Som nogle af jer måske har set, skrev jeg en artikel om NaNoWriMo – National Novel Writing Month – her på bloggen i november 2023. I artiklen forklarer jeg kort konceptet bag den kreative skrivemåned og henviser også til mange andre initiativer, som NaNoWriMo tilbyder som forberedelse og/eller opfølgning på kreativ skrivning. Kort fortalt handler NaNoWriMo om at skrive 50.000 ord på en ny roman på 30 dage. Hvad jeg dog ikke nævner i artiklen, er, at jeg selv deltog i NaNoWriMo i år. Nu vil jeg gerne dele mine tanker om denne helt nye skriveopgave med jer i denne artikel.
Desværre kan jeg ikke huske, hvornår jeg første gang hørte om NaNoWriMo. Faktisk har jeg kendt til denne kreative skrivemåned i et stykke tid, men jeg har aldrig rigtig involveret mig i den før i år. På den ene side kan det skyldes, at november er midt i forelæsningsperioden, så jeg ønskede ikke at sætte mig selv under yderligere pres med en skriveudfordring, men på den anden side kan det også skyldes, at jeg aldrig har haft en alvorlig skriveblokering i starten af et nyt (kreativt) projekt. Jeg begyndte at skrive i en tidlig alder og har (heldigvis) aldrig udviklet denne hæmning.
Alligevel ville jeg gerne prøve det i år og havde valgt et projekt, som jeg allerede havde planlagt fra start til slut. Det betød, at den fiktive verden, personerne og skrivestilen allerede var mere eller mindre velkendte for mig, og jeg behøvede ikke at starte i november med at konstruere alt fra bunden af. Faktisk vil jeg anbefale dette til alle: at have en plan før den første dag i november, så I kan begynde at skrive den første dag. Medmindre I plejer at få de bedste ideer spontant.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kom i gang med at skrive med det samme den 1. november på trods af mine forberedelser. I de første par dage skrev jeg faktisk relativt uregelmæssigt og nogle dage slet ikke, hvorfor det ikke altid lykkedes mig at komme op på de påkrævede 1.667 ord om dagen. En positiv ting, jeg bemærkede ved hjemmesiden i dette tilfælde, var, at sidens statistik tager højde for ens egen regression og derfor automatisk beregner, hvor mange flere ord man skal skrive. I gennemsnit var jeg nødt til at skrive omkring 1.800 ord om dagen på grund af mine pauser. Et ordantal, der stadig var overskueligt, i hvert fald for mig. Man skal altid huske på, at man normalt ikke skriver det nøjagtige antal ord hver dag, så man kan opbygge en lille ordbuffer ved at skrive et par ord mere en dag. Når jeg endelig kom i gang med at skrive og satte mig ned for at koncentrere mig, tog det mig en til to timer at færdiggøre den daglige arbejdsbyrde.
Jeg lagde også mærke til, at skriveprocessen virkede lidt kunstig og forceret i starten. Netop fordi jeg forsøgte at nå et bestemt ordmål, blev jeg nogle gange bare ved med at skrive meningsløst for at fylde pladsen op, selvom jeg egentlig ikke havde mere at sige, og kapitlet tematisk set allerede var færdigt. Det betød, at personerne ikke føltes autentiske i begyndelsen, og jeg lavede også en del fejl i sætningsstrukturen. Heldigvis blev denne følelse bedre efter et stykke tid, og på et tidspunkt følte jeg mig mere hjemme i den fiktive verden. Så jeg vil opfordre alle til at blive ved med at skrive, slukke for deres indre kritiker og bare se, hvad der kommer ud af det. Denne ukritiske skrivning er faktisk, hvad NaNoWriMo handler om.
Det, der fortsatte med at motivere mig meget – på trods af de indledende vanskeligheder med at nå ordmålet – var statistikkerne på selve hjemmesiden, hvor man nemt kunne se sine egne fremskridt, men også de badges, der blev ved med at blive låst op. Badges er små online-klistermærker, der skifter farve, når man når et trin i skriveprocessen, som f.eks. at skrive 10.000 ord. Jeg kan stolt meddele, at jeg kun dumpede tre af de 16 badges – for eksempel at begynde at skrive på den første dag.
NaNoWriMo-fællesskabet gør også en stor indsats for at motivere én til at blive ved med at skrive. Alle, der officielt registrerer sig, modtager også automatisk e-mails med opmuntrende ord, humoristiske tanker eller bare masser af memes. Dybest set havde jeg under NaNoWriMo følelsen af, at jeg – selvom jeg ikke rigtig kom i kontakt med nogen – var en del af et meget stort, sjovt fællesskab, der simpelthen elsker at skrive historier for skrivningens skyld. Alle, der nogle gange føler sig alene i skriveprocessen, vil helt sikkert kunne finde en forbindelse her.
Men det vigtigste spørgsmål ved afslutningen af NaNoWriMo er nok, om det rent faktisk lykkedes mig at skrive 50.000 ord på 30 dage. Ja, det gjorde det! Jeg sluttede endda relativt tidligt den 30. november og skrev 171 ord mere end påkrævet. Så snart jeg havde opdateret mit ordantal på hjemmesiden, blev det sidste af badgesene aktiveret, og jeg modtog mit vindercertifikat. For ikke at nævne at jeg selvfølgelig kom meget længere med min historie. Det er altså stadig muligt at nå målet, selv om man misser et par dage.
Så hvad er det, jeg har lært af NaNoWriMo? Jeg blev overrasket over, hvor relativt nemt det var for mig – efter de første begynder vanskeligheder – at finde tid til at skrive og finde min egen rytme. Jeg har måske ikke brug for NaNoWriMo for at komme i gang med at skrive. Man skal bestemt ikke undervurdere mængden af arbejde og stress i november, hvis man stadig har forelæsninger (eller arbejde) i denne periode. Det er nyttigt at lægge en god plan i begyndelsen, så man har tid nok til at skrive hver dag. Man skal også huske, at mange historier ikke kun er på 50.000 ord, så man er måske ikke færdig med sin tekst i slutningen af november og bliver nødt til at læse korrektur på den igen. Ikke desto mindre er jeg meget motiveret for at deltage i NaNoWriMo igen næste år. Det er bare en fantastisk følelse at kunne udtrykke sig kreativt og så se sine fremskridt på en lille bjælke hver dag. Jeg har heller ikke brugt så mange af NaNoWriMo’s tilbud endnu – såsom NaNo Prep eller muligheden for at danne skrivegrupper – hvilket jeg helt sikkert vil prøve næste gang.
Grundlæggende nød jeg virkelig NaNoWriMo i år. Jeg gjorde fremskridt med mit kreative projekt, følte mig altid støttet og opmuntret og indså endnu en gang, at det at skrive sammen – uanset om det er i et rum eller bare på samme tid som en del af en udfordring – måske passer bedre til mig, end jeg altid har troet. Jeg er stolt over at være en NaNoWriMo-vinder i år!
Hvad er dine største udfordringer inden for (kreativ) skrivning? Kunne du forestille dig, at en skriveudfordring som NaNoWriMo kunne hjælpe dig med at overvinde dine vanskeligheder?
***
Om forfatteren: Zoe-Rufina dimitterede med en bachelorgrad i filosofi og et sidefag i tysk i 2023 og læser nu en kandidatgrad i filosofi og en bachelorgrad i teater-, film- og medievidenskab og kunsthistorie. Hun arbejder som peer tutor på Writing Centre og er også frivillig medarbejder på det litterære magasin Johnny. Hun er interesseret i alle former for litteratur og brænder for at skrive historier i sin fritid.