I lang tid har jeg haft et ønske om at blive forfatter. Men efterhånden som jeg kommer tættere på min afsluttende eksamen og skal. beslutte mig for, hvad jeg rent faktisk vil leve af, har mit perspektiv på dette ønske ændret sig. Hvorfor vil jeg egentlig gerne være forfatter? Hvad har dette ønske sin rod i?
Jeg kan ikke huske et tidspunkt, hvor jeg ikke skrev. Jeg har skrevet mine egne historier i næsten tyve år. For et stykke tid siden, faldt jeg over en gammel mappe med historier, som jeg skrev, da jeg var otte år gammel. Jeg ville give dem væk som en bog til jul. Det føles mærkeligt at læse disse historier i dag. De er så barnlige, fulde af naivitet, og der er dyr i dem alle sammen. Jeg vil ikke latterliggøre det, fordi det er en otteårigs historier, så selvfølgelig er de barnlige og naive. Men jeg synes, det er svært at relatere disse tekster til mit nutidige jeg. Så jeg er nødt til at træde et skridt tilbage, og så finder jeg mig selv i disse noveller. Det er muntre historier med kvindelige hovedpersoner, som redder verden eller bare har succes med det, de gør. Det kvindelige perspektiv præger stadig mine historier i dag.
Jeg har prøvet meget i årenes løb – lange tekster, korte tekster, prosa og poesi, litterært og selvbiografisk. Da jeg var 14 år, oprettede jeg en konto i et forum for fanfiction og uploadede kapitler med fanfiction om kendte. Jeg var flov over det på det tidspunkt, så kontonavnet var et pseudonym, og kun mine bedste venner kendte til det. Med tiden skrev jeg færre fanfiktioner og flere historier med mine egne karakterer. Alligevel slettede jeg kontoen som 17-årig og dermed også alle mine tekster. Jeg kan stadig huske, at jeg dengang tænkte: Hvis jeg virkelig bliver forfatter en dag, så må min forbindelse til disse historier aldrig blive kendt. Ingen må vide, at jeg engang har skrevet sådan noget.
Info: Den nøjagtige definition af fanfiktion er stadig kontroversiel i forskningen. Afhængigt af definitionen er fanfiktion enten lige så gammel som fiktionen selv, eller også er den først opstået i anden halvdel af det 20. århundrede. Faktum er dog, at fanfiktion først blev populære med fremkomsten af Stark Trek-fanzines i 1967, hvor der lejlighedsvis blev udgivet fanfiktioner. Med internettets fremkomst blev det et massefænomen ved årtusindskiftet.
Fanfiktioner bliver ofte set ned på. Der hersker et billede af, at det er piger og unge kvinder, der finder på historier om en popstjerne, fordi de er forelskede i dem, skriver sig selv ind i hovedpersonen og deler historierne med hinanden. Det er et meget kvindefjendsk billede: Kvindelige fans bliver generelt ikke taget alvorligt, og man lader, som om det er et rent kvindeligt fænomen, at vi beundrer og forelsker os i offentlige personer. Jeg må indrømme, at jeg levede helt op til denne forestilling. Jeg var en del af denne boble. Men jeg begyndte meget tidligt at skrive fanfiction om folk, jeg ikke var fan af. Det var bare en karakter, der passede ind i et plot, som jeg fandt på, og jeg vidste, at en fanfiktion ville få mere opmærksomhed på den platform end en historie, der ikke drejede sig om et eller andet ”fandom”.
Et par år senere havde jeg igen en konto i dette forum i et par måneder, men jeg skrev ikke længere fanfiction dér, men kun “mine egne” historier. (Jeg vil ikke bruge dette udtryk for at antyde, at fanfiktion ikke er forfatternes egne historier, men blot for at skelne dem fra hinanden). Jeg kom endda i kontakt med nogle mennesker via denne konto og havde en slags internetvenskab med dem. Det foregik kun via dette forum med vores pseudonymer. Jeg oplevede en masse anerkendelse af mine tekster dengang, og det var godt for min selvtillid. Ikke desto mindre slettede jeg kontoen igen relativt hurtigt, men jeg kan desværre ikke huske hvorfor.
Når jeg ser tilbage på den tid nu, skammer jeg mig ikke længere over det. Jeg kan se, hvor vigtig den var for mig og min udvikling: Jeg havde folk, der gerne ville læse mine historier og fortalte mig det. Og det fik mig til at blive ved med at skrive, selv om jeg vidste, at de tekster, jeg uploadede der, nok aldrig ville blive accepteret af noget forlag.
For et par uger siden oprettede jeg en ny konto i dette forum. Jeg har været meget inspireret i løbet af de sidste par uger og mærkede, at jeg manglede et publikum. Jeg ønskede, at folk skulle læse disse tekster og nyde dem. Jeg var ikke interesseret i feedback eller i, at mine tekster skulle blive bedre og bedre. Jeg ville bare have det sjovt med at skrive og dele det med andre. Jeg tror, at dette er baggrunden for mit ønske om at blive forfatter. Det handler ikke om succes eller social anerkendelse. Det handler heller ikke om at skrive en relevant tekst. Jeg vil bare gerne skrive. Mens jeg i ethvert andet job ville være nødt til at sætte skrivningen i baggrunden, ville en karriere som forfatter give den så meget plads som muligt. Men så ville det handle om succes og konkurrence og om at tjene til livets ophold. Det skrev jeg om for et år siden. Og faktisk vil jeg bare gerne nyde at skrive. Lige nu er jeg glad for at dele mine erfaringer med andre hobbyskribenter på nettet.
© Billede af Markus Winkler på Unsplash