Hvorfor gå i teatret? Kan du ikke bare vente, til du kan finde det online og så se det hjemme? Når der går en interessant film i biografen, stiller jeg mig selv dette spørgsmål, men i forhold til et skuespil lyder det næsten absurd.
Et besøg i teatret er mere end bare at konsumere det, du ser. Alene det at komme at sted kræver planlægning: vælg stykket, bestem dig for en dag, køb en billet. Selvom det er ikke nødvendigt at gå i teatret med pænt tøj på, er de fleste nok meget opmærksomme på, hvordan de klæder sig på til det. Det er ikke alle, der kan lide det, men jeg synes, det bidrager til den særlige stemning i teatret, når tilskuerne også er opmærksomme på deres udseende. Før det starter, står man sammen med de andre i foyeren, kigger på hinanden og snakker lidt, om der er pause, om man vil have bobler eller appelsinjuice i pausen og om, hvor toiletterne egentlig er. Måske endda om stykket: Hvad man forventer, hvordan du forestiller sig stykket, da man læste det (hvis man har læst det).
Jeg kan godt lide at gå i teatret. Jeg kan også godt lide at gå i biografen fra tid til anden, men teater er noget særligt for mig af mange grunde. Jeg har fundet ud af, at når jeg besøger teatret, lægger jeg meget mere mærke til publikum end mine naboer i biografen. I teatret er publikum en del af det, publikum sidder midt i handlingen, tiltales direkte i nogle produktioner og giver øjeblikkelig feedback under bifald. Teater er live, hver forestilling er unik, selvom du ser det samme stykke flere gange, er det forskelligt hver gang.
En teaterscene er normalt et relativt begrænset sted, men alligevel er næsten alt muligt. Afhængigt af kulisserne og rekvisitterne kan du være et helt andet sted på ingen tid. Lysændringer og forskellige effekter er ofte vigtige komponenter i en forestilling. Hele designet af scene eller kostumer, hele den tekniske indsats af lys og lyd, de mange hjælpere bag scenen (såsom sceneteknikere, dekoratører, afhængigt af forestillingen også musikerne), den fulde fysiske indsats og skuespillernes koncentration er ikke for et anonymt millionpublikum, der sidder foran forskellige skærme, men for tilskuerne, der sidder i salen, i præcis det øjeblik, hvor forestillingen finder sted. Publikum oplever forestillingen med alle sanser, og på trods af illusionen er oplevelsen mere virkelig og ægte end foran en skærm. Teatret lever. Jeg er tættere på det underforståede og reducerede end de mindste detaljer i Full HD, 2K, 4K eller andre opløsninger. I teatret tilhører stemmen skuespilleren, musikken er ikke sat ind efter optagelsen, og det er ikke en synkronideret stemme. En støj kommer fra det sted, hvor den er forårsaget, og ikke fra højttaleren. Publikum kan se i den retning, hvor støjen kommer fra og blive involveret i det, der præsenteres. I biografen er der lydsystemer med forskellige højttalere, men det er ikke en lyd, der opstår lige her og nu.
På den ene side er mange ting meget reducerede af de begrænsede muligheder, på den anden side er nogle ting overdrevne eller repræsenteret af handlinger eller symboler. Det er ikke altid klart, hvad instruktøren har tænkt sig med det, og nogle gange er det bare fordi man ikke har hørt eller set alt rigtigt. Det er ikke muligt at spole tilbage og se nærmere på det, herunder sætte undertekster, som du måske gør på Netflix. Så meget desto bedre at udveksle ideer med andre bagefter, som også har set stykket, at tænke over det, måske endda læse nogle passager at det eller gå ind og se det en gang til. Af og til er der dog stadig nogle spørgsmål, der ikke er blevet besvaret. Men det kan også ske med en bog eller med en film.
Jeg føler efter hvert besøg i teatret, at jeg burde komme der oftere. Hvad med dig? Går du regelmæssigt i teatret, eller foretrækker du at gå i biografen? Er der et teaterstykke du husker specielt tydeligt?