende ikke fra at skrive.
Kristin Vego afslører, at hun mistede alle sine faste holdepunkter i en alder af 25 år. Hendes parforhold sluttede, hun blev færdig med sine studier i Århus og mistede dermed sit studiejob. Hun fortæller, at hun var på en selvopdagelsesrejse, hvor hun skulle finde ud af, hvor hun skulle bo, studere og arbejde. Det var et vendepunkt i hendes livet, og hun kom ind i en skrivelysten fase. Endelig kunne hun skrive sine påbegyndte historier færdige. Desværre blev hendes noveller ikke accepteret af danske forlag. Hendes succes blev først sat i gang af en norsk redaktør, der læste værket med begejstring. Forfatteren besluttede så selv at oversætte sin danske version til norsk.
Kristin Vegos mor er norsk, og hendes far er dansk. Hun taler derfor begge sprog, men føler sig mere sikker på dansk. Tonelaget er lidt lysere, når hun taler norsk. Hun finder norsk charmerende og bemærker ikke altid, når noget er mærkligt formuleret på norsk. Derfor var oversættelsen af hendes bog forbundet med mange udfordringer, siger Vego med et suk. Hun tænker et øjeblik og taler så om de grammatiske forskelle mellem de to sprog, for eksempel i genus. Hun finder det generelt svært at skrive dialog på norsk, men der er ikke ret meget dialog i hendes bog. Hun var bange for, at den norske version ville føles fremmed, da hun altid ser på danske tekster med mere kritiske øjne. Mens hun oversatte, bemærkede hun et par ting, som hun ikke kunne lide i den danske original, og så ændrede hun dem direkte.
Forfatteren deler nogle interessante indsigter med ekskursionsgruppen, som hun har fået ved at bo både i Danmark og Norge. En hjemstavn er meget vigtigere for nordmænd end for danskere. Nordmænd er stolte af deres (sprog-)traditioner og dialekter, som de forbinder med bestemte steder, regioner og byer. En nordmand genkender en bestemt norsk dialekt i en samtale i løbet af cirka 5 minutter eller mindre, vurderer Vego. Også i hendes bog spiller forskellige byer en vigtig rolle for karaktererne. Ifølge forfatteren er København meget mere kontinental end Oslo set fra nordmændenes perspektiv. Hun boede i København i et stykke tid og oplevede også, at atmosfæren der er meget mere europæisk og sammenlignelig med den i Paris eller Berlin.
På et spørgsmål fra de studerende svarer Vego, at hendes yndlingssted, når hun skal skrive, faktisk er et sted, hun beskriver i titelhistorien i Se en sidste gang på alt smukt, nemlig en hytte i Sverige. Forfatteren finder sin inspiration i hverdagssituationer, visse steder og byer, såvel som i mennesker, venskaber og andre relationer, men også i andre forfattere som Virgina Wolf. På dette tidspunkt giver hun de studerende et godt skrivetip: Man må gerne lade sig inspirere af andre kunstnere og lære en skrivestil eller -teknik af dem, men vigtigere er, at man udvikler sin egen stil og finder sin egen stemme.
En studerende vil gerne vide, om man skal kende byen for at gøre den til et handlingssted i en historie. Vego siger, at det ikke er ubetinget nødvendigt at have været der personligt. Hun har selv brug for en vis afstand til steder for at udvikle en følelse af længsel og for at kunne udfolde sin kreativitet. Hun skal føle en by for at kunne skrive om den. Hun tvinger sig selv til at vække sin fantasi, idet hun tænker på, hvordan stemningen og hele atmosfæren er et bestemt sted.
I løbet af samtalen kommer spørgsmålet op, om grænserne mellem forfatter og karakterer nogle gange blandes sammen i skriveprocessen, altså at de kommer til at ligne hende. Vego siger så, at hun trækker en klar grænse mellem sig selv og karaktererne. Hun har ofte oplevet noget, der ligner de beskrevne situationer, men hendes karakterer reagerer ganske anderledes på dem.
Hun fortæller smilende, at hun allerede er i gang med at skrive noget nyt. Nogle andet forventer man heller ikke af den talentfulde forfatter.
Efter den inspirerende samtale takker ekskursionsgruppen Kristin Vego med en buket blomster og „Bethmännchen”, en specialitet fra deres hjemegn. De siger farvel, og Frankfurterne beslutter sig for at nyde aftensolen på taget af Oslos flotte operahus.
***
Om forfatteren: Christina har altid været fascineret af Skandinavien. Hun er vokset op som flersproget og elsker at lære nye sprog. Som en del af sit bachelorstudium i skandinavistik, som hun startede på i 2021, lærer hun dansk og svensk. For Kulturkiosk skriver hun lejlighedsvis gæsteartikler, der har forbindelse til hendes studieaktiviteteter.