Indtil for et par uger siden kendte jeg ikke den danske forfatter Solvej Balle. Jeg ledte efter en dansk bog på internettet og på Goethe-Universitetets biblioteket, og så stødte jeg på bogen Om udregning af rumfang I, som udkom i 2020 i Danmark og i foråret 2023 i Tyskland, oversat af Peter Urban-Halle. Titlen gjorde mig nysgerrig, så jeg gik i gang med bogen og var meget begejstret for den. Jeg håber, at forfatteren bliver meget bedre kendt i Tyskland.
I Danmark er Solvej Balle allerede en meget kendt forfatter. Hun udgav sin første roman Lyrefugl, i 1984. Med sin novellesamling I følge loven: fire beretninger om mennesket fra 1993 (på tysk: Nach dem Gesetz: vier Berichte über den Menschen, Berliner Taschenbuch-Verlag 2002, oversat af Jörg Scherzer) fik hun international opmærksomhed. Om udregning af rumfang er hendes store comeback.
Indtil nu er de første fire bind fra Om udregning af rumfang blevet udgivet på dansk. For de første tre bind modtog Solvej Balle Nordisk råds litteraturpris i 2022. Forfatteren tager sig meget tid til dette romanprojekt. Ideen til titlen fik hun allerede i år 1986, fortæller hun i et interview med Peter Urban-Halle i Literaturhaus i Berlin, som kan ses på youtube.
Solvej Balle er født i Bovrup i Sønderjylland i 1962, og hun studerede litteratur og filosofi i København. Hun rejste gennem Frankrig, hvor handlingen finder sted i første bind. Hun rejste også gennem Australien, USA og Canada. I andet bind af Om udregning af rumfang II bliver rejser et vigtigt emne. Men først vil jeg gerne præsentere den første bog. Det er en roman, jeg virkelig kan anbefale.
Hovedpersonen Tara Selter genoplever den 18. november igen og igen. Hun befinder sig i en tids-lomme og har minder om den foregående 18. november. På dag #121 begynder hun at skrive dagbog. Det er denne dagbog, læseren læser. Taras medmennesker oplever ikke denne gentagelse. For dem er hver dag som den første 18. november.
Tara og hendes mand Thomas handler med antikvariske bøger, og Tara tager på forretningsrejse til Bordeaux og besøger Philip, en ven, og møder hans kæreste Marie. Tara brænder hun utilsigtet sin hånd på et komfur. Da hun vågner den næste morgen, er det 18. november igen, men hun husker den sidste dag og har et ar fra uheldet med komfuret. For Tara gentager den 18. november sig nu igen og igen, hun bliver ældre. Tara går tilbage til sin mand i Clairon-sous-bois. For Thomas er hver dag som den første 18. november, han har ingen minder om den foregående 18. november. Tara fortæller ham, at dagen gentager sig for hende, og han tror på hende. Også dette gentages. Han tror på hende hver gang, men afstanden i tiden bliver større og større. Først sover hun i samme seng som Thomas, så sover hun i en gæsteseng i baglokalet i derres hus, og senere flytter hun ind i et tomt hus i Clairon. Efter et år besøger hun Philip og Marie igen. De viser Tara en lejlighed, som Philip og Marie gerne vil flytte ind i. Tara fortæller dem, at den 18. november gentager sig for hende, men de tror ikke på hende. Et år er gået, noget har ændret sig. Slutningen er åben, men det antydes, at det stadig er den 18. november.
Romanens plot kan fortolkes på forskellige måder, og læsningerne er meget forskellige: Det handler om et kærlighedsforhold, om det sociale liv, om fremmedgørelse og om at finde sig selv. Det aktuelle politiske spørgsmål om bæredygtighed kan læses ud af teksten, fordi den mad, Tara spiser, ikke længere er der næste dag i den næste gentagelse.
Man kan spørge, om Taras og Thomas´ forhold kan sammenlignes med et forhold til en demensramt person, men i den første bog er det kun Tara, der kan huske den dag, hun allerede har oplevet. Taras fornemmelse kan også være en perceptuel lidelse, fordi hun er fanget i sin egen tid. Hun ældes, alle andre ældes ikke – en midtvejskrise? På trods af alle de meget forskellige måder at fortolke bogen på, er teksten skrevet meget realistisk. Romanens rammebetingelser er dog utænkelige: en dag, der gentager sig for Tara, men ikke for andre. Så hvad er tid? Hvad er opfattelse? Nogle ting går tilbage til det sted, hvor de var dagen før, andre gør ikke. Hvad er materie egentlig, og hvad gør ting til personlige ting? Spørgsmålene forbliver ubesvarede. Om der overhovedet kan ske noget spændende på en gentaget dag, giver Balle et svar på: Ja, meget! Ikke mindst i kraft af de mange detaljer, der beskrives i bogen. Begyndende med beskrivelsen af morgenlyset og fuglesangen, tankerne i løbet af dagen og mulighederne for at gøre noget på en anden måde får læseren en idé om, hvor meget potentiale der er i på en enkelt dag.
Solvej Balle formår, at ændre hverdagshyggen i Taras og Thomas´ hus, uden at noget ydre ændrer sig. Forandringen sker kun hos hovedpersonen. Kærlighedsforholdet, som virker næsten perfekt, går i stykker på grund af dagens gentagelser og fordi afstanden mellem dem bliver større, fordi Tara ændrer sig, men alt forbliver uden ændringer hos Thomas. Bogen giver masser af stof til eftertanke, og det er jo netop det, der kendetegner gode romaner.
Bind et til fire er udgivet på forlaget Danmark Pelgraf, som er Solvej Balles eget forlag.